Atlantic Petroleum giver sig selv yderligere tre måneder til at finde løsning på gæld
Det færøske olie- og gasselskab Atlantic Petroleum havde håbet at finde en løsning, der skulle reducere selskabets gæld betragteligt i løbet af 2024.
Det har dog ikke været muligt at indgå en endelig aftale med selskabets kreditorer inden årets udgang, men Atlantic Petroleum arbejder på at komme i mål i starten af 2025, inden årsregnskabet for 2024 færdiggøres.
Det skriver selskabet i en meddelelse, hvor der loves en opdatering på situationen senest 31. marts.
Atlantic Petroleum har ligget i forhandlinger med sin kreditor London Oil & Gas Limited, og de to parter er blevet enige om at reducere det udestående beløb "markant", men har altså ikke underskrevet en endelig aftale, skriver det færøske selskab.
Hvis ikke gælden bliver reduceret markant, vil driften ikke kunne fortsætte i selskabet.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1181
- næste ›