Aktier/middag: C25 sunder sig efter amerikansk inflationsskuffelse

Udgivet den 14-02-2024  |  kl. 11:25  |  
Arkiv: Foto

Det danske aktiemarked kommer sig onsdag, efter at inflationstal fra USA i gårsdagens handel blev mødt med kraftige kursfald.

Onsdag ved middagstid rejser C25-indekset sig 0,4 pct. til 1877,56 efter et dyk på 0,9 pct. tirsdag.

Inflationen i USA aftog i januar til 3,1 pct. fra 3,7 pct. Her var dog ventet 2,9 pct. Samtidig fastholdt kerneinflationen stigningstakten mod en ventet afmatning.

Det tog tirsdag pusten fra aktiemarkederne både ude og hjemme. Den umiddelbare reaktion kan dog have været overdreven.

- Inflationen var marginalt højere end ventet. Det varslede ikke dommedag eller lignende. Markedet er meget på stikkerne og kontant og utrolig kortsigtet, siger Lars Hytting, der er chef for aktiehandel i Artha Kapitalforvaltning, til MarketWire.

- I øjeblikket handler det meget om, hvornår den amerikanske centralbank skal sænke renten. Havde vi fået et inflationstal, der pegede den anden vej i går, var sandsynligheden lidt større for en snarlig sænkelse. Her er så den modsatte effekt, fortæller han videre.

GENMAB KAN SKUFFE

Biotekselskabet Genmab kommer med regnskab onsdag efter børsens lukketid, og her vil forventningerne til 2024 komme under lup.

Børshuse som JPMorgan, Danske Bank og DNB har på forhånd advaret om, at Genmab formentlig vil bruge en del mere på forskning og udvikling i 2024 end de tal, der fremgår af analytikerestimater indsamlet af selskabet selv. Det skyldes angiveligt, at flere analytikere endnu ikke har taget højde for, at Genmab og partneren Abbvie sætter ekstra fart på udviklingen af kræftmidlet Epkinly/Tepkinly i år.

Genmab falder ved middagstid 0,3 pct. til 1848,50 kr. forud for regnskabet efter dansk børslukning.

NYT FRA KONKURRENTER

Ambu er onsdag i C25-indeksets øvre lag med et plus på 1,1 pct. til 116,95 kr.

Selskabet har fået nyt fra japanske Olympus, der konkurrerer med Ambu inden for endoskoper, og som onsdag morgen har nedjusteret forventningerne med henvisning til følgerne af et jordskælv i Japan og afmatning i Kina.

Ambu har en del af sin produktion i Kina, men har kun salg i et begrænset omfang i området.

Bryggerigiganten Carlsberg har fået nyt fra en kollega, hollandske Heineken, der i 2023 var hårdt ramt af de stærke priser, der ramte volumensalget og den samlede omsætning, der begge skuffede i forhold til analytikernes estimater.

Carlsberg falder 0,8 pct. til 928 kr.

ØRSTED MED FLERE NYHEDER

Ørsted har fået hævet anbefalingen til "køb" fra "hold" hos finanshuset Kepler Cheuvreux, der samtidig har forhøjet kursmålet til 480 kr. fra 300 kr.

Dertil har selskabet fået gentaget sin kreditvurdering hos Moody's, der også fastholder udsigterne som stabile. Sidste uge fik energikoncernen ellers sænket sin kreditvurdering hos S&P efter sit årsregnskab.

Ørsted har dertil fået en ny partner i Global Infrastructure Partners på sine amerikanske havvindprojekter South Fork og Revolution.

Energi-aktien stiger 0,5 pct. til 403,30 kr.

NYE ANALYSER

Novo Nordisk fortsætter onsdag sit rekordridt med et plus på 0,9 pct. til 839,40 kr. Medicinalgiganten har fået hævet sit kursmål til 530 kr. fra 465 kr. af finanshuset Jefferies, der dog gentager anbefalingen "underperform".

Mere positiv er Jefferies på GN, der har fået hævet kursmålet til 225 kr. fra 205 kr. og gentaget anbefalingen "køb".

Aktien stiger 0,7 pct. til 176,20 kr.

Branchefællen Demant har omvendt fået sænket anbefalingen til "reducer" fra "hold" hos Kepler Cheuvreux, mens kursmålet er løftet til 336 kr. fra 270 kr.

Demant stiger 0,1 pct. til 355,40 kr.

Også Rockwool har fået løftet kursmålet. Det er hos Carnegie, der har hævet til med knap 9 pct. 2500 kr. og gentaget sin købsanbefaling.

Aktien stiger 1,2 pct. til 2169 kr.

Norden har fået sænket kursmålet til 400 kr. fra 445 kr. af Clarksons, der gentager anbefalingen "køb".

Aktien stiger 1,9 pct. til 325 kr..

Uden for eliteindekset bakker Parken Sport & Entertainment med 2,0 pct. til 125,50 kr. efter FC Københavns nederlag mod Manchester City tirsdag.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Danmark❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

06:32 USA/lukning: På weekend i grønt trods dyk til Adobe og Boeing
06:30 Kalender med link - mandag den 16. september
17:54 Europa/lukning: Danske aktier gav europæiske baghjul i positivt fredagsmarked
17:52 DSV blev sejrherre i jagten på DB Schenker: Lagde tæt på 33 mia. kr. til markedsværdien
17:38 Elon Musks X kan gå fri af EU's lov mod "big tech": Det sociale medie er for småt
17:03 Fredagens aktier: C25 i rekord efter dag med gigantopkøb for DSV og grønne aktier i front
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald gik i sig selv igen
16:10 Amerikansk tillidsindeks løftes i september af aftagende inflationsfrygt
15:41 USA/åbning: Lettere positiv aktiestart i New York trods fald i Boeing og Adobe
14:32 USA/tendens: Strejke rammer Boeing og prognose skæmmer Adobe i ventet rolig ugeafslutning
14:11 DSV bekræfter nedskæringer i Tyskland på 1600-1900 job ved integration af DB Schenker
13:47 DSV-topchef: Tidslinje for synergieffekter vil afhænge af fagforeningsaftale
13:12 Europa/middag: Danske aktier fører an i optur med rekord i C25
12:31 Obligationer/middag: Mindre rentefald fra start på nøgletalsfattig dag
12:18 Medie: DSV planlægger at skære 1600-1900 stillinger i Tyskland som del af integration
12:14 Bavarians mpox-vaccine blåstemples af WHO
12:01 DSV holder fast i opkøbsstrategi kort efter rekordovertagelse
11:47 Aktier/middag: C25 på rekordkurs anført af grønne aktier - og dæmpet plus til DSV
11:03 Industriproduktionen i eurozonen går ned i gear i juli som ventet
10:50 DSV's kursfest ebber ud