AKTIER: Korrektion til Danmark - Spændende dag i vente
Det danske aktiemarked startede positivt onsdag, men kunne ikke holde fast i det høje niveau oven på de sidste dages stærke stigninger.
Det toneangivende OMXC20-indeks lukkede 0,7 pct. lavere i 330,60.
Ved det danske markeds lukketid var S&P 500 steget en anelse til 1.055.
Vestas og FLSmidth var blandt de få stigende C20-aktier i dag.
Vestas har været presset de sidste fire uger, hvorfor dagens stigning på over 1 pct. umiddelbart må anses som en teknisk korrektion fra et oversolgt niveau.
FLSmidth steg en halv procent oven på positive sektormeldinger.
- Der er for tiden lidt medvind til producenterne af mineudstyr, hvilket skyldes, at man forventer, at mineselskaberne igen vil skue op for investeringerne, påpeger Nordea i en kommentar.
Den internationale investeringsbank UBS har sat Novozymes-aktien på sin Least Preferred-liste, og det har fået aktien til at falde 2,8 pct. til kurs 461,25.
I morgen vil fokus rette sig mod rentemøder i ECB og Bank of England samt tal for nytilmeldte ledige i USA.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1178
- næste ›