AKTIER: TDC steg under heftig omsætning - KFX i 21-måneders rekord

Udgivet den 27-01-2004  |  kl. 17:17  |  

Det danske aktiemarked lagde tirsdag ud med pæne stigninger fra morgenstunden, efter at de amerikanske aktieindeks steg omkring 1,3 pct. mandag. Fokus var i højeste grad på TDC, da selskabet stjal alle overskrifter og toppede omsætningslisten med næsten 900 mio. kr.

Det toneangivende KFX-indeks lukkede 2,76 point (1,0 pct.) højere i 267,49. Dermed er indekset brudt igennem sin top fra efteråret 2003 og handles nu på det højeste niveau siden den 10. april 2002.

TDC steg markant, efter at der kom yderligere fokus på, at TDCs hovedaktionær SBC muligvis vil sælge sin aktiepost i TDC, sådan som NetPosten allerede beskrev den 22. januar.

Det skyldtes, at SBC via sit venture-selskab med BellSouth har fremsat bud på mobilselskabet AT&T Wireless. Ender det med et køb, kan friske milliarder fra et TDC-salg gøre underværker. Derfor var der fokus på SBCs årsregnskab. Imidlertid nævnte SBC hverken noget om sine europæiske aktiviteter eller om AT&T Wireless.

TDC-aktien var på et tidspunkt steget over 9 pct. til kurs 269 og brød dermed igennem den stærke modstand i 250 kr., men faldt tilbage efter offentliggørelsen af SBCs regnskab og endte 3,7 pct. højere i 255. Desuden nedjusterede Jyske Bank aktien til Reducer pga. kursstigningen.

TDCs stigning tirsdag skyldes også, at nye regnskabsregler fra 2005 betyder en milliardstor stigning i overskuddet. TDC får en årlig fremgang i indtjeningen på 1,75 mia. kr. fra 2005, når nye IFSR-regnskabsregler indføres. Det svarer til en resultatfremgang på 76 pct., sammenlignet med det forventede resultat i 2003 på 2,3 mia. kr. Det siger TDC's finansdirektør Hans Munk-Nielsen til Børsen.

TDC har herudover indgået en aftale med aktionærerne i Telmore om at købe de resterende 80 pct. af aktierne i selskabet, og TDC kommer således til at eje Telmore 100 pct. Prisen for aktierne er 299 mio. kr. plus udbytte for 2003, hvilket ifølge analytikere er en lav pris.

Endelig har den internationale investeringsbank UBS hævet sine kursmål på en række europæiske teleselskaber, heriblandt danske TDC. Kursmålet på TDC-aktien forhøjes med 39 kr. til 234 kr. fra tidligere 195 kr. Anbefalingen Neutral fastholdes.

Der er kommet installationstal for det tyske vindmarked for helåret 2003, og samtidig er der offentliggjort markedsandele for de enkelte producenter. De viser, at Vestas øgede markedsandelen. Vestas lukkede 4,3 pct. højere i 109,50 kr.

Danisco er tirsdag steget yderligere 7,50 kr. (2,7 pct.) til 283 kr. efter en næsten tilsvarende stigning mandag. Det sker, efter at vi har beskrevet, at Spar Nord fastholder anbefalingen 'Overvægt' på Danisco med en fair værdi i niveauet 333-350 kr. pr. aktie. Banken påpeger, at et frasalg af aktieposten i Genencor, som Danisco kan sælge skattefrit efter 1. april 2004, kan udgøre en væsentlig kurstrigger i løbet af det igangværende regnskabsår. Aktieposten i Genencor har aktuelt en markedsværdi på ca. 2,5 mia. kr. og udgør dermed ca. 20 pct. af Daniscos samlede markedsværdi.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

18:04 USA/middag: Teknologikæmper fører an i aktiecomeback
17:55 Europa/lukning: Bil- og luksusaktier under pres i rød handel
17:17 Japansk bejler til US Steel vil trække USA i retten efter opkøbsblokering
17:10 Fredagens obligationer: Renten kravlede op efter tyske og amerikanske nøgletal
17:10 Fredagens aktier: Ørsted atter i hopla minimerede fald i C25-indekset
16:27 Carlsberg og Unibrew presses af forslag om skiltning med kræftrisiko på alkohol i USA
15:49 USA/åbning: US Steel får klø efter blokeret salg i ellers grøn åbning
15:22 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:59 Rivian belønnes for produktion over forventning i fjerde kvartal
14:57 USA/tendens: US Steel står til kurssmæk efter blokeret salg i ellers ventet grøn åbning
14:51 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:50 Biden blokerer for salg af amerikansk stålproducent til Japan
14:49 Demant og GN slår bak efter opkøb fra optikerkæde: Sydbank undrer sig over sammenhæng
14:22 Finsk domstol afviser at frigive tankskib i sag om kabelbrud
14:11 Tørlastindeks stiger for femte dag i træk
13:35 Globale fødevarepriser faldt en smule i 2024
13:11 Europa/aktier: Bilaktier i bunden af lettere negativt marked efter tilskudsændringer i USA
12:55 Fransk brillegigant køber AI-selskab med fokus på lyd
12:04 Teslas leverancer fra Shanghai falder for første gang nogensinde
11:59 Obligationer/middag: Renten kravler en smule op på ellers rolig fredag