AKTIER: Mærsk presser markedet - Coloplast og Satair i fokus

Udgivet den 10-02-2006  |  kl. 11:59  |  

Det danske aktiemarked lider hårdt under A.P.Møller-Mærsks nedgang, hvilket igen bekræfter, hvem der bestemmer retningen for det toneangivende indeks. Mærsk trak ned i gårsdagens marked og historien gentager sig i fredagens marked.

APM B handles over 2 pct. lavere og bidrager dermed i høj grad til et fald på 0,9 pct. i det toneangivende OMXC20-indeks til 385,68. Lavpunktet fra onsdagens marked i 384,92 ser dermed ud til at holde som støtte.

Spørgsmålet er om denne støtte kan holde, idet udsigterne for containermarkedet i forbindelse med skuffende tal fra flere asiatiske rederier ikke ser lyse ud og meget vel kan presse Mærsk og dermed indekset yderligere ned.

Der blev i USA gennemført en succesfuld auktion over 30-årige obligationer, som fik renterne til at falde kraftigt. Samtidig faldt olieprisen tilbage, men fokus rettede sig til sidst på, at den amerikanske centralbank formentlig vil hæve renten igen ved næste rentemøde, hvorfor de amerikanske aktier faldt pænt tilbage i løbet af den sidste handelstime.

Selv om endnu en renteorhøjelse fra Fed efterhånden er inddiskonteret i markederne, er det også med til at lægge låg for markante stigninger i dagens marked.

Coloplasts regnskab for 1. kvartal 2005/06 medførte ikke en opjustering af forventningerne til årets resultat, men overgik analytikernes estimater.

Selskabet opnåede et EBIT og resultat før skat på hhv. 275 mio. kr. og 236 mio. kr. mod konsensus-estimaterne for de tilsvarende resultater på 262 mio. kr. og 230 mio. kr.

I 2004/05 opnåede Coloplast et EBIT og resultat før skat på hhv. 180 mio. kr. og 146 mio. kr. Forventningerne til hele året 2005/06 fastholdes med en organisk omsætningsvækst på omkring 10 pct. i lokale valutaer og en overskudsgrad på ca. 16 pct.

Blandt sidepapirerne har Satair fremlagt sine tal for halvåret 2005/06, som medførte regnskabsårets anden opjustering.

Satair opnåede i 1. halvår et resultat før skat på 4,6 mio. USD mod 0,7 mio. USD i samme periode 2004/05. Forventningerne til 2006 opjusteres med 1 mio. USD, således at selskabet nu venter 11 mio. USD før skat.


Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:00 Fredagens obligationer: Rentefald på bagkant af amerikansk rentenedsættelse
15:38 USA/åbning: Nvidia i rekordridt sammen med S&P 500 og Nasdaq
15:02 Skako nedjusterer til 2024 gundet lav aktivitet i bil- og bygge/anlægsindustrien
14:19 Zealand får opmærksomehd fra amerikansk finanshus
13:53 Chemometecs næstformand og topchef køber aktier
13:51 USA/tendens: Pause efter Trump-rally og rentenedsættelse - Nvidia er verdens største
13:44 Djurslands Bank leverer hidtil største overskud over ni måneder
12:50 Europa/aktier: Luksusaktier under pres fra Kina - forsat mismod efter amerikansk valg
11:50 Obligationer/middag: Rentefald frem mod amerikanske nøgletal
11:46 Huscompagniets topchef om udsigterne: Vi ser ind i et bedre marked nu
11:43 Aktier/middag: GN og Zealand op på analysenyt - banker tynges af udsigt til lavere renter
10:50 GN får købsanbefaling hos Jyske Bank efter store kursfald
10:18 Zealand Pharma løftes til "hold": Danske Bank afventer nyt om Novos arvtager
09:54 Kina præsenterer nyt tiltag til at pumpe liv i svækket økonomi
09:50 Zealand sidder med stort potentiale på hånden: JPMorgan indleder med "overvægt"
09:37 Chemometec får smilene frem hos investorerne efter regnskab
09:27 Sony opjusterer efter stærkt musik- og spilsalg
09:20 Zealand Pharma får løftet anbefalingen til "hold" hos Danske Bank
09:16 Torm får reduceret endnu et kursmål efter nedjustering
09:11 Aktier/åbning: Zealand topper grøn start for C25 - Vestas atter i bunden