AKTIER: Volatil start for OMXC20

Udgivet den 16-08-2010  |  kl. 11:44  |  

Det er blevet til en volatil start for det danske aktiemarked.

Det toneangivende OMXC20-indeks startede med at stige til 415 niveauet, men er nu faldet tilbage til 409,5 ved middagstid.

Formiddagens fald betyder, at indekset handles knap en procent lavere end fredagens lukkeniveau.

Den negative udvikling skyldes et pludseligt tilbagefald i futures-markedet i løbet af formiddagen.

S&P futures indikerede en åbning i 1.083 niveauet, men faldt herefter hurtigt tilbage, således at der blev indikeret en åbning i 1.073 niveauet.

Vestas var oppe i kurs 314, men blev ramt af den negative stemning på futures-markedet. Vestas-aktien handles nu 2 pct. lavere i kurs 301,7

Carlsberg handles stabilt omkring kurs 500. Aktien er afventende forud for morgendagens regnskab.

I dag kommer der en del nøgeltal - bl.a. forbrugerpriser fra Eurozonen og NY Empire State og NAHB boligindeks fra USA.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder