Aktier kl. 12.20: Mærsk løftes efter regnskab

Udgivet den 14-08-2012  |  kl. 12:21  |  

A.P. Møller - Mærsk løftes efter sit regnskab for andet kvartal, hvor olieaktiviteterne klarer sig bedre end ventet mens containerdriften lidt svagere end ventet. Novo Nordisk leder C20-fremgangen på 1,2 pct. i 494,67, mens TDC-aktien bliver understøttet af en løftet anbefaling hos finanshuset Berenberg.

A.P. Møller - Mærsk, som ligger 1,4 pct. højere i kurs 41.160 kr., har fremlagt regnskab for andet kvartal, hvor regnskabstallene ligger tæt på forventningerne, hvor olieaktiviteterne har klaret sig bedre end ventet, mens containerrederienheden har været lidt svagere end ventet. Koncernen fik en omsætningsfremgang på 11 pct. til 88,82 mia. kr. i andet kvartal, hvor analytikerne havde ventet et salg på 89,9 mia. kr. i andet kvartal ifølge Bloomberg News. Omsætningen i Maersk Line er lidt på den svage side af forventningerne, mens omsætningen i Maersk Oil er godt en mia. højere end ventet. Det bliver til en opjustering af forventningerne til 2012 hos containerfragtenheden Maersk Line, som forventer et beskedent positivt resultat for 2012 baseret på højere gennemsnitlige fragtrater i andet halvår. Opjusteringen tager udgangspunkt i raterne, idet volumenudsigterne sænkes. Global efterspørgsel på søfragt af containere forventes at stige med 4 pct. i 2012 mod tidligere ventet 4-6 pct. volumenvækst. Koncernen venter et fald i containermængder ind til Europa i 2012. A. P. Møller - Mærsk Gruppen opjusterer sin forventning til resultatet for 2012 fra lidt lavere til lidt over resultatet for 2011 (USD 3,4 mia.).

Novo Nordisk ligger med en fremgang på 2,3 pct. i kurs 953 med den største stigning i C20-regi. Torsdag i sidste uge aflagde medicinalgiganten et imponerende regnskab for andet kvartal.

TDC løftes 1,8 pct. til 39,66 kr. Teleselskabet har fået løftet sin anbefaling til køb fra tidligere hold hos det tyske finanshus Berenberg. Finanshuset skriver, at TDC-aktien er billigere end sine nordiske konkurrenter og selskabets udbyttepolitik medfører et afkast, som er 12 gange højere end for statsobligationer.

Vestas stiger 1,1 pct. til 29,38 kr. Topchefen Ditlev Engel har tidligere advaret at 1600 amerikanske arbejdspladser kunne være i fare hos Vestas, såfremt de amerikanske politikere ikke valgte at forlænge en støtteordning til industrien. Det er ikke endeligt sket, og derfor begynder de første hoveder at rulle hos Vestas, skriver lokalavisen Denver Post. Vestas har ikke ønsket at specificere det nøjagtige antal af fyringer, men Denver Post erfarer, at der er tale om 90 personer på selskabets topmoderne fabrik, som producere vindmølletårne, i byen Pueblo i delstaten Colorado.

NKT falder 1,4 pct. til 198,4 kr. Nordea Markets er kommet med en opdatering af NKT forud for regnskabet den 24. august, hvor kursmålet bliver sænket til 240 kr. fra 270 kr., mens anbefalingen køb bliver fastholdt.

Novozymes løftes 0,3 pct. til kurs 148,50 kr. Forud for regnskabet på torsdag sænker Nordea sit kursmål på Novozymes-aktien til 135 kr. fra 140 kr., mens anbefalingen sælg fastholdes.

Udgivet af: lp@netposten.dk

Seneste nyheder

15:46 Vestas-aktien på vej til at skrive historie med et fald for tiende dag i træk
15:45 USA/åbning: Nike og Tesla hænger i bremsen i bekymret marked
15:18 Tesla i modvind på børsen efter færre leverede biler i tredje kvartal
14:55 DSV et stort skridt nærmere opkøb af Schenker efter Deutsche Bahns godkendelse
14:41 DSV bekræfter: Deutsche Bahn har godkendt Schenker-transaktion
14:38 USA/tendens: Nike har udsigt til tæv i afventende marked
14:22 Baltic Dry-indekset falder for tredje dag i træk
14:18 USA: ADP-rapport viser større vækst i beskæftigelsen end ventet i september
14:00 DSV's opkøb af Schenker er angiveligt godkendt af Deutsche Bahns bestyrelse
13:48 DSV springer op i dagens højeste niveau: Endnu ingen officiel melding fra Deutsche Bahn
13:39 Europa/aktier: Lille fald i kulisse af Mellemøst-uro og kinesisk stimulans
13:12 Carlsberg løftes i ellers negativt marked: Citi ser kinesiske stimuli fjerne risiko
12:42 Pandora får marketingdirektør fra LVMH
12:28 Britisk sportskæde slår forventninger men falder efter skuffende meldinger fra Nike
12:15 Olieaktier til vejrs efter nye prisstigninger - iransk missilangreb øger spændingerne
11:49 Obligationer/middag: Mindre behov for sikker havn sender renten i vejret
11:36 Aktier/middag: Mærsk fortsat i modvind i nervøst aktiemarked
11:21 Torms storaktionær sætter stor aktiepost til salg
11:00 Eurozonen: Arbejdsløsheden stod som ventet stille i august
10:40 ECB-rådsmedlem hælder til rentenedsættelse i oktober