Aktier/middag: Mærsk tropper grønt indeks før vigtig jobrapport

Udgivet den 01-11-2024  |  kl. 11:53  |  
Arkiv: Foto

A.P. Møller-Mærsk sejler endnu engang forrest fredag, hvor aktierne stiger til toppen af C25-indekset efter flere løftede kursmål.

Også Danske Bank vinder frem efter købsanbefaling, der er landet oven på regnskabet dagen forinden.

I den tunge ende står det værre til for Trifork, der uden for C25-indekset bliver straffet for et svagt regnskab og en nedjustering.

I eliteindekset holdes novemberkulden dog indtil videre på afstand, og C25-indekset henter midt på dagen 1,1 pct. til 1895,90 efter et fald torsdag på 0,4 pct. Sidste uge gik indekset på weekend i 1918,77.

- Vi ser plusser over det meste af Europa, konstaterer Martin Munk, der er senioraktierådgiver i Jyske Bank.

Han peger mod senere på dagen, før markedet for alvor kan blive påvirket, når den seneste jobrapport fra USA bliver offentliggjort.

Den kan dog blive påvirket af støj i form af strejke på Boeing-fabrikkerne samt orkan.

- Med aktiemarkedets briller kan det godt skabe lidt forvirring og turbulens, og derfor er det måske en lidt mere speciel rapport, end det plejer at være. Og så er der jo også den helt store begivenhed tirsdag, hvor der er amerikansk valg, lyder det videre.

ANALYTIKERNE SER MERE POTENTIALE HOS MÆRSK

Mærsk har fået en stribe højere kursmål, efter at det danske rederi torsdag fremlagde regnskab og indkasserede et solidt kursplus på dagen.

Den udvikling fortsætter fredag, hvor aktien midt på dagen henter 3,7 pct. til 11.200 kr., hvilket også er nok til en placering i toppen af eliteindekset.

Svenske SEB har løftet kursmålet til 14.400 kr. fra 12.800 kr., mens analysehuset Morningstar lægger 1000 kr. på til 13.700 kr., og ABG hæver kursmålet med 6 pct. til 15.700 kr. fra førhen 14.800 kr. Alle har de anbefalingen "køb".

Torsdagens regnskab viste fremgang på flere poster, og med tre opjusteringer i andet halvår var udviklingen også allerede varslet, selv om udfordringerne for det samlede containermarked fortsat lurer i horisonten.

Indtil videre har markedet dog bidt sig fast i håbet om, at fragtpriserne alligevel ikke falder så drastisk, og at rederiet inden for en overskuelig tid vil overveje at genoptage aktietilbagekøb.

Fredag morgen er der endvidere kommer friske tal for rateudviklingen for containerfragt, SCFI-idekset, som er steget 5,4 pct. den seneste uge.

DANSKE BANK FÅR KØBSANBEFALING

Handelsbanken har set sig lun på aktien i Danske Bank efter trosdagens regnskab og opjustering. Banken siger nu "køb" mod før "hold" på kort sigt - tre måneder.

Danske Bank stiger 2,1 pct. til 206,45 kr. efter torsdagens plus på 3,1 pct.

Også Carlsberg var aktuel med en handelsopdatering torsdag, får dagen derpå kommentarer med på vejen. Børshuset Citi mener, at de større skuffelser udeblev, og at et heftigt kursfald dagen før opdateringen understøttede aktien, der torsdag gik frem med 0,5 pct. trods svære vilkår på særligt det vigtige kinesiske marked.

Britiske Barclays har dog siden skåret sit kursmål til 829,49 kr. mod før 870 kr., mens ligevægtsanbefalingen gentages.

Aktien stiger fredag 0,4 pct. til 757,80 kr.

UDBYTTE FRA NORDEN

Blandt sidepapirerne kan rederiet Norden komme under teknisk pres fredag, da der fragår ekstraordinært udbytte på 2 kr. per aktie.

Norden tog torsdag toppen af indtjeningsforventningerne på grund af et udfordret tankmarked, fremgik det af regnskabet.

Aktien stiger fredag 4,4 pct. svarende til 10,40 kr. til en kurs på 245,60 kr. i den indledende handel.

TRIFORK BANKES NED

It-selskabet Trifork kan se udfordringerne tårne sig op og derfor nedjusteres forventningerne efter et tredje kvartal præget af modvind.

- 2024 har vist sig at være et af Triforks mest udfordrende år. Det private erhvervsmiljø for mange af de tjenester, vi leverer, forblev vanskeligt og uforudsigeligt gennem tredje kvartal, men vi kan ikke kun bebrejde markedet, udtaler administrerende direktør i Trifork, Jørn Larsen, i forbindelse med regnskabet.

Aktien sendes ned med 8,6 pct. til 86 kr.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Danmark❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

11:30 Freetrailers udlejning fortsætter frem samtidig med europæisk ekspansion
11:17 Aktier/middag: De grønne aktier får en flyvende start på årets første handelsdag
11:09 Prisen på containerfragt fortsætter den stigende tendens
10:28 Carlsbergs tyrkiske rival styrtdykker for tredje dag i træk
10:13 Atlantic Petroleum giver sig selv yderligere tre måneder til at finde løsning på gæld
09:57 Riksbanken-chef: Snart passende med "vent og se" før yderligere renteændringer
09:26 Hårknude i havneforhandlinger kan sende containerrater i vejret
09:09 Aktier/åbning: Alle danske eliteaktier starter 2025 i plus - Vestas topper
08:57 Obligationer/åbning: Stille rentestart på 2025 før ledighedstal fra USA
08:44 DFDS indgår aftale om færgeservice med myndigheder på Jersey
08:32 Amerikansk storbank: Vestas' ordreindgang højere end ventet drevet af offshore
08:24 Vestas i stærk ordrespurt efterlader godt indtryk vurderer Sydbank
08:01 Aktier/tendens: Afdæmpet årsstart i vente med fokus på Vestas, Ørsted og Novonesis
07:58 Vestas sikrer sig tre sydeuropæiske ordrer på årets sidste dag
07:37 Råvarer: Olieprisen stiger på skrumpende amerikanske olielagre
07:22 Obligationer/tendens: Rolig rentestart i vente - nytilmeldte ledige i USA i fokus
07:12 USA/T-bond: Sene rentestigninger på årets sidste dag
07:12 USA/lukning: Futures peger på positiv årsstart efter vildt 2024 for amerikanske aktier -NY
07:09 Novonesis får købsanbefaling hos Carnegie
07:00 Frygt for handelskrig tager farten af den kinesiske industri