AKTIER: Stærk jobrapport løftede USA i plus
Aktiemarkedet i USA endte fredag med små stigninger efter, at den amerikanske jobrapport fra april overraskede til den positive side.
Dow Jones lukkede 0,43 pct. højere i 12.638 mens Nasdaq lukkede 0,46 pct. højere i 2.827 og S&P 500 satte sig 0,38 pct. højere i 1.340.
I løbet af ugen var der ellers blevet udtrykt bekymring for en svag jobrapport fra USA i kølvandet på de seneste dårlige nøgletal. Den månedlige jobrapport for april bød dog på overraskende gode tal.
Der blev skabt 244.000 job uden for landbruget i april - her var konsensus 185.000.
Private job steg med 268.000 mod ventet 200.000. Industrien oplevede en vækst i beskæftigelsen på 29.000 ansatte. Her var der forudset en vækst på 20.000 stillinger.
Arbejdsløsheden steg til 9,0 pct. fra 8,8 pct.