Aktier/middag: Bavarian og Novo holder C25 nær status quo

Udgivet den 20-06-2023  |  kl. 11:17  |  
Arkiv: Foto

Positive fase 3-data løfter Bavarian Nordic tirsdag formiddag, hvor også Novo Nordisk er efterspurgt oven på en analyse fra tyske Berenberg.

Det underliggende marked træder dog vande op til et par taler fra den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell, onsdag og torsdag og afventende åbningen på det amerikanske aktiemarked efter en forlænget weekend.

- Man venter på, at det amerikanske marked kommer i gang efter helligdagen i går, og det er samtidig et lidt nyhedsfattigt marked.

- Danmark klarer sig lidt bedre ved at ligge omkring nullet, mens Europa falder lidt. Vi har fået nyt fra Bavarian, der også stiger lidt, konstaterer Ole Kjær Jensen, afdelingsdirektør i Sydbank.

FLADT C25

Eliteindekset, C25, ligger ved 11.10-tiden 0,04 pct. lavere end mandag i 1813,87, selv om Bavarian gør en god figur og stiger 1,6 pct. til 206,10 kr.

Fremgangen følger positive resultater fra et fase 3-studie med en vaccinekandidat mod febersygdommen chikungunya, der overføres via myg.

Resultaterne kan bringe Bavarian foran den franske konkurrent Valneva, der ligeledes har en vaccinekandidat mod sygdommen og faktisk er længere i processen, i et marked med en værdi på 500 mio. dollar, vurderer Sydbanks Bavarian-analytiker Søren Løntoft Hansen.

Blandt vinderne er også Novo, der dog stiger behersket med 0,7 pct. til 1090,20 kr. Berenberg spår i en analyse, at markedet for vægttabsmidler når en værdi på 85 mia. dollar i 2030, men fastholder anbefalingen "hold" af Novo og foretrækker Novos konkurrent Eli Lilly.

I bunden af C25 taber Pandora mest med 2 pct. til 565,60 kr. efterfulgt af Coloplast, der ligger 1,7 pct. lavere i 850 kr. Der er umiddelbart ikke nyt fremme.

SPAR NORD

Det er der til gengæld fra banksektoren, hvor Spar Nord er den seneste i rækken af banker, der opjusterer forventningerne. Det sker med henvisning til højere renter og lave nedskrivninger.

Spar Nord, der stiger 3,2 pct. til 110,40 kr., venter nu en basisindtjening før nedskrivninger på 2,9-3,2 mia. kr. mod tidligere ventet 2,5-2,9 mia. kr.

Blandt de øvrige banker stiger Danske Bank 0,4 pct. til 164 kr., og Jyske Bank ligger 0,7 pct. højere i 534,60 kr. Den schweiziske storbank UBS har indledt dækning af Jyske Bank med anbefalingen "neutral" og et kursmål på 576 kr.

ØRSTED NÅR TIL ENIGHED MED BP

Ørsted og BP er blevet enige om en løsning på deres strid omkring udviklingen af Ørsteds Hornsea 4-vindfarm, som BP har protesteret imod med henvisning til, at det skader BP's projekt for oplagring af CO2 under havbunden i samme område. Ørsted stiger 0,7 pct. til 665 kr.

Ørsted har i øvrigt fået sat sit kursmål op til 685 kr. fra 640 kr. af finanshuset Redburn, der gentager anbefalingen "neutral".

Blandt sidepapirerne stiger NKT 2,5 pct. til 411,60 kr., efter at Carnegie har indledt dækning af kabelproducenten med anbefalingen "køb" og et kursmål på 500 kr.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Danmark❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

10:12 Danske banker skovlede penge ind i 2023 - overskuddet steg med 30 mia. kr.
10:09 Obligationer/åbning: Renten siver let før jobrapport fra USA
09:54 NKT får indledt dækning af Barclays med negativ anbefaling
09:35 ALK's topchef om regnskab: Vi er superglade for fantastisk fint kvartal i Europa
09:16 Aktier/åbning: Danske Bank til bunds i rød åbning på ny stor regnskabsdag - ALK stikker af
09:12 Novonesis-finansdirektør ser selskabet nå i land med 2024-mål trods blød start
09:11 Danske Bank trækker solidt overskud i land i ellers fortsat usikker økonomi
09:08 Netcompanys topchef: Uden påskeeffekten ligger marginen over prognoseintervallet
08:55 Råvarer: Oliepriserne stabiliserer sig og går mod et ugentligt fald
08:35 Norsk storbank spår stor kursstigning i ALK oven på voldsom vækst i europæisk tabletsalg
08:29 Aktier/tendens: Danske Bank, Novonesis og ALK indtager rampelyset på ny stor regnskabsdag
08:17 Netcompanys indtjeningen overraskede positivt i første kvartal - vinder ny kontrakt
08:12 ALK-Abelló får løftet anbefaling til "køb" fra "hold" hos Nordea
08:03 Danske Banks topchef: Vi fortsætter med stabile og tilfredsstillende resultater
07:45 Danske Bank går et gear op på bundlinjen - renteindtægter skuffer
07:43 Netcompany overrasker positivt på driften i første kvartal men omsætning skuffer
07:17 Obligationer/tendens: Rente kan tikke let ned før jobrapport
07:10 Svitzer får indledt døkning med en købsanbefaling af Citi
07:02 Asien: Stigninger over alt mens investorerne i Japan og fastlands Kina er fraværende
07:01 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag