Aktier/middag: Novo og Mærsk holder dampen oppe trods risiko for nedlukning i USA

En truende nedlukning af statsapparatet i USA skaber usikkerhed på finansmarkederne og lægger en dæmper på stemningen på det danske aktiemarked tirsdag middag, hvor Novo Nordisk og A.P. Møller-Mærsk dog holder C25-indekset oven vande.

Moody's medvirkede tirsdag til rentestigninger i USA, da kreditvurderingsinstituttet advarede om, at en nedlukning kan få betydning for USA's kreditvurdering.

Det skete med henvisning til, at det vil understrege svagheden af den amerikansk institutionelle og regeringsmæssige styrke sammenlignet med andre topratede stater.

En politisk løsning eller en udskydelse af beslutningsprocessen skal findes senest natten til søndag.

- Det er det sidste af de tre store kreditvurderingsinstitutter, der har en topkreditvurdering af USA, og det er klart, at piller man ved det her, så kan det have effekt på renterne. Vi så også i mandag de amerikanske renter gå et nøk højere, og det er selvfølgelig også et omdrejningspunkt for aktiemarkedet tirsdag, siger Otto Friedrichsen, aktiestrateg i Formuepleje, til MarketWire.

NOVO OG MÆRSK HOLDER HÅNDEN UNDER MARKEDET

Herhjemme ligger et lille flertal af C25-aktierne lavere ved middagstid. Selve indekset stiger dog 0,2 pct. til 1700,34 båret frem af Novo og Mærsk.

Novo stiger 1,9 pct. til 649,30 kr. efter fald tre børsdage på stribe, mens Mærsks B-aktie ligger 1,8 pct. højere i 12.510 kr.

Der er umiddelbart ikke nyt fremme.

Det er der til gengæld om Novozymes, der falder 0,6 pct. til 294,75 kr., efter at Carnegie har sænket sit kursmål for aktien til 350 kr. fra 380 kr. Anbefalingen er uændret "køb".

Vestas, der har vundet en canadisk ordre på 136 megawatt, falder ikke desto mindre med 2,1 pct. til 149,25 kr.

Og det kan skyldes de stigende renter, der lægger pres på budgetterne, når der skal opføres mølleparker.

- Ser vi på resten af Europa, så er det lidt det samme billede. Ser vi på de konjunkturfølsomme aktier, så er noget af det, der bliver ramt. Det gælder også de selskaber, der vil blive udfordret af højere renter. Og Vestas og også Ørsted har været i kikkerten tidligere, når det kommer til konsekvensen af højere renter i forhold til deres projekter og efterspørgslen fremadrettet, siger Otto Friedrichsen.

Blandt de kuldsejlede C25-aktier tirsdag er også Netcompany og Bavarian, der taber henholdsvis 3,2 pct. og 2,5 pct. til 268,30 kr. og 154 kr. Der er ikke nyt fremme.

SAS FLØJ MED UNDERSKUD PÅ OVER 400 MIO. KR. I AUGUST

For SAS spidser det nu til.

Som led i restruktureringsprocessen af flyselskabet er det ikke længere muligt for interesserede investorer at byde ind med kapital til luftfartsselskabet SAS, da budfristen for de potentielle investorer er overskredet. I stedet vil flyselskabet nu begynde at evaluere de potentielle bud, der er indløbet, og herefter oplyse resultatet.

Ifølge analysechef i Sydbank, Jacob Pedersen, kan virkeligheden dermed snart indhente de "håbefulde investorer", der stadig vurderer, at SAS samlet set er over 1 mia. kr. værd på børsen.

- Det ligner et fatamorgana, og vi advarer om en mulig total udvanding, der kan gøre aktierne værdiløse...snart! Selv i absolut bedste fald har vi svært ved at tro på en løsning, hvor de eksisterende aktionærer får mere end en maksimalt en fem-øre pr. aktie, skriver Jacob Pedersen, analysechef i Sydbank, i en kommentar.

SAS, der fra morgenstunden offentliggjorde et underskud på over 400 mio. kr. i august, falder over 12 pct. til 0,168 kr.

BANKERNE TIL VEJRS

Mens de stigende renter overordnet ikke er aktiemarkedets kop te, så er det vand på bankernes indtjeningsmølle.

Blandt de stigende C25-aktier tirsdag middag er Danske Bank, der stiger 0,3 pct. til 163,90 kr. Jyske Bank ligger 0,9 pct. højere i 515 kr., og Nordea stiger 0,2 pct. til 76,87 kr.

Det politiske slagsmål om statsbudgettet i USA rammer ikke landets evne til at servicere sin gæld. Men statsansatte kan blive sendt hjem uden løn.

- Hvis ikke der er finansiering til statsapparatet ved udløbet natten til søndag, så lukker dele af statsapparatet simpelthen ned. Folk i ikke-essentielle stillinger vil blive sendt hjem uden løn. Og det er ikke uden fortilfælde. Siden 1974, hvor man indførte denne her budgetproces, er det endt sådan fire gange. Så det er ikke unormalt. Men det er endnu en konsekvens af det politiske miljø i USA, siger Otto Friedrichsen.

.\\˙ MarketWire