AKTIER: Svag start anført af Vestas og Novozymes

Udgivet den 18-08-2008  |  kl. 11:45  |  

Det danske aktiemarked er startet ugen med en faldende tendens, selv om at futures-markedet har rettet sig og handles en handles højere.

Det tonenangivende OMXC20-indeks handles 0,5 pct. lavere i 417,12.

Vestas-aktien trækker en anelse ned for indekset, idet aktien handles 1,5 pct. lavere i kurs 620. Aktien steg kraftigt i fredags oven på regnskabsaflæggelsen.

Novozymes er dagens mest faldende C20-aktie. Aktien handles 2,5 pct. lavere i kurs 504.

Carlsbergs adm. direktør, Jørgen Buhl Rasmussen, forklarer, at Carlsbergs langsigtede mål er at satse på markederne i Indien og Kina, når Østeuropa og Rusland engang når et mætningspunkt. Det skriver Berlingske Business.

- Asien er fremtidens vækstplatform. Vi vil gerne investere i Asien, også selvom det kan koste indtjening på kort sigt. Vi kigger hele tiden efter egnede opkøbsemner i både Kina, Indien og Vietnam, udtaler adm. direktør, Jørgen Buhl Rasmussen.

Asien tegner sig pt. for under 5 pct. af Carlsbergs indtjening, men denne andel forventes at vokse markant. Carlsberg B er dagens mest stigende C20-aktie med et kursløft på 1,8 pct. til kurs 465.

TrygVesta aflægger regnskab for 2. kvartal 2008 i morgen tirsdag d. 19. august kl. 07.30.

- I lighed med første kvartal har vi ikke kendskab til vejrmæssige forhold eller storskader, som skulle give anledning til et specielt højt skadesniveau, og vi forventer på denne baggrund endnu et flot forsikringsteknisk resultat. Investeringssiden har efter vores opfattelse endnu en gang givet anledning til et væsentligt tab, så bundlinjen for kvartalet bliver væsentligt mindre end for samme periode 2007. Vi forventer, at TrygVesta opjusterer forventningerne til det forsikringstekniske resultat samt combined ratio, mens forventningerne til investeringsresultatet endnu en gang må nedjusteres. Vi forventer en fastholdelse af forventningerne til resultatet før skat. Vi fastholder vores anbefaling Køb, skriver Jyske Bank.

TrygVesta handles 0,13 pct. lavere i kurs 372.

Danisco presses af de høje prisstigninger på råvarer og olie, og det kan mærkes på selskabets indtjening. Det fremgår af Børsen. De markante omkostningsstigninger skal sendes videre til kunderne men flere analytikere er angiveligt uenige om, hvordan denne udfordring skal løses.

- Især indenfor vaskemiddelenzymer er det svært at overvælte omkostningsstigninger, mens det på bioetanol-markedet er langt nemmere, siger aktieanalytiker Rune Majlund Dahl fra Sydbank.

Aktieanalytiker Jens Houe fra Jyske Bank er dog mere positiv for Daniscos evne til at kunne sende de øgede omkostninger videre.

- Danisco har evnet at overvælte prisstigningerne på råvarer og energi til kunderne, men på grund af prisstigningerne har det ikke været muligt for Danisco at forbedre lønsomheden i det omfang, som både selskabet og markedet havde håbet på, siger Jens Houe fra Jyske Bank.

Danisco-aktien lader sig ikke påvirke af dagens artikel i Børsen, idet aktien stiger 0,3 pct. til kurs 348 og dermed klarer sig bedre end OMXC20.

I aften kl. 19:00 offentliggøres den amerikanske boligmarkedsindikator fra NAHB.

Olieprisen handles i 114,17 USD per tønde.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

06:32 USA/T-bond: Lange renter steg igen på let negativ fredag
06:32 USA/lukning: Fedex blev banket i bund efter kæmpe skuffelse - Dow Jones holdt rekordkursen
06:30 Kalender med link - mandag den 23. september
17:52 Europa/lukning: Bilsektoren fik skrammer efter nedjustering fra Mercedes-Benz
17:16 Chemometec byder på belgisk selskab: Har tre uger til gennemsyn og endelig beslutning
17:08 Fredagens obligationer: Ugen bød på rentehop trods stor rentenedsættelse i USA
17:07 Fredagens aktier: Novo trynet oven på lunkne vægttabsdata - NNIT nævnt som opkøbsmål
17:03 Coloplast-formand sælger aktier for 178 mio. kr.
16:38 Novo-analytiker kalder kursfald "betydelig overreaktion"
16:09 Novos resultater med vægttabshåb er OK men ikke prangende - aktien falder
16:08 Novo præsenterer resultater med vægttabshåb: Skal arbejde mere med optimal dosis
16:02 Forbrugertilliden i eurozonen er mindre negativ
15:44 Novos resultater med vægttabshåb er OK men ikke prangende - aktien falder
15:36 USA/åbning: Fedex styrtdykker og Trump Media presses ned på rød fredag i USA
15:05 Novo-aktie dykker efter nye data for tablet
15:04 Novo præsenterer resultater med vægttabshåb: Skal arbejde mere med optimal dosis
14:31 USA/tendens: Nedtur i sigte - Fedex styrtdykker og pres på Trump Media
14:27 Trump Media på vej mod endnu en bundrekord
13:35 USA's centralbank risikerer at blive brugt politisk efter rentenedsættelse før valg
13:06 Europa/aktier: Nedjustering fra Mercedes-Benz tynger bilsektoren