Aktier/Danske Bank: Nøgletal berettiger ikke til aktiedyk

Udgivet den 24-08-2015  |  kl. 11:29  |  

Aktiemarkedet bliver nu handlet på frygt frem for fundamentale forhold. Det vurderer chefstrateg hos Danske Bank, Frank Øland, efter at aktierne mandag formiddag fortsætter deres dyk.

Det er frygten for en eskalerende Emerging Market krise og vækstnedgang i Kina, der præger de finansielle markeder, men de seneste nøgletal kan ikke berettige de store aktiefald, påpeger Frank Øland i et notat.

- De seneste nøgletal fra Kina, Europa og USA har ikke været specielt dårlige. Det kinesiske PMI for industrien var godt nok dårligt, men det var især eksporten til andre Emerging Markets, herunder Rusland og Brasilien, som trak ned, skriver Frank Øland i notatet.

- Den kinesiske servicesektor ser stadig ud til at have det ok, ligesom boligmarkedet er ved at stabilisere sig. Olieprisen er faldet til det laveste niveau siden 2009, og Bloombergs råvareprisindeks er nu på det laveste niveau i dette århundrede, fortsætter han.

Han vurderer, at der er fire ting, som kan bremse nedturen.

Først og fremmest kan en stribe gode nøgletal sætte en stopper for aktiemarkedets nedtur, men nøgletalskalenderen for denne uge ser tynd ud, mener Frank Øland. Ligeledes kan en teknisk analyse dæmpe nedturen, men ifølge chefstrategen er der ikke meget teknisk analyse i øjeblikket, som peger på et nedre niveau.

Politiske tiltag kan også være en mulighed, påpeger Frank Øland.

- Det er afgørende, hvilke håndtag der skrues på. Finanspolitiske lempelser og rentenedsættelser vil være ubetinget positivt. En svækkelse af den kinesiske Renminbi vil derimod være negativt. En svækkelse af Renminbien vil være godt for kinesisk økonomi, men de finansielle markeder vil fokusere på, at det er skidt for resten af verden, vurderer Frank Øland i notatet.

Endelig er der også muligheden for, at aktiekurserne til sidst bliver så attraktive, at de investorer, der stadig kigger på fundamentale forhold, ser chancen for at lave gode røverkøb og derfor slår til trods risikoen for yderligere kursfald.

I øjeblikket falder alt i stort set samme takt.

- Hvis du er nervøs for markedet, så er det derfor en mulig tilgang at sælge ud af de aktier, du alligevel ikke var så vild med, uanset om det er virksomheder med eksponering mod EM eller ej, skriver Frank Øland.

/ritzau/FINANS

Nicoline Sørensen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Seneste nyheder

17:57 Europa/lukning: Comeback blev vendt til ny nedtur i toldforskrækket marked
17:56 Guldprisen stiger på Trumps "flip-flop" med told
17:08 Tirsdagens obligationer: Toneangivende rente når højeste niveau siden juli
17:06 Tirsdagens aktier: Genmab og Novo fortsatte ned ad slisken - Trump varslede mere told
16:42 Italiensk våbenproducent opjusterer - lægger 1 mia. euro til toplinjen
16:12 Rheinmetall-aktien mere end tidoblet siden krigens start: Ingen plads til fejl i onsdagens regnskab
15:22 Donald Trump vil fordoble told på canadisk stål og aluminium fra onsdag
15:06 Amerikanske jobopslag tager overraskende stort hop
14:53 USA/åbning: To ud af tre indeks fortsætter ned - Nasdaq og Tesla retter op
14:41 Citigroup sænker sit syn på amerikanske aktier til "neutral"
14:23 Amerikansk stormagasin melder sig i rækken af udfordrede butikskæder
13:22 USA/tendens: Slikker sårene oven på gigantudsalg - Tesla retter sig
12:48 Mærsk-topchef udnytter optioner og sælger aktier for knap 22 mio. kr.
12:43 Europa/aktier: Tyske Henkel sendes ned på tågede udsigter i afventende marked
11:55 Obligationer/middag: Tysk gældsplan sender renten i højeste niveau siden juli 2024
11:49 Southwest Airlines bryder med årelang tradition: Slut med gratis baggage
11:37 Genmab: Oversigt over analytikernes ændringer efter Johnson & Johnson-melding
11:37 Aktier/middag: Nye klø til Genmab og Novo sender C25 i laveste niveau i fem uger
11:05 Ambu kan være på vej ind i et år med opkøb i milliardklassen
09:40 Obligationer/åbning: Renter stiger efter åbning til tysk investeringspakke