Aktier kl. 12.34: Vestas presset efter direktørexit

Udgivet den 15-04-2013  |  kl. 12:35  |  

Det danske C20-CAP-indeks ligger mandag over middag med et fald på 0,9 pct. i 566,24, og indekset følger udviklingen i det tyske Dax30-indeks, der presses 1,0 pct. tilbage. Det sker efter der natten til mandag kom nyt fra Kina, hvor BNP-væksten og industriproduktionen var svagere end ventet. Vestas presses tilbage efter vindmølleproducenten er skiftet ud på økonomidirektørposten.

Vestas falder 2,5 pct. til 46,65 kr. Vestas udnævner Marika Fredriksson som ny koncernøkonomidirektør (CFO) og medlem af direktionen. Marika Fredriksson, som er svensker, overtager stillingen som CFO for Vestas den 1. maj i år. Hun efterfølger Dag Gunnar Andresen, som af personlige årsager desværre har besluttet at forlade selskabet ved udgangen af denne måned. Det oplyser Vestas i en meddelelse mandag morgen. Marika Fredriksson har stor erfaring inden for CFO-rollen med 15 års ansættelse i forskellige selskaber som Gambro (2009-2012), Autoliv (2008-2009) og Volvo Construction Equipment (1996-2008).

Pandora løftes 1,7 pct. til 177 kr. Den danske smykkeproducent løftes efter priserne på guld og sølv har fortsat fredagens negative trend, hvor futurepriserne mandag over middag ligger med markante fald på henholdsvis 5 pct. og 10,3 pct.

DSV ligger 1,1 pct. lavere i kurs 136,70 kr. Den schweiziske DSV-konkurrent Kuehne & Nagel har fremlagt regnskab for første kvartal, hvor driftsindtjeningen ligger under analytikernes forventninger. Driften (EBITDA) blev forbedret til 219 mio. sfranc i første kvartal fra 153 mio. sfranc for første kvartal i 2012. EBITDA ligger dog under analytikernes forventninger på 228 mio. sfranc. Det blev til et resultat på 134 mio. sfranc mod 68 mio. sfranc for samme kvartal i fjor. Her havde analytikerne ventet 137 mio. sfranc. Kuehne & Nagel ligger med en stigning på 0,5 pct.

Tidligere mandag var der rygter fremme om, at DSV har indledt samtaler med fire store tyrkiske logistikselskaber, som selskabet over for Aktiefokus dog kalder for blæst ude af proportioner.

Nordea har fået løftet sin anbefaling betydeligt til outperform fra tidligere underperform hos Nykredit. Det skriver Bloomberg News mandag morgen. Nordea ligger 1,0 pct. lavere i 66,30 kr.

FLSmidth presses 1,8 pct. tilbage til 326,30 kr. Jyske Bank sænker kursmålet på FLSmidth-aktien til 400 kr. fra 430 kr. mens anbefalingen køb bliver gentaget.

Carlsberg og Coop er røget i totterne på hinanden om priser og vilkår i en stor millionaftale, efter at Coop ifølge Berlingske Business' oplysninger har fået indsigt i, at Carlsberg tilbyder lavere priser til butikker syd for grænsen, og det har Coop brugt som argument for at presse prisen ned på Carlsbergs produkter i Danmark. Der skriver Berlingske Business. Carlsberg taber 1,1 pct. til 561,50 kr. 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

06:32 Valuta: Dollar slår sig lidt i tøjret op til Trumps indsættelse som præsident
06:32 USA/T-bond: Små rentestigninger mandag - investorer afventer inflationstal
06:32 USA/lukning: Vendte tungt fald til mindre plus - Nvidia og Apple under pres
06:30 Kalender med link - tirsdag den 14. januar
17:50 Europa/lukning: Norsk tankrederi tog fronten og sejlede mod strømmen i rødt Europa
17:04 Mandagens aktier: Pandora og medicinalselskaber ramt af rentepres i rød start på ugen
17:01 Mandagens obligationer: Renten fortsatte op efter stærk jobrapport og før inflationstal
15:42 USA/åbning: Amerikanske aktier dykker efter højere renter og længere udsigt til lempelser
14:50 Shipping: Baltic Dry-indekset stiger 4,3 pct.
14:42 USA/tendens: Rød start lurer efter at renter stiger og udsigten til lempelser skubbes væk
14:15 Djurslands Bank får højere overskud i 2024 end ventet
13:23 Ørsted får nyt laveste kursmål af amerikansk finanshus
13:21 Novo står fortsat fint i konkurrencen på fedmemarkedet - storbank gentager "køb"
12:56 Pandora falder mest i fem måneder fra højeste niveau nogensinde
12:50 Johnson & Johnson i stor milliardhandel: Køber Intra-Cellular for over 100 mia. kr.
12:33 Europa/aktier: Norsk tankrederi tager fronten og bryder rød tendens i Europa
12:19 Netcompany indgår milliardaftale med pensionsfællesskabet Forca
12:16 Ny lovgivning baner vejen for udvikling af havvindenergi i Brasilien
11:52 Obligationer/middag: Renten fortsætter op efter stærk jobrapport og før inflationstal
11:44 GN-aktien fortsætter nedturen: I laveste niveau siden november 2023