AKTIER: Novo og Vestas styrede OMXC20

Udgivet den 27-04-2010  |  kl. 17:04  |  

Det danske aktiemarked startede højere som følge af en positiv reaktion på regnskabet fra Novo Nordisk, men resten af dagen blev det til en faldende tendens, idet Novo Nordisk faldt tilbage samtidig med, at futures-markedet og det amerikanske marked viste svaghed. 

Det toneangivende OMXC20-indeks lukkede 1,3 pct. lavere i 408,95, efter at have været oppe i 417,27 som det højeste tidligt på dagen.

Ved det danske markeds lukketid var S&P 500 faldet til 1.209.

Der var i dag fokus på Novo Nordisk, Vestas og GN Store Nord.

Den danske medicinalgigant Novo Nordisk kom stærkt ud af årets første kvartal. Selskabet endte med en stigning på hele 15 pct. i resultatet for primær drift.

Omsætningsvæksten var især drevet af de moderne insuliner og Victoza. Salget steg med 9 pct. opgjort i kroner. Salget af moderne insuliner steg med 17 pct. Salget i Nordamerika steg markant med 15 pct., mens stigningen i International Operations var på 10 pct.

Selskabet endte med et resultat af primær drift på 4,3 mia. kr. en stigning på hele 15 pct. i forhold til samme periode sidste år. Nettoresultatet steg med 23 pct. til 3,324 mia. kr.

For 2010 forventes salgsvæksten i lokale valutaer nu at blive 7–10 pct. mod tidligere ventet 6-10 pct. Resultat af primær drift opgjort i lokale valutaer ventes nu at stige med mere end 10 pct.

Novo Nordisk startede med at stige til kurs 460, men lukkede i kurs 451,5, svarende til et kursfald på 0,3 pct. 

Vestas har modtaget fire ordrer fra en stor kinesisk uafhængig energiproducent på i alt 198 MW. Ordren består af 116 stk. V52-850 kW-vindmøller og 50 stk. V90-1.8/2.0 MW-vindmøller til henholdsvis Guangdong og Shandong-provinserne.

Ordrerne omfatter levering, transport, installation og idriftsættelse af vindmøllerne, en Vestas Online Business SCADA-løsning samt en femårig service- og vedligeholdelsesaftale. Levering af vind­møllerne forventes påbegyndt i løbetaf andet og tredje kvartal 2010.

Aktien steg i går over 5 pct. oven på nyheden om selskabets største ordre nogensinde på 1.500 MW med option på yderligere 600 MW.

Vestas-aktien var oppe i kurs 369,7 tidligt på dagen, men aktien endte 2,5 pct. lavere i kurs 351. Vestas aflægger regnskab i morgen.

GN steg kanp 7 pct. til kurs 46,4 oven på dagens meddelelse fra selskabet.

- Den igangværende transformation af GN ReSounds produktion og supply chain forløber bedre end planlagt, og selskabet forventer ved udgangen af 2011 at transformationen medfører omkostningsreduktioner på op til 200 mio. kr.på løbende basis i forhold til de faktiske omkostninger for 2009, skriver selskabet i en meddelelse tirsdag.De forventede omkostningsreduktioner svarer til en yderligere forbedring af GN ReSounds EBITA-margin på 6-7 procentpoint ved et uændret omsætningsniveau.

- Som tidligere nævnt forventes implementeringsomkostningerne afholdt i 2010 at blive udlignet af besparelser skabt på baggrund af initiativet, tilføjer selskabet.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Ericsson blev sendt i skammekrogen mens Novo og Burberry lyste op
17:47 Tørlastindeks falder for ottende dag i træk
17:09 Fredagens obligationer: Opmuntrende aktivitetsindeks fra Europa sendte renten lidt op
17:04 Fredagens aktier: Novo sendt i fuldt firspring oven på lovende fedmedata
17:02 Novos markedsværdi steg 183 mia. kr. efter stærke fedmedata
16:02 USA: Michigan-indekset nedrevideret i endelig opgørelse
15:52 USA/åbning: Kommer sidelæns fra start - Meta går frem
15:49 Amerikansk erhvervstillid skuffer drevet af servicesektoren
15:36 Sydbank om Novo: Fuldstændig fair kursreaktion på stærke vægttabsdata
14:40 Amerikansk softwareselskab overrasker positivt og stiger 17 pct. i formarkedet
14:25 USA/tendens: Markedet ses falde fra rekordniveau - Boeing skuffer
13:17 American Express venter vækst og rekordresultater igen i 2025
12:34 Europa/middag: Modehuse går til tops sammen med Novo og norsk forsikringskoncern
12:14 Novo imponerer med vægttabsdata: "Det her kan vende stemningen i aktien"
12:05 Obligationer/middag: Renten kravler højere oven på opmuntrende aktivitetsindeks
11:59 Novos nye håb viser vægttab på 22 pct. - aktien tordner op
11:47 Novo stryger til vejrs efter stærkt vægttab med Amycretin
11:36 Aktier/middag: Behersket optimisme efter lille åbning fra Trump - Novo over kurs 600
10:57 Danske Bank: Skelsættende amerikansk regnskabsuge i vente med Tesla, Meta og Apple
10:46 Euro styrkes efter opløftende nyt fra indkøbscheferne