Aktier/tendens: Vandret start frem mod amerikanske inflationstal - analysenyt til flere

Udgivet den 15-01-2025  |  kl. 07:54  |  
Arkiv: Foto

Onsdagens store begivenhed på de finansielle markeder er den amerikanske inflation i december, der rammer de finansielle markeder onsdag eftermiddag.

- Det tegner til at blive en neutral åbning på de europæiske aktiemarkeder i dag. Investorerne har fokus på dagens inflationstal fra USA, der kan give en frisk pejling efter fire måneder i træk med lidt for høj inflation, skriver Jyske Bank i en kommentar til dagens udvikling.

Og skeler man mod futures for det tyske DAX-indeks samt Wall Street tegner det til en svag positiv start på onsdagen.

- Investorerne har øjnene stift rettet mod dagens amerikanske inflationstal for december, efter at månedsstigningstakten for kerneinflationen har været for høj til Federal Reserve i de seneste fire måneder, hvilket sammen med Trumps valgsejr har bidraget til de ret store rentestigninger. De højere renter har sendt aktiekurserne lidt ned over den seneste måned, og der er ingen tvivl om, at aktieinvestorerne håber på et afdæmpet inflationstal, skriver Jyske Bank.

Den amerikanske inflationen ventes at tiltage i julemåneden til 2,9 pct. fra 2,7 pct. måneden før ifølge estimater fra Bloomberg News. Kerneforbrugerpriserne, som er den amerikanske centralbanks foretrukne målepunkt, ventes at lande på 3,3 pct., hvilket er det samme niveau som måneden før. Centralbanken, Federal Reserve, sigter efter en kerneinflation på 2 pct.

Derudover begynder den amerikanske regnskabssæson med en række store banker, der kommer med tal for fjerde kvartal og dermed hele 2024.

Tirsdag blev Novo Nordisks aktiekurs sendt ned efter en skuffende afslutning på 2024 for ærkerivalen Eli Lilly. Også Pandora var presset en smule tilbage efter skuffende nyt fra den amerikanske smykkeforhandler Signet.

Samlet fortsatte C25-indekset den negative tendens med et fald på 1,0 pct. til 1742,80 tirsdag efter mandagens minus på 1,1 pct.

Novo faldt 3,4 pct. til 592,30 kr., og Pandora tabte 2,2 pct. til 1241 kr.

ØRSTED FÅR SAT ANBEFALING OP

Ørsted får løftet sin anbefaling op til "køb" fra neutrale "hold" af finanshuset Arctic Securities. Kursmålet sættes dog ned med 14 pct. til 360 kr. fra førhen 420kr.

Ørsted steg 0,9 pct. tirsdag til 294,90 kr.

I afdelingen for mindre justeringer af kursmålene er der nyt til Danske Band, der steg tirsdag med 0,1 pct. til 212,40 kr., Jyske Bank, der steg 0,6 pct. til 527 kr., Rockwool, der sluttede tirsdag med et plus på 0,7 pct. til 2448 kr., og Ringkjøbing Landbobank, der i tirsdagens handel gik frem med 0,3 pct. til 1195 kr.

NORDENS KURSMÅL REDUCERES

Blandt sidepapirerne slicer finanshuset ABG lige en femtedel af kursmålet for en aktie i rederiet Norden. Men ABG-analytiker Petter Haugen ser fortsat et pænt langsigtet potentiale i aktien, selv om han sætter kursmålet til 347 kr. fra før 433 kr.

En aktie i Norden koster 227,80 kr. efter et fald på 2,1 pct. tirsdag. Og en aktiekurs i det niveau giver et potentiale på over 55 pct., og Petter Haugen gentager da også sin købsanbefaling.

Og så er den nordjyske fodboldklub AaB nået til enighed med en udenlandsk klub om et salg af spilleren Sebastian Otoa, der kom til AaB's akademi i 2021.

Klubben fastholder dog fortsat, at et salg ikke vil udløse ændring af de finansielle forventninger til 2025, hvori der allerede er indregnet spillersalg og spillerkøb og investeringer i kommercielle aktiviteter.

AaB venter dermed fortsat et underskud på 15 til 25 mio. kr. i år.

AaB tabte 2,5 pct. på aktiekursen tirsdag, der sluttede i 32,60 kr.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Danmark❯  Preview❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

10:42 Europas største økonomi havde negativ vækst for andet år i træk sidste år
09:23 Overraskende fald i inflationen i Storbritannien sender pundet i svingninger
09:20 Aktier/åbning: Østed og Vestas tager toppen i vægelsindet marked
09:14 Genmabs van de Winkel: Vi scanner markedet for opkøbsmuligheder for at løfte salget
08:49 Vestas henter logistikmand som ny finansdirektør
08:44 Obligationer/åbning: Renten danser på stedet frem mod amerikanske inflationstal
08:29 Tysk Vestas-rivals ordrer steg 13 pct. i 2024
08:09 ABG ser enorme fordele fra russiske sanktioner for Torm fordufte: Sænker anbefalingen
08:05 Råvarer: Oliepriserne stiger på usikkerhed om sanktioners indvirken
07:59 Britiske mineselskaber får ørefigen af RBC: Tid til at sælge
07:54 Aktier/tendens: Vandret start frem mod amerikanske inflationstal - analysenyt til flere
07:11 Norden får skæret en femtedel af kursmålet af ABG der fortsat siger "køb"
07:10 AaB er enig med udenlandsk klub om salg af Sebastian Otoa
07:05 Novo-rival ramt af overraskende udvikling i december
06:49 Obligationer/tendens: Amerikansk inflation er onsdagens stjerne
06:41 Asien: Sidelinjen foretrækkes op til amerikanske regnskaber og inflationsdata
06:34 People's Bank of China pumper store mængder af kontanter ud op til det kinesiske nytår
06:34 Morgan Stanley: Teslas aktiekurs kan fordobles
06:34 Ørsteds anbefaling hæves til "køb" - men kursmålet sænkes hos Arctic
06:34 Mærsk-konkurrenter i Asien er godt sejlende med plusser