Aktier/middag: Store banker er i modvind - C25-rekord ser ud til glippe

Udgivet den 01-08-2024  |  kl. 11:15  |  
Arkiv: Foto

Stemningen er vendt til det negative på det danske aktiemarked torsdag formiddag, hvor især bankerne trækker ned.

De amerikanske aktiefutures peger ellers på en svagt positiv åbning, efter at den amerikanske centralbank onsdag aften åbnede døren for en rentenedsættelse i september og medvirkede til store stigninger på Wall Street.

Men herhjemme og i resten af Europa er stemningen overvejende negativ, da flere af morgenens europæiske regnskaber ikke rigtigt er faldet i markedets smag.

- Der er blandt andet nogle regnskaber ude fra Daimler (Trucks, red.) og BMW, som påvirker stemningen negativt. Også bankerne er ramt. Finans klarer sig værst i Europa, efter at blandt andet Société Générale er kommet med regnskab, siger Martin Munk, senioraktierådgiver i Jyske Bank, til MarketWire.

C25-indekset indledte ellers torsdag morgen så højt som 2021,23 - og altså over alletiders lukkerekord på 2020,69 fra den 12. november 2021. Men siden er indekset sivet til 2006,90, svarende til et fald på 0,2 pct. fra onsdag.

MODVIND TIL BANKER

Det er med de danske bankaktier i bunden. Faldende renter på obligationsmarkedet i kølvandet af meldingerne fra den amerikanske centralbank og et dyk i Société Générale på 7,6 pct. har ramt de europæiske bankaktier, og de danske banker går altså ikke fri.

Værst går det Jyske Bank, der siver 2,5 pct. til 549 kr. Danske Bank taber 1,1 pct. til 208,70 kr., Nordea ligger 0,7 pct. lavere i 80,12 kr., og Sydbank taber 2,6 pct. til 362,40 kr.

Danske Bank har ellers fået løftet sit kursmål hos den amerikanske storbank Citi, der nu sigter efter kurs 272 mod tidligere 255. Anbefalingen er stadig "køb".

CARLSBERG-RIVAL MELDER OM SVÆRT MARKED I KINA

Carlsberg har fået nyt fra konkurrenten AB Inbev, der i andet kvartal har overrasket positivt på indtjeningen.

AB Inbev stiger 1,7 pct. i Belgien, men herhjemme ligger Carlsberg 0,6 pct. lavere i 828,40 kr.

AB Inbev, der står bag mærker som Budweiser, Stella Artois og Corona, kunne i Europa se såvel omsætning som ølvolumener vise lav encifret vækst. Langt mindre opmuntrende er meldingerne fra Kina, hvor også Carlsberg slår sine folder. Her var ølmarkedet svagt i perioden, oplyser AB Inbev, der desuden blev ramt af dårligt vejr i de af landets regioner, hvor selskabet har stærke positioner.

I samme branche falder Royal Unibrew med 0,8 pct. til 537 kr.

NKT-RIVAL FALDER TRODS OPJUSTERING

En afsmitning fra udlandet er der også på NKT. Kabelproducentens italienske rival Prysmian er kommet med regnskab og falder efterfølgende 3,6 pct. fra åbningen.

Regnskabet er ellers krydret med en opjustering af forventningerne til driftsindtjeningen efter en stærk udvikling i første halvår.

Herhjemme falder NKT 1,3 pct. til 612 kr. Aktien har dog fortsat givet et positivt afkast på 32 pct. i år.

Der er torsdag også pres på Novo, der falder 0,8 pct. til 904,30 kr. Reuters skriver torsdag, at Novos vægttabsmiddel Wegovy er på vej på markedet i Australien.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Danmark❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

15:03 Jobvækst på sporet dæmper sandsynligheden for ekstra stor rentenedsættelse i USA på næste møde
14:58 Feds Williams finder det nu passende at sænke renterne
14:48 Cheføkonom: Lunken jobrapport er ikke nok til at dulme recessionsfrygten
14:36 Amerikansk beskæftigelsesrapport viste skuffende jobskabelse i august
14:02 USA/tendens: Urolig stemning inden jobrapport med særligt pres på teknologi
13:25 Volvo Car i laveste niveau siden januar efter ugefald på 14 pct.
13:21 Google misbruger sin markedsposition mener britiske konkurrencemyndigheder
13:17 Novo holder kortene tæt til kroppen om vægttabstablet
13:01 Europa/aktier: Fransk tekstilselskab får flosset kanterne i trykket marked
12:26 Fransk tekstilvirksomhed falder med 16 pct. efter bud på amerikansk selskab
11:58 Obligationer/middag: Renterne fortsætter nedad inden amerikansk jobrapport
11:48 Cheføkonom efter lille positiv vækst i eurozonen: Ingen grund til den store fejring
11:46 Aktier/middag: Markedet tager sorgerne på forskud inden jobtal - Novo i fald for femte dag
11:45 ECB har manøvrerum til rentenedsættelse viser nøgletal
10:37 Novo Nordisks vægttabshåb kommer under luppen på diabeteskonference
09:10 Aktier/åbning: Novo forlænger taberstime og trækker C25 ned før vigtige jobtal
09:06 Mærsk må se rateindeks dykker for tredje uge i træk
08:56 Vigtig jobrapport nærmer sig: Kan udstikke retningen for den amerikanske centralbankchef
08:52 Obligationer/åbning: Renterne falder før afgørende jobtal fra USA
08:41 Tryg nupper pressechef fra Nordea