AKTIER: Lavere åbning i vente - Danske Bank og rentemøder i fokus

Udgivet den 04-03-2009  |  kl. 14:31  |  

Det danske marked ser ud til at åbne lidt lavere efter en negativ lukning i USA i går. Det toneangivende danske OMXC20-indeks lukkede i går 2,68 pct. højere i 268,27 - efter en stor dag for rederierne Mærsk, Norden og Torm. I dag kommer der regnskaber fra en række banker bl.a. Amagerbanken - men dagens store begivenhed er regnskabet fra Danske Bank.

 I Asien var det lidt blandet her til morgen. Nikkei i Japan er nede med 1,1 pct mens Hang Seng i Hong Kong er i plus 2,7 pct. I USA lukkede de tre centrale amerikanske aktieindeks alle lavere. Det amerikanske industriindeks Dow Jones lukkede 1,51pct. lavere mens teknologi indekset Nasdaq lukkede 0,08 pct. lavere og S&P500 0,75 pct. lavere. Olieprisen ligger torsdag morgen fortsat tæt på 40 dollar per tønde, hvilket er stort set som slutniveauet i USA onsdag.De toneangivende danske medicinal-aktier er kommet godt fra start siden årsskiftet. Novo Nordisk, Lundbeck og Genmab står for nogle af de største stigninger i C20-indekset. Det skriver Berlingske Business.

Efter et kedeligt 2008 der var præget af markant tilbage gang på aktiemarkedet, har medicinal aktierne siden årsskiftet gået markant opad. Genmabs aktie er siden årsskiftet steget med over 20 pct., mens Novo Nordisk og Lundbeck er steget med hhv. 14 og 15 pct.

Spar Nord Bank vil søge del i den nye bankpakke og satser ad den vej på at skaffe op mod 1,3 mia. kr. i frisk, statslig kapital. Det skriver dagbladet Børsen. Kapitalen skal primært benyttes til bankens videre vækst, og desuden til ekstra polstring i den økonomisk anstrengte tid.

I dag kommer der bl.a. rentemeddelelser fra ECB og Bank of England - og muligvis også fra Nationalbanken i Danmark.

 

Udgivet af: NPinvestordk