AKTIER: OMXC20 puster ud - Fokus på Novo, Vestas og Mærsk

Udgivet den 05-07-2011  |  kl. 11:46  |  

Det danske aktiemarked puster lige lidt ud tirsdag oven på de seneste handelsdages stærke stigninger.

Det toneangivende OMXC20-indeks handles marginale 0,04 pct. højere i 441.

Det amerikanske aktiemarked holdt lukket i går som følge af Independence Day, hvorfor der i dag vil være ekstra fokus på retningen i USA.

På torsdag er der rentemøde i Den Europæiske Centralbank, og fredag offentliggøres den amerikanske arbejdsmarkedsrapport for juni måned. 

Dagens to mest omsatte aktier - Novo Nordisk og Vestas - stiger hhv. 0,5 pct. og 1 pct.

Når Novo Nordisk torsdag den 4. August offentliggør regnskabet for 2. kvartal af 2010 forventer Jyske Bank, at fokus vil været rettet mod selskabets guidance for 2011 og udviklingen i det amerikanske diabetes-salg, som i 1. kvartal skuffede en anelse som følge af øget konkurrence og effekterne fra den amerikanske sundhedsreform.

- Vores forventninger forud for regnskabet har ikke givet os anledning til at ændre vores Akkumuler anbefaling, skriver Jyske Bank.

Svenske Eolus Vind skriver her til morgen, at de har lavet en rammeaftale med Vestas Northern Europe om at få leveret vindmøller med en effekt på 180 MW.

Møllerne skal leveres over 3 år. Det drejer sig om møller af typerne V90, V100 og V112. Der er en option på yderligere 40 MW.

Gustaf Ekberg, topchef i Eolus Vind siger:

- Vestas er en pålidelig partner som giver os vindmøller af høj kvalitet. Eolus er inde i en fase med kraftig vækst.

Den nye aftale erstatter en tidligere ordre tegnet i 2010 for Vestas.

I første halvdel af 2011 er der ifølge Alphaliner blevet bestilt dobbelt så mange containerskibe som i hele 2010.

Mærsk B falder 1,6 pct. til kurs 44.080.

Jyske Bank fastslår, at der i alt er bestilt 179 nye skibe med en samlet kapacitet på 1.435.000 tyvefodscontainere, hvilket svarer til ca. 9,5 pct. af den forventede kapacitet ved udgangen af 2011.

- Samlet set er der bestilt skibe for 15,7 mia. dollar hvoraf ca. 32 pct. er skibe over 14.000 teu. En stor del af skibene forventes at være til levering i 2013 og 2014, hvilket skaber frygt for tilgangen af ny kapacitet gående ind i 2013. Vi vurderer, at der med de nye tal er risiko for, at vi igen i 2013 vil opleve overkapacitet i markedet, mens der i 2012 fortsat synes at være balance i markedet med en forventet tilgang af kapacitet svarende til 6,4 pct. af den nuværende kapacitet, skriver Jyske Bank.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: RFK som USA's sundhedsminister var gift for medicinalaktierne
17:07 Fredagens aktier: Nedtur til medicinalaktierne trak C25 i laveste niveau i år
17:00 Fredagens obligationer: Renten hoppede på stedet trods stærke tal fra USA
15:52 Forventninger dæmpes: Nu kun "fifty-fifty" om Fed sænker renten i december
15:39 USA/åbning: Kommentar fra Powell om renteudsigterne presser aktierne
15:08 Tørlastindekset Baltic Dry stiger for ottende gang på ni dage
14:00 USA/tendens: Powells rolige rentetilgang sender futures i rødt
13:55 DFDS-aktien i vejret efter alligevel at være kommet i mål med tyrkisk opkøb
13:16 Europa/aktier: Valg af vaccineskeptiker som USA's sundhedsminister tynger medicinal
13:14 DFDS køber alligevel tyrkisk virksomhed men på nye betingelser
13:07 SP Groups markante indtjeningsfremgang drevet af øget salg af egne varemærker
12:55 Trumps udnævnelse af kontroversiel sundhedsminister lægger pres på danske medicinalaktier
12:01 Obligationer/middag: Renten går et nøk ned inden amerikansk detailsalg
11:54 Aktier/middag: Bavarian får klø efter regnskab og kontroversielt ministervalg i USA
11:24 Efter en periode på sidelinjen anbefaler Danske Bank igen køb af NKT-aktien
11:12 Vi har rykket en del af julegaveindkøbene til andet kvartal siger MAtas-topchef
10:34 Bavarian Nordic løfter lidt af sløret for 2025: Har hentet ordrer for 2,4 mia. kr.
10:07 Topchef i Matas om omsætningsvækst: Flere nye varer, striber i Norden og hurtig levering
09:22 Bavarian dykker på bekymringer om 2025 og USA's nye sundhedsminister
09:20 Bavarian-aktie styrtdykker med 16 pct. efter regnskab og nyt fra USA