Aktier/middag: Mærsk til bunds efter broulykke i USA - Genmab og Danske topper

Udgivet den 26-03-2024  |  kl. 11:49  |  
Maesk

Mærsk-aktierne lå tidligere tirsdag i et lille plus, men er siden faldet omkring 5 pct., efter nyheden om at et af koncernens charterede skibe har påsejlet en bro i Baltimore i USA.

Presset på Mærsk-aktierne er med til at begrænse fremgangen på det danske aktiemarked tirsdag middag, hvor C25-indekset ved 11.40-tiden ligger 0,1 pct. højere i 1954,07 efter stigninger i halvdelen af de 24 eliteaktier.

Det var et skib, der er chartret af A.P. Møller-Mærsk, der tirsdag er kollideret med broen Francis Scott Key Bridge i Baltimore, Maryland.

- Vi kan bekræfte, at containerskibet Dali, der er drevet af Synergy Group, er chartret af Mærsk og transporterer Mærsks kunders fragt. Hverken Mærsk-besætning eller -ansatte var ombord på skibet, skriver Mærsk i en meddelelse.

Mærsk B ligger 3,0 pct. lavere i 8830 kr., efter at aktien tidligere på dagen var oppe at runde 9300 kr., før skriverierne om at broulykken i USA involverede et Mærsk-chartret skib.

Udover Mærsk-nyheden er det et stille marked med behersket volumen og volatilitet.

- Det er tirsdag i påsken. Det minder lidt om sådan et sommerferiemarked næsten med lav volumen, og der sker ikke alverden. Europa handler en lille smule op, og danske aktier følger efter, siger Lars Hytting, chef for aktiehandel hos Artha Kapitalforvaltning.

ANALYSEROS TIL DANSKE BANK

Danske Bank har fået hævet anbefalingen til "outperform" fra det neutrale "market perform" hos Handelsbanken Capital Markets. Samtidig er kursmålet blevet løftet til 288 kr. fra 212 kr., fremgår det af en opdatering fra Handelsbanken.

Danske Bank-aktien stiger 1,8 pct. til 208,60 kr.

Helt i toppen ligger dog Genmab med et plus på 2,0 pct. til 2106 kr.

- Genmab ligger øverst på grund af lidt nyt fra USA, hvor FDA's rådgivende komite skal mødes. Vi ved ikke, om det handler om Genmab og selskabets nye produkt, det har på vej, Hexabody CD38, men det er der bare meget, der tyder på, at det gør, siger Lars Hytting.

Han holder også øje med DSV op til forventet nyt i sagen om det tyske logistikselskab DB Schenker, som DSV er med i kapløbet om.

- Jeg havde forventet lidt mere volumen i DSV-aktien end normalt, da vi så småt går ind i slutspillet om DB Schenker med budprocessen i hvert fald. Det skulle være her i slutningen af marts måned, siger Lars Hytting.

Blandt de mindre aktier er der tunge fald i biotekselskabet Gubra for fjerde dag i træk. Aktien toppede onsdag i sidste uge i 335 kr., men er siden faldet 25 pct. til 250 kr. Tirsdag er faldet på 11 pct.

Gubra har i forskningspipelinen en kandidat til en vægttabsmedicin, og netop finansmarkedets store fokus på fedmebehandlinger har i den senere tids sendt aktien markant i vejret. Trods de seneste dages fald er aktien i år steget 100 pct.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Danmark❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

06:36 Japansk inflation stiger fortsat i langt højere tempo end centralbankens mål
06:32 Asien: Investorerne sværmer om Hongkong-aktierne
06:32 Valuta: Dollargevinsten fra Trump-effekten fordampet
06:32 USA/T-bond: Lange rente faldt efter skuffende nyheder
06:32 USA/lukning: Walmart-skuffelse trak aktier ned - men Nvidia, Apple, Microsoft steg
06:30 Kalender med link - fredag den 21. februar
17:54 Europa/lukning: Carrefour blev ekspederet mod udgangen efter trist prognose i rødt marked
17:18 Torsdagens obligationer: Renten faldt let på dag med taler og vigende nøgletal
17:14 ISS belønnet med tredjestørste stigning nogensinde oven på stærkt årsregnskab
17:05 Torsdagens aktier: ISS i tredjestørste stigning nogensinde mens Cbrain blev straffet
16:22 Europæisk forbrugertillid voksede mere end ventet
15:45 Amazon køber rettigheder til James Bond
15:41 USA/åbning: Amerikanske aktier dykker fra rekord - Walmart og Palantir sendes ned
14:25 Genmab får godkendt kræfthåb til endnu en lymfekræftform i Japan
14:22 USA/tendens: Amerikanske aktier bakker minimalt fra rekord efter ny usikkerhed
14:07 Rovsing er ramt af forsinkelser hos kunder: Overvejer salg af nye aktier
13:10 Amerikansk detailkæmpe skuffer med prognosen: Aktien sendes kraftigt ned
13:05 Europa/aktier: Carrefour ekspederes mod udgangen efter trist prognose - ISS trækker op
12:36 Carrefour slås tilbage til 2020 efter "trist" prognose for 2025
12:25 Obligationer/middag: Renter handler sidelæns før tillidstal og flere taler