AKTIER: Retningsløst marked med fokus på banker, Danisco og Mærsk

Udgivet den 26-01-2009  |  kl. 17:25  |  

Det danske aktiemarked startede mandagen lidt lavere, men kom hurtigt op igen i et lille plus. Markedet virker retningsløst og afventende. Der er fortsat fokus på bankerne i forbindelse med spekulation omkring bankpakke nr. 2.

Kort før middag lå det toneangivende OMXC20-indeks 0,1 pct. højere i 272,11. Danske Bank-aktien er den seneste uge steget knap 30 procent i forventning om en gavmild bankpakke, som vil begunstige bankaktionærerne i de store og mellemstore banker. Samme effekt har gavnet en række andre svage hjemlige banker som eksempelvis Fionia Bank og Amagerbanken, hvis aktiekurser er eksploderet, efter at debatten om den kommende bankpakke er taget til.

Også i dag stiger bankaktierne. Danske Bank er oppe med godt 4 pct. i 68,25 kr., Sydbank stiger 9,4 pct. til 90,25 kr., Amagerbanken 29 pct. til kurs 45 og Fionia Bank 14 pct. til kurs 56. Kursstigningerne afspejler en forventning om, at politikerne kommer frem til en bankredningspakke, der begunstiger bankaktionærerne, skriver Økonomisk Ugebrev. Begunstiger dem på en sådan måde, at der bliver flyttet risici fra bankerne over på de statslige finanser - ved at bankerne får tilført ansvarlig kapital på meget attraktive vilkår. Bankpakke II vil derfor først og fremmest have ét formål, nemlig at redde Danske Bank med et kapitalindskud på et tocifret milliardbeløb. Bankpakken er derfor allerede blevet opkaldt Lex Danske Bank, da hverken Nordea eller de andre mellemstore banker har samme påtrængende behov for ekstra ansvarlig kapital eller egenkapital.

Danisco falder 1,1 pct. til 220,50 kr. Salget af Danisco Suger til tyske Nordzuckers for i alt 6,2 mia. kr. blev lanceret for et halvt år siden, men det er stadig langtfra sikkert, at det kører igennem uden problemer. Ifølge dagbladet Børsen viser en ny optælling lavet af Canegie Bank, at de skrappe tyske konkurrencemyndigheder, kaldet Bundeskartellamt, siger nej til eller giver en betinget godkendelse i 43 pct. af de sager, der ligger i fase to af konkurrencemyndighedernes undersøgelser. Det er netop denne fase salget af Danisco Suger befinder sig i.Mærsk B falder 1,0 pct. til 30.600 kr.

Maersk Container Industri afviser i en pressemeddelelse kritikken af arbejdsforholdene på virksomhedens containerfabrik i Dongguan i Kina, som i går blev fremført i DR og i Politiken på baggrund af en rapport fra menneskerettighedsorganisationen Globalization Monitor. Det skriver Business.dk.

Ifølge rapporten lider mange ansatte på fabrikken af høreskader og lungeproblemer som følge af højt støjniveau og store mængder støv. A.P. Møller-Mærsk bebuder, at koncernen vil gennemføre en uvildig undersøgelse for at få konstateret, om der er grundlag for at ændre på nogle af forholdene på fabrikken.

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:53 Europa/lukning: Luksusaktierne og mineselskaberne tyngede mest i rødt marked
17:04 Tirsdagens aktier: Skuffende meldinger fra Kina trak Carlsberg til bunds
17:00 Tirsdagens obligationer: Renten dansede på stedet nær højeste niveau i en måned
16:51 Aquaporin nedjusterer: Storkundes manglende ordrer halverer salgsprognosen
16:34 Parken: Storaktionær skyder rygte om købstilbud ned
16:28 Olieprisen er på hælene efter manglende hjælpende hånd fra Kina
15:44 Weightwatchers stiger 17,5 pct. efter tilføjelse af Wegovy-stof til vægttabsprogram
15:40 USA/åbning: Kinesiske aktier falder tungt i ellers grøn start
15:36 Nordfyns Bank opjusterer efter højere kursreguleringer og lavere nedskrivninger
15:01 Ørsted: Equinor er åbne over for enhver styrkelse af selskabet
14:42 USA/tendens: Alibaba går til bunds med landsfæller efter skuffende økonomisk støtte
13:54 Coloplasts anbefaling sænket af Morgan Stanley: Kursen er blevet for høj
13:24 Europa/aktier: Skuffende meldinger fra Kina lægger pres på mine- og luksusaktierne
12:54 ECB-topfolk ser med "åbent sind" på ny rentenedsættelse
12:29 Pepsico nedjusterer vækstprognosen efter svagt tredje kvartal
12:03 Mærsks kursmål reduceres 9 pct. af britisk storbank
11:56 Obligationer/middag: Renten fortsætter nær højeste niveau i en måned
11:37 Aktier/middag: Nedslående nyt fra Kina sender Carlsberg til bunds
11:08 DSV får genoptaget dækning med købsanbefaling og løftet kursmål hos Nordea
10:52 Cheføkonom: Den danske økonomi er i behersket fremgang