Aktier/middag: Novonesis stiger på kommende nyt - Ørsted og Vestas stryger ned

Udgivet den 20-02-2024  |  kl. 11:40  |  
NKT Holding

Novonesis ligger i toppen af eliteindekset, mens rentefølsomme selskaber som Ørsted og Vestas synker til bunden i middagshandlen.

Generelt er stemningen lidt trist, og det samlede eliteindeks, C25, falder 0,3 pct til 1903,01.

- Der sker ikke så meget herhjemme i dag. USA tog sig en fridag i går - og de kommer tilbage her i eftermiddag. Og det er fortsat rentespillet, der er i centrum, siger Lars Hytting, der er chef for aktiehandel i Artha Kapital.

- Spørgsmålet om, hvad renterne skal, fylder fortsat. Den urealistiske forventning til rentenedsættelser begynder at aftage - det er som om, man begynder lidt at lytte til de voksne, siger han og hentyder til, at flere chefer fra den amerikanske centralbank længe har talt renteoptimismen ned ved at holde rentesænkninger ud i strakt arm.

FORVENTNINGENS GLÆDER SENDER FUSIONSGIGANT OP

Novonesis, der er fusionen mellem Novozymes og Chr. Hansen, ligger helt i top med et plus på 3 pct. til 383,40 kr. Der er ikke kommet noget nyt frem om fusionsgiganten.

- Men de kommer snart med forventninger til det nye selskab. Nu er det hele faldet på plads, og fusionen giver i mine øjne rigtig god mening. I min optik giver en plus en lige tre i det her tilfælde, siger Lars Hytting.

I toppen ligger også Zealand Pharma og NKT, hvor sidstnævnte kommer med regnskab onsdag og får e løft på 0,3 pct. til 489,20 kr.

Zealand Pharmas kursmål er blevet hævet til 570 kr. fra 355 kr. af Nordea.

Det skyldes "vores mere bullish holdning til både petrelintide (amylinanalog i fedme) og survodutid (GLP-1/glukagonanalog i fedme)," skriver Nordea i en analyse.

Anbefalingen lyder samtidig uændret "køb".

- Zealand Pharma har to lægemidler mod sjældne sygdomme under regulatorisk gennemgang, og som er klar til et partnerskab, og dertil en stadig mere attraktiv fedmepipeline, skriver Nordea.

Tirsdag stiger aktien 0,3 pct. til 483,20 kr. Selskabet kommer med regnskab den 27. februar.

GN's kursmål er sat ned til 160 kr. fra 183 kr. af børshuset Kepler Cheuvreux, mens holdanbefalingen gentages.

Børshuset pointerer, at GN's prognose i divisionen Hearing er offensiv, og at en hurtig bedring for Enterprise-markedet er en forudsætning for en positiv vækst i den del af forretningen.

Aktien falder 0,2 pct. til 176,70 kr.

RENTEFØLSOMME SELSKABER I BUND

Ørsted og Vestas har lagt sig til rette i bunden af eliteindekset med faldt på henholdsvis 1,8 pct. til 390,60 kr. og 1,4 pct. til 181,98 kr.

- Østed fremlagde en fin plan for fremtiden i sidste uge. Men tilliden er ikke i top endnu. Og så spiller usikkerheden om renteudsigterne også ind for begge selskaber, siger Lars Hytting.

NNIT FALDER EFTER REGNSKAB

Blandt sidepapirerne er it-konsulentvirksomheden NNIT kommet med regnskab sent mandag, der viste en fortsat bedring i forhold til året før med en vækst i fjerde kvartal på knap 11 pct. og en stærkere udvikling i overskudsgraden.

Men aktien sendes ned med 0,5 pct. til 109,80 kr. efter at være steget 6,4 pct. mandag.

Bioporto har udvidet sit strategiske samarbejde med Roche Diagnostics, der distribuerer det danske selskabs NGAL-test. Udvidelsen af samarbejdet følger godkendelsen af Bioportos test af akut nyreskade, NGAL, hos de amerikanske fødevare- og sundhedsmyndigheder, FDA.

Bioporto-aktien stiger 0,5 pct. til 2,10 kr.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Danmark❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

14:00 USA/tendens: Powells rolige rentetilgang sender futures i rødt
13:55 DFDS-aktien i vejret efter alligevel at være kommet i mål med tyrkisk opkøb
13:16 Europa/aktier: Valg af vaccineskeptiker som USA's sundhedsminister tynger medicinal
13:14 DFDS køber alligevel tyrkisk virksomhed men på nye betingelser
13:07 SP Groups markante indtjeningsfremgang drevet af øget salg af egne varemærker
12:55 Trumps udnævnelse af kontroversiel sundhedsminister lægger pres på danske medicinalaktier
12:01 Obligationer/middag: Renten går et nøk ned inden amerikansk detailsalg
11:54 Aktier/middag: Bavarian får klø efter regnskab og kontroversielt ministervalg i USA
11:24 Efter en periode på sidelinjen anbefaler Danske Bank igen køb af NKT-aktien
11:12 Vi har rykket en del af julegaveindkøbene til andet kvartal siger MAtas-topchef
10:34 Bavarian Nordic løfter lidt af sløret for 2025: Har hentet ordrer for 2,4 mia. kr.
10:07 Topchef i Matas om omsætningsvækst: Flere nye varer, striber i Norden og hurtig levering
09:22 Bavarian dykker på bekymringer om 2025 og USA's nye sundhedsminister
09:20 Bavarian-aktie styrtdykker med 16 pct. efter regnskab og nyt fra USA
09:16 Aktier/åbning: Bavarian får læsterlige klø efter stor skuffelse på toplinjen og driften
08:56 Obligationer/åbning: Rolige renter fra start trods amerikansk vending
08:54 Bavarian kan handle på niveau med markedet efter lyspunkt og potentiel modvind
08:31 Aktier/tendens: Nilfisk dropper også mellemlange mål og får opmærksomhed i rødt marked
08:19 Bavarian Nordic ser flere dele af forretningen vokse - men koppevaccinesalg dykker
08:17 Mærsk: Rateindeks vender rundt - falder 3,4 pct.