AKTIER: Lettere positiv start - Fokus på ØK
Det danske aktiemarked oplevede en lettere stigende tendens mandag.
Det toneangivende OMXC20-indeks steg 0,28 pct. til 391,45.
Det amerikanske aktiemarked holdt lukket i dag som følge af Independence Day. Futures-markedet holder dog åbent.
Ved det danske markeds lukketid indikerede S&P futures en åbning i 1.017 mod fredagens lukning i 1.023.
ØK har indgået aftale om at sælge EAC Industrial Ingredients til Brenntag B.V. for i alt 1,2 mia.kr. på en nettogældfri basis. ØK opjusterer forventningerne for hele 2010 til et driftsresultat i niveauet 700 mio.kr. Provenuet sikrer ØK en stærk platform for at accelerere væksten i sine øvrige forretninger. Det skriver selskabet i en meddelelse mandag morgen.
Salget sker til en værdi, som ligger 500 mio. kr. over den bogførte værdi.
ØK steg 10 pct. til kurs 140.
USA's jagt på at blive selvforsynende med energi rammer to af Danmarks helt store virksomheder, A.P Møller-Mærsk og Dong. Amerikanerne har nemlig sat fuld fart på indvindingen af gas fra skiferlag i undergrunden, såkaldt Shalegas, og forekomsterne er så store, at det ikke længere bliver nødvendigt at hente gas fra udlandet. Det skriver dagbladet Børsen mandag.
- Det er klart, at den shale-gas, der bliver produceret i USA, vil reducere behovet for gas, som skal sejles dertil, siger Paul Carsten Pedersen, direktør for Maersk LNG (Liquefied Natural Gas) til avisen.
APM B steg 0,8 pct. til kurs 48.970.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1183
- næste ›