Aktier/middag: Mærsk trækker C20 mod endnu en lukkerekord

Udgivet den 21-05-2014  |  kl. 11:38  |  

Godt hjulpet af solide stigninger til aktierne i A.P. Møller - Mærsk, og kursrekorder i Pandora og Topdanmark, har det danske C20 Cap-indeks onsdag middag bevæget i retning mod sit højeste lukkeniveau nogensinde. Eliteindekset ligger ved 11.15-tiden 0,5 pct. højere i 786,71, og holder udviklingen, vil det være ny rekord for indekset, mens hovedparten af de øvrige børser i Europa viser en stort set flad udvikling.

A.P. Møller - Mærsk har placeret sig sikkert i toppen af C20 med stigninger til selskabets til A og B-aktier på henholdsvis 2,7 og 3,2 pct. til kurserne 12.950 og 13.740 kr., efter at konglomeratet i sit regnskab for første kvartal onsdag morgen opjusterede forventningerne til hele året.

Selskabet omsatte i første kvartal for 11.736 mio. dollar, hvilket blev vekslet til et nettoresultat efter minoriteter på 1150 mio. dollar. Analytikerne havde ifølge et estimat, som SME Direkt havde indsamlet for Ritzau Finans, ventet en omsætning på 11.898 mio. dollar og et nettoresultat på 1018 mio. dollar.

Mærsk løfter sine forventninger til hele 2014s bundlinje eksklusive særlige poster til et plus på 4 mia. dollar mod tidligere ventet et resultat "på niveau med 2013", hvor resultatet blev 3,6 mia. dollar på den post. Inklusive særlige poster ventes nettoresultatet fortsat at lande "væsentligt over" 2013, hvor resultatet blev 3450 mio. dollar efter minoriteter.

Dagens stigning har sendt Mærsk-aktierne op i det højeste niveau siden november 2007, da B-aktien ramte 66.700 kr., svarende til 13.340 kr. efter tildelingen af fondsaktier tidligere i år.

To C20-selskaber er samtidig på vej mod kursrekorder, hvilket gælder Topdanmark og Pandora. Topdanmark slog også rekord tirsdag efter et stærkt regnskab for første kvartal, og aktien fortsætter op onsdag med en stigning på 0,9 pct. til 163,9 kr. Finanshuset DNB Markets har efter regnskabet hævet anbefalingen af aktien til "køb" med et kursmål på 178 kr. fra tidligere "hold".

Smykkevirksomheden Pandora fortsætter endvidere stigningerne oven på sidste uges regnskab for første kvartal. Aktien ligger ved middagstid 1,9 pct. højere i 409,4, og den er dermed steget 13 pct. siden regnskabet.

Selvom C20 samlet ligger i plus, så er der fald i 10 af indeksets 20 aktier. Det gælder blandt andet Novo med et fald på 0,5 pct. til 230,4 kr. Selskabet oplyste sent tirsdag, at de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, har planlagt det møde, hvor en rådgivende komité under myndighederne skal drøfte Novos registreringsansøgning for Victoza (Liraglutid) mod fedme og give en positiv eller negativ anbefaling. Mødet er planlagt til den 11. september.

Uden for C20 er der positiv opmærksomhed om Spar Nord efter nyheden om, at banken har overtaget 900 kunder fra FIH Erhvervsbank med et samlet engagement på 4 mia. kr. Den nordjyske bank regner med, at det vil bidrage med cirka 35 mio. kr. til basisindtjeningen i 2014, mens engangsomkostningerne ved transaktionen ventes at ramme 25 mio. kr., hvoraf hovedparten afholdes i år. Spar Nord-aktien stiger med 1,7 pct. til 58,50 kr.

Endvidere har der været regnskab fra Alm. Brand, som benyttede lejligheden til at opjustere koncernens samlede forventninger til 2014 med 50 mio. kr. til et resultat før skat på 150-250 mio. kr. Opjusteringen kan henføres til Skadeforsikring, som opjusteres til et resultat i niveauet 525 mio. kr., mens resultatet fra aktiviteterne under afvikling i banken fastholdes på et tab på 375-425 mio. kr. Alm. Brand-aktien ligger 0,8 pc.t højere i 26,70 kr.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

11:04 Tyskland: ZEW-tilliden skuffer på forventningerne
11:03 ECB's Villeroy ser rentenedsættelser ved hvert møde som sandsynligt
10:51 Møns Bank spår stor tilbagegang i overskuddet i 2025
10:09 Ørsteds problemer i USA skyldes et nyt marked og ny forsyningskæde ifølge topchef
09:48 Trumps told kan få inflationen til at buldre tilbage: "Konsekvenserne kan blive voldsomme"
09:37 Norsk oliefond foreslår at droppe kvartalsregnskaber
09:11 Aktier/åbning: Ørsted og Vestas falder tungt fra start mens Novo revancherer sig
08:48 Obligationer/åbning: Små rentefald i Europa efter Trumps indsættelse
08:40 Studie: Vægttabsmidler fra blandt andet Novo kan bremse afhængighed af alkohol og cannabis
08:35 Ørsted indikeres 9 pct. lavere på Tradegate-børsen efter nye milliardnedskrivninger
08:16 Aktier/tendens: Ørsted i fokus efter nye nedskrivninger i ventet uroligt marked
08:03 Ørsted kan komme under anseligt kurspres efter fortsat amerikansk mareridt spår Sydbank
07:49 Ørsted kan komme under anseligt kurspres efter fortsat amerikansk mareridt spår Sydbank
07:21 Råvarer: Oliepriserne retter sig efter Trumps udtalelser
07:00 Obligationer/tendens: Rentefald i vente efter Trumps indsættelse
06:49 Mærsks konkurrenter i Asien i overvejende fremgang tirsdag
06:45 Asien: Investorer åbner ugen i forsigtig men dog let positivt stemning
06:34 Vind: Trump vil stoppe nye kæmpe havvind-projekter
06:34 Netcompany får sænket sin anbefaling til neutralt niveau af SEB
06:32 Asien: Investorer åbner ugen i forsigtig men dog positivt stemning