Nvidia i lille revanche efter mandagens tab på 4200 mia. kr.

Udgivet den 28-01-2025  |  kl. 13:51  |  

Chipgiganten Nvidia er på revanchejagt i formarkedet tirsdag, efter at lanceringen af den kinesiske AI-model Deepseek mandag fik de amerikanske techaktier og særligt Nvidia selv til at styrtdykke på udsigten til en uventet AI-konkurrence fra Kina.

Mens det teknologitunge Nasdaq-indeks faldt 3,1 pct., tabte Nvidia hele 17 pct. af sin markedsværdi. Det svarede til 589 mia. dollar - eller godt 4218 mia. kr.

Samtidig mistede chipgiganten titlen som verdens mest værdifulde selskab og må for nu nøjes med en tredjeplads på listen bag Apple og Microsoft.

Dykket i chipaktien skal formentlig tilskrives frygten for, at sprogmodeller i fremtiden kan drives på en brøkdel af den mængde chips, der hidtil har været antaget. Her sidder Nvidia på 70-80 pct. af det globale marked for chips til AI-brug.

Tirsdag ser Nvidia dog ud til at genvinde lidt af det tabte. I formarkedet stiger chipaktien med 2,6 pct. til 121,50 dollar, hvilket dog kan virke som en ringe trøst oven på mandagens dyk.

.\\˙ MarketWire

Frederik Olling Milbæk

Tags:  Shares❯  USA❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder