AKTIER: KFX opnår ny topnotering, Mærsk og TDC i fokus

Udgivet den 03-02-2005  |  kl. 11:57  |  

Selvom der var lagt op til profittagning ovenpå de sidste fire dages flotte stigninger, fortsætter det danske aktiemarked med at stige torsdag.

Kort før middag lå det toneangivende KFX-indeks 0,4 pct. højere i 296,46 med 296,98 som dagens højeste niveau, hvilket således er den nye topnotering siden 2001.

Dagens stigninger er dog drevet af konkrete nyheder. Dagbladet Børsen skriver bl.a. om stærkt stigende priser på skibe, hvilket får rederiernes reserver til at bugne. Priserne er de højeste i 10 år og alene A.P. Møller - Mærsks skibe anslås at være steget 30 mia. kr. i værdi.

A.P. Møller - Mærsk B er steget 1,5 pct. til kurs 48.300 og bidrager i høj grad til den nye topnotering for KFX-indekset.

TDC kom med dagens helt store nyhed. Der havde været rygter i markedet om nyheden, men torsdag blev investorerne præsenteret med nyheden om, at TDC vælger at trække sig fra kampen om det tjekkiske teleselskab Cesky.

- Vi har på baggrund af en nærmere analyse besluttet ikke at deltage i den budproces om Cesky Telecom, som den tjekkiske regering har iværksat. Vores strategiske interesse i Cesky Telecom er ikke stor nok til, at vi kan forsvare at betale samme pris, som andre ser ud til at være villige til at byde, siger Henning Dyremose, administrerende direktør og koncernchef i TDC, i en kommentar.

Aktiemarkedet tog godt imod nyheden og sendte aktien op i kurs 252,50 som det højeste. TDC-aktien er dog efterfølgende sivet til kurs 247,25.

TDC meddelte endvidere, at der vil blive fremsat forslag om nedsættelse aktiekapitalen ved annullering af en del af selskabets beholdning af egne aktier, i alt nominelt 90.421.815 kr. (18.084.363 stk.), svarende til 8,4 pct. af aktiekapitalen. Efter nedsættelsen vil aktiekapitalen udgøre 991.875.885 kr. (198.375.177 stk.).

Aktierne i den foreslåede nedsættelse er de aktier, der blev købt fra SBC i juni 2004. Baseret på TDC's aktuelle beholdning af egne aktier, vil TDC efter den foreslåede nedsættelse have egne aktier svarende til ca. 1,8 pct. af aktiekapitalen. Formålet med denne beholdning er afdækning af TDC's aktieoptionsprogrammer.

Dagens første regnskab kom fra Vestfyns Bank. Tallene viste faktisk en tilbagegang i resultatet før skat i forhold til 2003. Korrigeres der dog for salget af aktier i Totalkredit er der tale om en fremgang på 1,2 mio. kr. før skat.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

05:56 USA/T-bond: Renter faldt tilbage - investorer søgte ly for toldkrig
17:52 Europa/aktier: Forsvarsaktier i udbrud i rekordfokuseret marked
17:18 Gubra er blevet over én millard mere værd efter ny aftale - den store fest løjede dog af
17:08 Mandagens obligationer: Solidt rentehop på udsigt til store investeringer i Europa
17:06 Mandagens aktier: Gubra festede mest i investeringsfokuseret marked
16:59 Huscompagniet får lavere kursmål hos Carnegie
16:31 TSMC rygtes på vej med kæmpeinvestering: Vil bruge 100 mia. dollar på chipproduktion i USA
16:10 Amerikansk aktivitetsindeks skuffer og prisindeks stiger til højeste niveau siden 2022
15:52 Grønlandsbanken ser mulig påvirkning fra eskaleret grønlandsk interesse i 2025
15:49 USA: Indkøbchefernes tillid var større end ventet i februar
15:45 USA/åbning: Kryptoaktier i festhumør efter Trump-melding
15:31 Tørlastindeks fortsætter grøn stime med 13. dag med plus
14:36 Tesla-salg styrtdykker i Skandinavien
14:32 USA/tendens: Grøn dag i sigte med fokus på kryptoaktier
13:39 Europa/aktier: Flyvende forsvarsaktier trækker Stoxx 600 mod rekord
12:38 Novo er faldet nok ifølge Goldman Sachs: Kursen er et godt startpunkt for nye investorer
11:53 Obligationer/middag: Rentestigning efter højere end ventet inflation
11:38 Aktier/middag: Gubra er flyvende på grøn aktiedag
11:26 Økonom: Faldende europæisk inflation giver klar forventning om rentesænkning
10:43 Novos vækstudsigter tegner mindre lovende end tidligere vurderer børshus