AKTIER: Positivt marked med moderate stigninger i vente - Forsigtig opstart på ugen

Udgivet den 09-11-1998  |  kl. 09:27  |  

København--9. november--NetPosten--Dagens danske aktiemarked forventes at udvikle sig positivt på baggrund af den moderate stigning i USA fredag og forholdsvis stabile markeder over natten i Asien. Det amerikanske Dow Jones indeks lukkede fredag i niveau 8.975,46 oppe med 59,99 point. Det japanske Nikkei-indeks lukkede ligeledes positivt i niveau 14.194,54 oppe med 72,57 point.

- Stigningen i et så interesseløst marked som dette kan kun forventes, at blive forholdsvis moderat. Vi forventer en stigning over dagen på 1/2 til 1/1 pct., sagde en markedsdeltager til NetPosten mandag morgen.

Også dollaren holder sig fortsat rimeligt stabilt og bidrager dermed til, at en række makroøkonomiske faktorer i øjeblikket taler for øget stabilitet. Derimod hviler der fortsat sorte skyer over de enkelte virksomheder i kraft af forventning om faldende indtjening.

- Vi kan ikke nå særligt høje niveauer på KFX-indekset når der fortsat er usikkerhed om virksomhedernes indtjening. Daniscos nedjustering hænger f.eks. stadigvæk som en dyne over aktien, sagde en markedsdeltager i et interview med NetPosten mandag morgen.

Selv om en undersøgelse foretaget af amerikanske Technimetrics - og offentliggjort i dagbladet Børsen - viser, at udenlandske investorer ikke har forladt de danske aktier, så peger tendensen derimod på, at de større danske institutionelle investorer interesserer sig mere for udenlandske aktier.

- Der er nogle af de store danske investorer, der reducerer i øjeblikket for at afvente udviklingen. Mange tror ikke på, at vi har nået bunden før omkring nytår, sagde en markedsdeltager til NetPosten.

Det toneangivende tyske DAX-indeks åbnede fra morgenstunden oppe med ca. 1 pct. og det forventes også her, at udviklingen vil være præget af forsigtighed. Det danske marked vil - som det efterhånden er blevet sædvane - formentlig lægge sig tæt op af det tyske marked.

Henholdsvis BTL og Chr. Hansen Holding præsenterer regnskab mandag, men fokus vil formentlig fortsat lægge på de tungere KFX-aktier frem for sidepapirerne.

Det danske aktiemarked har klaret sig ganske dårligt i forhold til de øvrige europæiske markeder i løbet af den seneste stigningsperiode. Markedet er fortsat hurtigt til at følge med ned, men knap så stærkt når det går den anden vej. Der er dermed lagt op til en svagt positiv dag på det danske aktiemarked, hvor stigningen dog vil være ganske moderat og omsætningen ligeså.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:17 Japansk bejler til US Steel vil trække USA i retten efter opkøbsblokering
17:10 Fredagens obligationer: Renten kravlede op efter tyske og amerikanske nøgletal
17:10 Fredagens aktier: Ørsted atter i hopla minimerede fald i C25-indekset
16:27 Carlsberg og Unibrew presses af forslag om skiltning med kræftrisiko på alkohol i USA
15:49 USA/åbning: US Steel får klø efter blokeret salg i ellers grøn åbning
15:22 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:59 Rivian belønnes for produktion over forventning i fjerde kvartal
14:57 USA/tendens: US Steel står til kurssmæk efter blokeret salg i ellers ventet grøn åbning
14:51 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:50 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:49 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:22 Finsk domstol afviser at frigive tankskib i sag om kabelbrud
14:11 Tørlastindeks stiger for femte dag i træk
13:35 Globale fødevarepriser faldt en smule i 2024
13:11 Europa/aktier: Bilaktier i bunden af lettere negativt marked efter tilskudsændringer i USA
12:55 Fransk brillegigant køber AI-selskab med fokus på lyd
12:04 Teslas leverancer fra Shanghai falder for første gang nogensinde
11:59 Obligationer/middag: Renten kravler en smule op på ellers rolig fredag
11:48 Aktier/middag: Ørsted blandt få lyspunkter i småsurt C25-indeks
11:34 Trump kritiserer britisk havvind i strid om Nordsøolie: "Væk med vindmøllerne"