Råvarer: Svagere dollar sender oliepriserne i opadgående retning

Udgivet den 12-03-2025  |  kl. 08:29  |  

En svagere dollar får oliepriserne til at stige onsdag morgen på trods af frygten for økonomisk nedtur og påvirkningen af den amerikanske told. Yderligere viser en månedsrapport fra det amerikanske energiministerium, EIA, at det globale olieoverskud vil blive meget mindre end tidligere ventet i 2025 og 2026.

- Den svagere dollar modvirker den 'bearish bias' der er i den globale økonomiske afmatning, selv om det ser ud til at være kortvarigt, siger Priyanka Sachdeva, der er senior markedsanalytiker for Phillip Nova, til Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 70,06 dollar mod 70,03 dollar tirsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 66,74 dollar mod 66,71 dollar tirsdag eftermiddag.

Frygten for økonomisk nedtur afspejles i aktiekurserne, hvor investorer har solgt og dermed bidraget til det største salg i flere måneder. Det skyldes især den amerikanske told på import, der gør, at aktieinvestorerne sælger ud. Selv om aktiepriserne influerer oliemarkedet, bekymringer over væksten og uklarhed over toldudviklingen, så er stemningen på oliemarkedet afdæmpet indtil videre, lyder det fra markedsstrategen for IG, Yeap Jun Rong.

EIA's forventning til lageropbygningen i 2025 var oprindeligt 500.000 tønder, som nu er nedjusteret til 100.000 tønder. Årsagen til nedjusteringen skal primært findes i sanktioner mod oliegiganterne, Venezuela og Iran. EIA forventer, at prisen på Brent vil stige til 75 dollar i 3. kvartal. Det sker selv om, Opec+ - Organisationen for olieeksporterende Lande og dens allierede, har annonceret højere olieproduktion fra april af.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld onsdag morgen 2912,16 dollar mod 2916,90 dollar tirsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Nicklas Dige Larsen

Tags:  Natural Resources❯ 

Seneste nyheder

14:59 Zealand Pharma på vej mod den største endagsstigning for et C25-selskab
14:44 USA/åbning: Aftagende inflation sender aktierne i vejret
14:34 Skako FY: Venter fremgang i 2025 efter usikkert år med tilbagegang
14:03 Økonomer: Inflationen går den rigtige vej - men Federal Reserve kan ikke ånde lettet op
13:37 Amerikansk inflation går den rigtige vej: Aftager mere end ventet i februar
13:19 USA/tendens: Udsigt til pæne plusser men inflationstal lurer
12:52 Trump indstiller Michelle Bowman som næstformand for Federal Reserves styrelsesråd
12:30 Tidligere Mærsk-topchef overtager formandsposten i Lundbeckfonden
12:12 Europa/aktier: Mulig våbenhvile løfter markeder men sænker våbenaktier
11:52 Obligationer/middag: Renten kravler svagt op før vigtig inflationsrapport
11:42 Puma styrtdykker efter dyster prognose
11:37 Aktier/middag: Zealand brager i vejret på bekostning af Novo efter milliardaftale
10:56 DFDS: Både fragtmængder og passagertal faldt i februar
09:52 Novo-aktien halveret siden toppen: Farvel til 2300 mia. kr. i markedsværdi
09:30 Novo-aktien halveret siden toppen: Farvel til 2300 mia. kr. i markedsværdi
09:17 Aktier/åbning: Zealand tager gigantisk kurshop på milliardaftale
08:54 Obligationer/åbning: Flad renteudvikling før vigtig inflationsrapport
08:46 Zealands aktiekurs kan stige mere end 30 pct. spår Jefferies
08:43 Zealand Pharma har stor tiltro til kombination mellem kronjuvel og mulig "best in class"-molekyle
08:29 Råvarer: Svagere dollar sender oliepriserne i opadgående retning