AKTIER: Novo sørgede for god dag

Udgivet den 28-12-2010  |  kl. 17:02  |  

Det danske aktiemarked fik en rolig start på tirsdagen handel, men i løbet af eftermiddagen kom der mere gang i markedet.

Det toneangivende OMXC20-indeks lukkede 0,5 pct. højere i 460,1.

Novo Nordisk førte an med en stigning på 1,4 pct. til kurs 639,5.

GN Store Nord og Lundbeck viste også styrke med stigninger på hhv. 2,7 pct. og 2 pct.

Det amerikanske julesalg har været ventet med spænding, og nu er tallene på gaden. Det blev en rigtig god jul for de handlende, da det samlede salg for de sidste 50 dage inden jul kom op på USD 584 mia. Det er 5,5% mere end sidste år, og 9,8% mere end i 2008.

- Tallene inkluderer handel over internettet. Nogle investorer frygtede lidt, at snestormene inden jul ville lægge en dæmper på salget, men der skal åbenbart mere til. Stigningen i julesalget er bredt funderet, og tøj fører an med en stigning på 11% efterfulgt af luksusvarer med en stigning på knap 7%. Julesalget er et godt barometer for tilstanden blandt de amerikanske forbrugere, som står bag 70% af den økonomiske vækst. Tallene for i år understøtter en fortsat pæn vækst i verdens stadig vigtigste økonomi og dermed også på aktiemarkederne, skriver Nordea.

Ved det danske markeds lukketid lå S&P 500 næsten uforandret i 1.256.

TDC står over for stigende konkurrence på fastnettet. De høje hastigheder på fastnettets bredbånd, som i dag sikrer koncernen en dominerende position på fastnettet, vil blive alvorligt udfordret af næste hurtige version af mobilt bredbånd. Det skriver dagbladet Børsen tirsdag.

- Udbredelsen af bredbånd på fastnettet er gået i stå, mens der er stor vækst på mobilt bredbånd. Og med lanceringen af næste meget høje hastigheder, vil vi for alvor udfordre TDC's fastnet. Det vil på nogle områder vise sig, at være fastnettet overlegent, siger Morten Christiansen, adm. direktør for 3 til avisen.

TDC lukkede 1,1 pct. lavere i kurs 47,78.

Rockwool nyder godt af den sydøstasiatiske region, hvor markedet for stenuld hastigt er på vej frem. Det skriver dagbladet Børsen tirsdag.

Regionen står for et samlet salg af isoleringsprodukter på 18,6 mia. kr., hvoraf Kina er suverænt størst. Det er dog plastskum, der vejer tungest med en andel på 80 pct., mens stenuld, som Rockwool har specialiseret sig i udgør 8 pct. svarende til et salg på cirka 1,5 mia. kr.

Hos Rockwool ser man dog lyst på fremtiden, hvor den samlede forventning til regionen er, at salget af isoleringsprodukter over de kommende fem år vil fordobles til ca. 37 mia. kr. Samtidig venter selskabet, at salget af stenuld tillige vil vinde frem.

Rockwool steg 2,3 pct. til kurs 702.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

07:20 Obligationer/tendens: Lille rentefald i sigte - investorerne fordøjer rentemeldinger
06:58 Zealand får indledt dækning hos JP Morgan med anbefalingen "overvægt"
06:52 Asien: Positive takter i fortsat afdæmpet reaktion på Trump-sejr
06:49 Valuta: Dollar styrkes let oven på svær dag - fokus rettes mod Asien
06:34 Ventet rentesænkning - spændingen drejer sig om næste år
06:34 Feds Powell: Ikke brug for yderligere afkøling af jobmarkedet
06:32 USA/T-bond: Renterne faldt tilbage efter rentenedsættelse
06:32 USA/lukning: Endnu en rekorddag med Nvidia og Apple i front
06:30 Kalender med link - fredag den 8. november
19:19 KORR: Torsdagens aktier: Revanche til Trump-ramte aktier bidrog til et pænt plus i C25
17:49 Europa/aktier: Britisk telekoncern straffet for nedjustering i stigende marked
17:06 Torsdagens aktier: Ravanche til Trump-ramte aktier bidrog til et pænt plus i C25
17:02 Torsdagens aktier: Ravanche til Trump-ramte aktier bidrog til et pænt plus i C25
17:02 Torsdagens obligationer: Renteoptur gik i sig selv igen før rentemelding fra USA
16:24 Prisen på containerfragt stiger for anden uge i træk
16:13 Asetek styrtdykker på børsen ved udsigt til kapitaforhøjelse
15:41 Flere britiske rentenedsættelser i vente, mener Sydbank - men ro i december
15:39 USA/åbning: Fortsatte stigninger i mere afdæmpet marked før Fed-melding
14:28 USA/tendens: Aktiefesten efter Trumps sejr ses fortsætte forud for rentemelding
13:18 Bank of England sænker renten for anden gang i år