AKTIER: Stemningen vendte efter middag - Carlsberg blev ikke ramt

Udgivet den 07-05-2009  |  kl. 17:06  |  

Det danske aktiemarked startede dagen positivt, men efter middag vendte stemningen markant.

Det toneangivende OMXC20-indeks var før middag oppe i 302 niveauet, men lukkede i 294,81, svarende til et fald på 0,55 pct.

De danske aktier var blevet forholdsvis overkøbte, hvilket sammen med et faldende amerikanske marked bidrog til at vende retningen for det danske marked.

Ved det danske markeds lukketid lå S&P 500 omkring 0,3 pct. lavere i 916.

Danske Bank og Carlsberg byggede videre på gårsdagens stigninger på over 10 pct.

Således steg Danske Bank i dag 7 pct. til kurs 86,25, efter at have været helt oppe i kurs 92 tidligere på dagen.

Carlsberg lukkede i kurs 333,5, hvilket var tæt på dagens top i kurs 336 og svarede til en stigning på over 10 pct.

GN Store Nord har i dag fremlagt sit regnskab for 1. kvartal.

EBITA i 1. kvartal androg -65 mio. kr. mod et positivt resultat på 27 mio. kr. i samme periode 2008.

GN Netcoms omsætning blev på 421 mio. kr. og EBITA udgjorde -82 mio. kr. GN ReSounds omsætning blev på 774 mio. kr. og EBITA udgjorde 29 mio. kr. Den samlede omsætning blev på i alt 1.198 mio. kr.

For helåret venter GN Store Nord et EBITA og en omsætning på hhv. 65 mio. kr. og 5 mia. kr. GN Store Nord-aktien faldt 2,4 pct. til kurs 20.

NeuroSearch har etableret en kreditfacilitet på 50 mio. kr. til finansiering af et program for opkøb af egne aktier til afdækning af forventede, fremtidige milepælsbetalinger. Kreditfaciliteten er etableret hos en bank på almindelige finansieringsvilkår med en garanteret løbetid på to år.

En investeringsbank er blevet udpeget til at gennemføre aktieopkøbsprogrammet. 

Den primære baggrund for at etablere et aktieopkøbsprogram er, at NeuroSearch inden for en overskuelig fremtid forventer at skulle indfri yderligere succesbetingede milepælsbetalinger i henhold til aftalen med sælgerne af Carlsson Research AB, som NeuroSearch akkvirerede i 2006. Disse udskudte betalingsforpligtelser udgør samlet SEK 200 mio. (140 mio. kr.) fordelt på to lige store betalinger, der knytter sig til henholdsvis det første kommercielle salg eller den første ansøgning om markedsregistrering af ACR16, der er i afsluttende fase III udvikling mod Huntingtons sygdom, og til første fase II-dosering med ACR325.

NeuroSearch-aktien steg 7 pct. til kurs 107,5. 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

18:00 Europa/lukning: Krigsbekymringer gav fald for tredje dag på stribe for Stoxx 600
17:36 Californien siger med massivt flertal "ja tak" til havvind
17:09 Tirsdagens aktier: Revanche til Novo begrænsede C25-fald
17:00 Tirsdagens obligationer: Rentefald på forøget krigsfrygt
15:59 Matas' finansdirektør køber aktier for en lille mio. kr.
15:42 USA/åbning: Walmart og Super Micro går mod strømmen i bekymret marked
15:35 Tysk våbenproducent venter stærk efterspørgsel fremover og dobbelt op på salget
15:04 Britiske Mulberry fyrer på hovedkontoret i håb om at vende skuden
14:37 Tørlastindekset Baltic Dry falder med 7,3 pct. til 1627 point
14:35 USA: Påbegyndt boligbyggeri og byggetilladelser lander under det ventede i oktober
14:31 USA/tendens: Walmart og Super Micro ser ud til at trodse krigsbekymret børsstart
13:59 12 firmaer prækvalificeret til at kunne deltage i fransk havvindmølleudbud
13:51 Europa/aktier: Frygt for øgede geopolitiske spændinger sender aktierne i dybet
13:17 Walmart opjusterer forventningerne og stiger i formarkedet
12:35 DNB hæver sit afkastmål forud for kapitalmarkedsdag
11:49 Novo ser fortsat stor appetit på vægttabsmidler i USA, konstaterer britisk storbank
11:34 Nilfisk får skåret kursmålet til 140 kr. fra 160 kr. hos Carnegie
11:33 UBS ser godt potentiale i britiske aktier og svagt momentum hos de europæiske
11:30 Vestjysk Bank øger forretningsomfanget og tilbagefører nedskrivninger
11:27 Obligationer/middag: Øgede geopolitiske spændinger sender renten ned