Aktier kl. 12.18: G4S stiger på rygter om frasalg af pengetransp

Udgivet den 21-10-2013  |  kl. 12:18  |  

G4S stiger med 3,41 pct. efter opkøbsrygter, skrevet af Bloomberg News. Selve C20 Cap-indekset ligger mandag middag med et plus på 0,68 pct. i 649,39. Novozymes ligger ligeledes i den høje ende af skalaen, efter Danske Markets fastholder sin anbefaling køb og kursmål på aktien. Det tyske DAX30-indeks falder 0,13 pct.

Den dansk/britiske vagt- og sikkerhedskoncern G4S kan få tilbudt 1 mia. pund (8,81 mia. kr.) for sin pengetransportdivision Cash Solution. Bloomberg News, som referer til unavngivne kilder, skriver, at kapitalfonden Charterhouse overvejer at give dette tilbud til G4S. Koncernchef Ashley Almanza har tidligere sagt, at koncernen overvejer et frasalg af denne enhed. G4S-aktien ligger mandag middag med en stigning på 3,41 pct. i 22,12 kr.

Novozymes stiger 1,92 pct. til kurs 212,20 kr., efter Danske Markets fastholder anbefalingen køb og kursmålet 245 kr. på Novozymes-aktien, hvilket sker forud for fredagens regnskab for tredje kvartal. Det skriver Danske Bank, der venter et pres fra en negativ valutaeffekt på 3 procentpoint, hvilket resulterer i en omsætningsvækst på 6,7 pct. i kvartal. Finanshuset venter en EBIT-margin i på 24,6 pct. og en fortsat afkobling i BioEnergy-segmentet, der ventes at vise en underliggende vækst på 14 pct.

Vestjysk Bank undersøger mulighederne for salg, hvilket banken bekræftede fredag, da den meddelte, at den undersøger muligheder for strukturelle tiltag, der vil kunne bidrage til en langsigtet løsning på bankens kapitalmæssige udfordringer. Finanshuset Alm. Brand Markets vurderer, at det umiddelbart kun er Jyske Bank, der står i startblokken, idet det er den eneste danske bank med kapital til at overtage hele den vestjyske bank.

- Udenlandske banker er derefter en mulighed. Andre danske banker, herunder især Spar Nord, er også potentielle opløbsdeltagere, men de skal i så fald enten gå sammen om at dele Vestjysk Bank imellem sig eller have Finansiel Stabilitet til at overtage usunde dele af aktiverne, skriver Alm. Brand Markets. Alm. Brand Markets pointerer, at Jyske Bank-aktien har haft en pæn kursudvikling, og det vurderes, at aktiekursen er ved at nå højder, der allerede indpriser køb og positive synergier ved opkøb af Vestjyske Bank. Fredag skrev Jyllands Posten, at Finansministeriet har hyret den svenske bank SEB til at rådgive om salget af 67,5 pct. af aktierne i banken.

Jyske Bank ligger mandag middag med et fald på 0,2 pct. i 299,30 kr. og Vestjysk Bank stiger 2,9 pct. til 14,20 kr.

FLSmidth, der i sidste uge fik kurssmæk, ligger med en lille stigning på 1,15 pct. til kurs 281,30. Finanshuset Handelsbanken har sænket anbefalingen på aktierne i den finske FLSmidth-mineudstyrsproducent Outotec til reducer fra akkumuler. Det skriver Bloomberg News. Torsdag i sidste uge dykkede Outotec 15,5 pct. efter det fremrykkede regnskab for tredje kvartal, der blandt andet bød på en nedjustering af forventningerne til salget og EBIT-marginen. Outotec ligger mandag formiddag med et fald på 0,7 pct. i 8,10 euro.

Udgivet af: Aktiefokus

Seneste nyheder

17:11 Torsdagens obligationer: Nærmest stillestående rente set over hele dagen
17:10 Torsdagens aktier: Rockwool fortrængte Mærsk, Ørsted og Carlsberg fra toppen på plusdag
16:39 Rockwool sender mindre gaveregn over aktionærerne i stærk afslutning på 2024
15:44 USA/åbning: Fortsat fortrøstningsfuld i tillid til ro fra tro og pæne regnskaber
15:26 Europa/aktier: På rekordkurs efter tre plusdage
15:04 Carlsberg-chef om bred guidance: Det giver tiltro til eksekvering trods global usikkerhed
14:55 2024 blev det bedste år i Skjern Banks 119-årige historie
14:47 USA/tendens: Positive forventninger til regnskaber og ro på Trump
14:04 Tryg får løftet kursmålet hos Jefferies: Salgsvæksten bør komme i fokus
13:32 Ørsteds kriseplan afhænger af frasalg: Vi er godt på vej siger topchef
13:06 Novo-rival stiger oven på regnskabstal - indtjening er bedre end ventet
12:18 Obligationer/middag: Fortsat forsigtig rentestigning
11:52 Mærsk-topchef om straftold: Bremser i sig selv ikke handel - købekraft er afgørende
11:51 Aktier/middag: Mærsk, Ørsted og Carlsberg trumfer på regnskabstung plusdag
11:09 Mærsk-topchef om straftold: Bremser i sig selv ikke handel - købekraft er afgørende
11:01 Norden-topchef: Toldkrig kan gå begge veje - ser forsigtigt på Det Røde Hav
10:40 Carlsberg/Citi: Betryggende udsigter til 2025
10:25 NKT får salgsanbefaling af schweizisk storbank
10:17 WS Audiology har nye lanceringer på vej: "Kan skubbe os mod toppen af vækstprognosen"
10:09 Norden kan sætte kryds ud for målsætningerne frem til 2024: 2025 bliver noget andet