AKTIER: Mærsk og Novo trækker Danmark op
C20 oplever en mere positiv dag end resten af Europa. C20 stiger 0,73 pct. til 396,80.
Det er bl.a. giganterne Novo og Mærsk der holder markedet oppe. Også GN Store Nord og DSV stiger pænt.
Den britiske storbank HSBC hæver i dag A.P. Møller - Mærsk til Overvægt fra Neutral. Kursmålet hæves fra 38.000 til 48.000 kr. Det skriver Sydbank. Morgan Stanley gentager sin overvægt-anbefaling på Mærsk.
De to Mærsk aktier stiger cirka 1,8 pct.
Den dårlige stemning om Vestas fortsætter og aktien falder lige over 1 pct.
- Vi fastholder Stærkt Køb, men sænker vores kursmål til 75 kr. fra 110 kr. pr. aktie. Kursmålet er præget af manglende tillid i markedet, der på kort sigt vil lægge låg over aktiekursen. Vi ser dog upside i aktien i takt med at investortilliden til selskabet retter sig fra det nuværende lavpunkt, hvilket ventes at ske i løbet af 2012, skriver Jyske Bank.
Dagen byder på flere vigtige nøgletal fra USA - ADP jobrapport, nytilmeldte ledige og ISM service.
Læg mærke til at børsen i Sverige lukker klokken 13.00 i dag og holder lukket i morgen på grund af Helligtrekonger.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1182
- næste ›