Aktier/middag: Mærsk, Ørsted og Novo trækker C25 op i årets højeste niveau

Udgivet den 19-02-2025  |  kl. 11:47  |  
Maersk

Det danske aktiemarked fortsætter onsdag de foregående dages positive takter, mens billedet i resten af Europa er mere blandet.

Herhjemme er der positive indeksbidrag fra nogle af de store selskaber, herunder fra Mærsk, Ørsted og Novo Nordisk.

Der er dog relativ bred fremgang og stigninger i 18 af de 25 aktier i C25, som ved 11.30-tiden ligger 0,5 pct. højere i 1825,91.

HØJESTE NIVEAU SIDEN DECEMBER

Dermed har indekset kurs mod at lukke i det højeste niveau siden 16. december.

- Det er nogle af de store aktier, der trækker i plus i Danmark, men den underliggende stemning i markedet er der ikke rigtigt sket noget ved i løbet af de sidste par dage.

- Hele markedet er lidt på "hold og vent", og kigger lidt på, hvad der sker i forhold til Ukraine og Rusland, om der kommer nogle konkrete fredsforhandlinger, og hvad det udmønter sig i. Vi kan godt mærke, at der er en afventende stemning i markedet, siger chefhandler Mads Zink fra Danske Bank til MarketWire.

Herhjemme topper Mærsk-aktierne i C25, og her kan det spille ind, at analytikerne hos Goldman Sachs har løftet kursmålet for rederiaktien til 12.800 kr. fra 12.300 kr., mens anbefalingen dog er holdt uændret på "neutral".

Novo Nordisk stiger desuden 0,9 pct. til 592 kr. og fortsætter dermed denne uges aktierevanche, efter en større nedtur i sidste uge.

NKT STIGER OP TIL ÅRSREGNSKAB

NKT, der fredag afleverer årsregnskab, ligger også godt med fremme i C25-feltet med et plus på 1,8 pct. til 494,20 kr. Den franske NKT-rival Nexans har leveret et stærkt regnskab, som på børsen i Paris har sendt aktien i vejret med 8 pct.

De to grønne aktier Ørsted og Vestas klarer sig også pænt med stigninger på henholdsvis 1,6 og 0,8 pct.

Omvendt falder Pandora for femte dag i træk, da den ved middagstid ligger 0,8 pct. lavere i 1246 kr. I slutningen af januar var aktien oppe at runde rekordkursen 1415 kr.

- Pandora har performet rigtigt stærkt i en lang periode, og aktien er egentlig bare tilbage på det niveau, den lå på midt i januar måned. Vi ligger stadigvæk næsten 20 pct. over det niveau, aktien lå på tilbage i oktober måned, så jeg tror, at det er gevinsthjemtagning oven på en meget stærk udvikling over det sidste halve år, siger Mads Zink.

Helt i bundne af C25 ligger dog Rockwool med et fald på 1,7 pct. til 2832 kr., hvilket sker uden at der er nyt fremme om selskabet.

ALKS PROGNOSE LØFTER AKTIEN

Blandt sidepapirerne stiger ALK 2,4 pct. til 158,60 kr. efter vaccineselskabets regnskab for fjerde kvartal. Indtjeningen levede ikke helt op til forventningerne i analytikerkorpset i fjerde kvartal.

- ALK holder meget fast i, at de nok skal lave en driftsmargin på 25 pct. i 2025. Så aktien startede med at være en lille smule presset fra morgenstunden af, fordi der var nogen, der var lidt skuffet over fjerde kvartal, men nu er fokus ind mod 2025. Det stiger den på, siger Mads Zink.

Prognosen for 2025 varsler en omsætningsvækst på 9-13 pct. målt i lokal valuta og en driftsmargin, målt på EBIT-niveau, på cirka 25 pct. Prognosen favner analytikeres forventninger.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Danmark❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Carrefour blev ekspederet mod udgangen efter trist prognose i rødt marked
17:18 Torsdagens obligationer: Renten faldt let på dag med taler og vigende nøgletal
17:14 ISS belønnet med tredjestørste stigning nogensinde oven på stærkt årsregnskab
17:05 Torsdagens aktier: ISS i tredjestørste stigning nogensinde mens Cbrain blev straffet
16:22 Europæisk forbrugertillid voksede mere end ventet
15:45 Amazon køber rettigheder til James Bond
15:41 USA/åbning: Amerikanske aktier dykker fra rekord - Walmart og Palantir sendes ned
14:25 Genmab får godkendt kræfthåb til endnu en lymfekræftform i Japan
14:22 USA/tendens: Amerikanske aktier bakker minimalt fra rekord efter ny usikkerhed
14:07 Rovsing er ramt af forsinkelser hos kunder: Overvejer salg af nye aktier
13:10 Amerikansk detailkæmpe skuffer med prognosen: Aktien sendes kraftigt ned
13:05 Europa/aktier: Carrefour ekspederes mod udgangen efter trist prognose - ISS trækker op
12:36 Carrefour slås tilbage til 2020 efter "trist" prognose for 2025
12:25 Obligationer/middag: Renter handler sidelæns før tillidstal og flere taler
11:59 Freetrailers toplinje vokser pænt i andet kvartal - bundlinjen følger med
11:45 Aktier/middag: ISS og Zealand tager top og bund efter årsregnskaber i grønt marked
11:28 Ledelse og markedet er enig: Flot kvartalsregnskab fra FLSmidth
11:06 MT Højgaard/CEO: Robust år i et marked tynget af geopolitik og renteusikkerheder
11:01 ISS-chef ser ingen grund til store opkøb i 2025 - tysk joker kan løfte tilbagekøbsprogram
10:28 DAB leverer historisk overskud i 2024: Strategiskift vil påvirke i fremtiden