Aktier/middag: Mærsk anfører revanche i C25 inden vigtige inflationstal fra USA

Udgivet den 26-04-2024  |  kl. 11:41  |  
Aktie tabel

A.P. Møller-Mærsk har efter stærke ratetal fra Kina lagt sig suverænt i spidsen af det danske C25-indeks, der samtidig nyder godt af en god stemning efter stærke regnskaber fra Microsoft og Google-ejeren Alphabet torsdag aften.

- I dag er der bedre stemning hjulpet af nogle gode regnskaber i eftermarkedet fra Microsoft og Alphabet. Det giver en god stemning i dag med pæne plusser de fleste steder i Europa - Danmark lægger også rigtig godt til, siger Martin Munk, der er senioraktierådgiver i Jyske Bank, til MarketWire.

Den gode stemning kan dog blive udfordret senere fredag, når der fra USA offentliggøres nyt om inflationen i form af PCE-kerneprisdeflatoren. Nøgletallet, der er centralbanken Federal Reserves foretrukne, ventes at være aftaget til 2,7 pct. fra 2,8 pct. i marts.

- Det fylder rigtig meget. Det vil der klart være fokus på, særligt i kølvandet af tallene vi fik i går. Det vil betyde ret meget for stemningen videre, hvad der sker klokken 14.30, siger Martin Munk.

Det var blandt andet skuffende nøgletal for privatforbruget, der torsdag cementerede nedturen med et fald på 2,0 pct.

Ved middagstid stiger samtlige aktier i C25-indekset, der samlet går frem med 1,5 pct. til 1889,51.

MÆRSK LØFTES AF RATESTIGNINGER

En stor stigning i det kinesiske spotrateindeks Shanghai Containerized Freight Index (SCFI) har fredag sendt Mærsk på vinderkurs.

Logistikgigantens B-aktie stiger fredag ved middagstid 6,2 pct. til 10.330 kr., efter at SCFI-indekset i denne uge gik frem med 9,7 pct.

Fredag markerer desuden dagen, hvor aktionærerne i Mærsk har stemt ja til udskilningen af slæbebådsforretningen Svitzer. Det udskilte selskab har efter planen første handelsdag på tirsdag.

Med i spidsen af eliteindekset tårner Rockwool, efter at den franske konkurrent Saint-Gobain sent torsdag offentliggjorde kvartalsrapport.

Regnskabet var ifølge Bloomberg News svagere end ventet, men det vurderes nu, at bunden er nået for sektoren.

Rockwool stiger 3,8 pct. til 2336 kr.

I modsat ende af C25-indekset klarer Coloplast sig lige netop i grønt med et plus på 0,2 pct. til 865,80 kr.

Den beskedne fremgang følger dog også en gedigen nedtur torsdag med et fald på 6,3 pct., efter at nye udkast fra syv private amerikanske sygekasser, der administrerer den offentlige amerikanske sygesikring Medicare, blev fremlagt. Udkastene kan ifølge Bloomberg News få betydning for brugen af sårplejebehandlinger til behandling af diabetisk fodsår og venøse bensår.

NORDEN FÅR LØFTET ANBEFALING

Rederiet Norden har efter sit regnskab torsdag været gennem analytikernes regnemaskine, der ser noget forskelligt på kursmålet for aktien.

Hos SEB er krusmålet sænket til 390 kr. fra 425 kr., mens ABG Sundal Collier har løftet sit til 449 kr. fra 412 kr.

Begge har anbefalingen "køb". Det samme har Kepler også nu - finanshuset har løftet sin anbefaling til "køb" fra "hold". Her er kursmålet 399 kr.

Norden stiger fredag 11,2 pct. til 308,80 kr. Og det er endda, selv om der fredag fragår retten til et ekstraordinært udbytte på 2 kr. per aktie.

Også ISS er blevet regnet på med et løftet kursmål til følge. Det er Danske Bank, der nu har kursmålet 205 kr. fra før 180 kr. og anbefalingen "køb".

Banken venter i første kvartal, at servicekoncernen vil levere en organisk vækst på 5,5 pct. og en driftsmargin på over 5 pct.

Servicegiganten stiger 3,4 pct. til 131 kr.

BOOZT FASTHOLDER PROGNOSE

Internetforhandleren Boozt fastholder forventningerne efter et regnskab for første kvartal, hvor det blev til en fremgang til et mindre plus på bundlinjen.

Boozt fastholder forventningerne til 2024 om en omsætningsvækst på 5-15 pct. og en justeret EBIT-margin på 5,2-6,0 pct.

Selskabet meddelte torsdag efter børslukketid, at det vil investere 500 mio. svenske kr., eller 319 mio. kr., i en udvidelse af sin lagerkapacitet.

Boozt-aktien falder 0,4 pct. til 76,40 kr.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Danmark❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

11:10 Zealand-topchef håber på 7-9 pct. vægttab i vigtigt studie - kan åbne for dialoger
10:55 Forventningerne til dansk økonomi stiger i ny prognose
10:39 Amerikansk storbank tror på Pandora - hæver kursmål og estimater
10:20 Rockwools topchef om marginprognosen for andet halvår: Den er en smule pessimistisk
10:17 WSA-chef ser nye produkter give klare markedsandele i god start på 2024
09:24 Aktier/åbning: Zealand sendes i bund i ellers optimistisk marked
09:10 Zealand Pharma ser både omsætning og omkostninger vokse i første kvartal
08:38 Obligationer/åbning: Renten tager endnu et dyk ned efter amerikanske inflationstal
08:32 MT Højgaard Q1: Andet halvår skal få prognosen i mål
08:19 Roches fedmehåb leverer signifikant vægttab i fase 1-forsøg
08:14 Zealand Pharma ser både omsætning og omkostninger vokse i første kvartal
08:00 Stor forskel på fuldførte ungdomsuddannelser
07:59 WS Audiology fortsat på vækstsporet i andet kvartal efter positive lanceringer
07:56 Køkkenkoncernen TCM Group afværger salgstilbagegang med opkøbte Aubo
07:49 Aktier/tendens: Zealand Pharma og Nilfisk i fokus i ventet grøn åbning
07:40 Råvarer: Oliepriserne stiger på langsommere amerikansk inflation og stærk efterspørgsel
06:52 Obligationer/tendens: Rentefald efter amerikansk jobrapport kom onsdag
06:39 Asien: Begejstring på Wall Street smitter af i hele regionen
06:34 Japan: Opbremsningen i den økonomisk vækst fortsætter
06:34 Cisco opjusterer og belønnes med kursløft