AKTIER: Ses videre op efter flot stigning i USA - ECB i fokus

Udgivet den 05-10-2006  |  kl. 08:46  |  

Det danske aktiemarked forventes at åbne pænt højere, efter at de amerikanske aktier skød opad i aftes. Dermed lukkede Dow Jones igen i en ny rekord, og S&P endte i det højeste niveau i 5½ år.

Desuden steg Nasdaq Composite ikke mindre end 2,1 pct. Rallyet i USA kom, efter at Fed-chef Ben Bernanke kom med udtalelser om, at det nylige fald på boligmarkedet sætter scenen for en blød landing, og dermed kan det - ifølge handlere - være, at rentenedsættelser igen kan komme på tale.

Generelt ventes stigninger på det danske marked i dag.

Der kan igen komme fokus på Vestas. Der er nemlig også positive sider ved, at Vestas-konkurrenten Gamesa i går modtog en vindmølleordre til en værdi på over 20 mia. kr. I et stort marked med kraftig vækst giver det fordele for Vestas, Siemens og de andre store spillere, når Gamesa i flere år binder 80 pct. af sin produktionskapacitet op på en kunde. Der bliver nemlig bedre plads til de andre, skriver dagbladet Børsen.

Kæmpeordren er en bekræftelse på potentialet i det globale vindmøllemarked.

Mens Carlsberg tordner frem på det russiske ølmarked, ser situationen helt anderledes ud i Polen. Trods enorme investeringer i markedsføring slås bryggeriet med faldende markedsandele, og de store konkurrenter sætter Carlsberg under stadig større pres på verdens tiendestørste ølmarked. Det skriver dagbladet Børsen.

- 2006 har indtil nu været skuffende og et korrektionsår. Vi har satset store penge på markedsføring, men vi har ikke set nogen effekt på toplinjen, siger koncerndirektør Jørgen Buhl Rasmussen, der har ansvaret for Carlsbergs satsning i både Polen og det tidligere Sovjetunionen.

Der afholdes i dag ECB-møde, hvor markedet venter en renteforhøjelse på et kvart point. Desuden offentliggøres de ugentlige ledighedstal fra USA.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

06:34 Mindre danske virksomheder kan blive ramt hårdt af Trump-told
06:32 Asien: Investorer åbner ugen i forsigtig men positivt stemning
06:32 Valuta: Forsigtig ugestart med Donald Trump i centrum på amerikansk helligdag
06:32 USA/T-bond: Marginalt renteplus på blodfattig dag på obligationsmarkedet
06:32 USA/lukning: Intel toppede grønne indeks efter opkøbsrygter - bedste uge siden valget
06:30 Kalender med link - mandag den 20. januar
17:49 Europa/lukning: Grønt med danske selskaber i den tunge ende
17:06 Fredagens obligationer: Rentedyk på ugens sidste dag og for hele ugen
17:05 Fredagens aktier: Ørsted gik til tops mens Novo, Mærsk og DSV trak ned
16:00 USA/åbning: Grøn åbning med teknologi i front - Intel stiger på opkøbsrygter
15:52 Novo er ramt af usikkerhed vurderer Sydbank: Prisforhandlinger bør ikke overraske
14:21 USA/tendens: Udsigt til stigninger på mindsket bekymring for renten
13:44 Europa/middag: Grønt Europa trods danske selskaber i den tunge ende
13:33 Novo Nordisk viser vægttab på lidt over 20 pct. med højdosisudgave af Semaglutid
13:21 Vestas udpeger ny chef for Development og henter ny juridisk chef hos FLSmidth
12:24 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion - KORR
12:01 Trifork får løftet kursmålet til 105 kr. hos Carnegie
11:51 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion
11:40 Aktier/middag: Ørsted vinder på købsanbefaling mens udsigt til våbenhvile sender Mærsk ned
11:34 Mærsk vil kun sejle igennem sikkert Rødt Hav: For tidligt at spekulere i timing