AKTIER: Lidt lavere på regnskabstung dag - TrygVesta stiger

Udgivet den 11-05-2006  |  kl. 11:56  |  

Det danske aktiemarked startede lidt højere torsdag, men er faldet tilbage i løbet af formiddagen og handles nu lidt lavere. Fokus er på de regnskabsaktuelle selskaber TrygVesta, Codan, NKT og SimCorp.

Kort før middag lå det toneangivende OMXC20-indeks 0,91 point (0,2 pct.) lavere i 414,74.

TrygVesta stiger 2,6 pct. til kurs 393 efter at have opnået et resultat før skat på 700 mio. DKK for 1. kvartal 2006, hvilket er en forbedring på 177 mio. DKK i forhold til samme periode i 2005. Markedet havde ventet et resultat før skat på 681 mio. kr. Som følge heraf øges forventningerne til årets resultat før skat med 600 mio. DKK til 2.800 mio. DKK. Resultatet efter skat forventes at stige med 500 mio. DKK til 2.150 mio. DKK.

Codan falder derimod 4,1 pct. til kurs 433, da resultatet efter skat i 1. kvartal 2006 blev et overskud på 52 mio. kr. mod 316 mio. kr. i samme periode sidste år. Resultatet er påvirket af kursreguleringer på -370 mio. kr. mod 20 mio. kr. i samme periode sidste år. Kursreguleringer er i 1. kvartal 2006 særligt påvirket af den stigende rente.

Codan forventer fortsat en combined ratio i intervallet 94-96 pct., men selskabet nedjusterer forventningerne til resultat efter skat, der nu forventes at ligge i intervallet 900-1.150 mio. kr. mod før 1.170-1.420 mio. kr. Det operationelle resultat er især afhængigt af udviklingen inden for personskader, vejrligsrelaterede skader og storskader.

Jyske Bank er steget omkring 5 pct. torsdag, hvilket skyldes rygter i markedet om, at aktien er blevet optaget i Morgan Stanleys MSCI-indeks, oplyser en markedsdeltager.

Aktier stiger i reglen, når de optages i MSCI, da en del udenlandske investorer læner sig op ad dette indeks. Jyske Bank-aktien handles p.t. 4,5 pct. højere i 395,50 kr.

Topsil har hævet sine forventninger og belønnes med et kurshop på 23 pct. til 0,37 kr. Også NKT og SimCorp har fremlagt regnskaber torsdag formiddag. SimCorp fastholdt forventningerne og fik en mindre tilbagegang i resultatet, hvilket skuffede markedet. Aktien falder 3,1 pct. til 1066 kr.

Fra USA offentliggøres i eftermiddag detailsalg og nyansøgere til arbejdsløshedsunderstøttelse.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

12:36 Telegiganten AT&T slår forventningerne i fjerde kvartal efter stor kundetilvækst
12:22 EU forlænger sanktioner mod Rusland i yderligere seks måneder
12:03 Danske Bank efter technedtur: Regnskaber fra giganter kan vende stemningen
11:42 Obligationer/middag: Deepseek-bekymringer sender renterne ned
11:35 Aktier/middag: Deepseek rammer energiaktier mens Pandora skinner
10:30 Økonom ser fortsat tætte skyer over tysk økonomi trods lille bedring i erhvervstilliden
10:20 Britisk detailkæde sendes til vejrs af overvejelser om salg af "high street"-butikker
10:11 Nvidia sendt til tælling oven på lancering af kinesisk chatbot
10:03 Tyskland: IFO-indekset udvikler sig bedre end ventet
09:31 Chipproducenter og kabelvirksomheder vakler oven på kinesisk lancering af chatbot
09:19 Vestas har udsigt til nogle travle år i USA trods Trumps vindmodstand forudser Sydbank
09:12 Aktier/åbning: Pandora holder C25-nedtur tilbage efter løftet anbefaling
08:55 Obligationer/åbning: Renterne slår bak fra start i negativt marked
08:23 Aktier/tendens: Pandora høster roser fra USA i trykket marked
08:02 Det danske detailsalg steg marginal i julemåneden sidste år
07:45 Kina går ind i AI-kapløbet med chatbotten Deepseek
07:37 Råvarer: Oliepriserne falder da Trump gentager opfordring til Opec om at sænke priserne
06:42 Asien: Amerikanske futures dropper efter kinesisk fremstød med kunstig intelligens
06:36 Pandora får løftet anbefalingen af amerikansk finanshus: Sætter højeste kursmål blandt analytikere
06:36 Vestas får sænket kursmålet hos Goldman Sachs