AKTIER: Let faldende marked trukket ned af udland - særdeles beskeden omsætning

Udgivet den 21-04-1998  |  kl. 13:15  |  

København--21. april--NetPosten--Det danske aktiemarked ligger en spids lavere med generelle fald i KFX-aktierne. Omsætningen har dog været særdeles lav. Eksempelvis er der omsat 2.250 stk. Novo-aktier og 24.000 stk. Tele-aktier. Dette bekræfter en tendens hos danske investorer til at holde på aktierne trods et surt marked, hvilket kan tolkes som en generel positiv undertone i markedet, siger en markedsdeltager til NetPosten.

Hovedårsagen til faldet skal søges i den svækkede dollar, der har trykket de europæiske aktiemarkeder og dermed trukket Danmark med ned. Der har ikke været nogen selskabsnyheder, der har kunnet påvirke kurserne. Kun SAS er som den eneste KFX-aktie gået mod strømmen, og er således senest handlet i kurs 132. Markedsdeltageren har ikke nogen reel forklaring på, hvorfor SAS er steget bortset fra det forhold, at fuelpriserne er lave for tiden.

Markedsdeltageren forventer, at markedet har nået bunden for i dag, og vil rejse sig lidt fra det nuværende niveau på indeks 242,41, hvilket er et fald på omtrent 1,3 point. Der ventes dog ikke en mærkbar stigning i handelsinteressen, der også de kommende dage ventes at blive begrænset, siger deltageren.

Sidepapirerne har ikke kunnet tiltrække nogen opmærksomhed af værdi.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

15:40 USA/åbning: Forsigtige smil fra handelsstart og før Powell taler
14:51 ECB's seneste rentemøde løfter sløret for planer om mindre rentenedsættelse på næste møde
14:43 Coloplast vil forsøge at få udvidet tilskudsdækning til sårplejeprodukter fra Kerecis
14:35 Lidt færre nytilmeldte amerikanske ledige i sidste uge end ventet
13:46 Tysk solcelleproducent nedjusterer - igen
13:42 USA/tendens: Optimisme på lavt plus mens handlerne venter på Powell
13:04 Europa/aktier: I revanche med it forrest efter onsdagens bundniveau
12:08 Obligationer/middag: Indledende rentestigning vendt til tilsvarende fald
11:54 Aktier/middag: Plusser til Mærsk og GN og minus til NKT giver fladt eliteindeks
11:17 ALK/børshuse: Stærkt tabletsalg og driftsindtjening stikker ud
10:20 Børshus ser vending forude og anbefaler nu at købe op i GN
10:19 NKT-topchef: Stærk ordrebeholdning giver os mulighed for at være selektive
09:42 Bioporto øger omsætningen - store investeringer giver voksende underskud
09:28 Gubra får løftet kursmålet med 50 pct. af hollandsk finanshus efter opløftende forsøgsdata
09:17 ALK's topchef om fordoblet driftsindtjening: Optimeringer og stærkt tabletsalg løfter
09:17 Aquaporin sigter mod vækst til næste år
09:12 Aktier/åbning: Ambu og GN til tops efter løftede anbefalinger - ALK belønnes for regnskab
09:08 NKT-topchef efter vækst i Solutions på over 40 pct.: "En enestående bedrift"
09:02 Ambu løftes til "køb" hos Nordea: Attraktivt forhold mellem risiko og belønning
09:01 Obligationer/åbning: Renterne trækkes med op af amerikansk stigning