Aktier/middag: Surt marked ramt af rentemelding fra USA - Torm klarer sig bedst

Udgivet den 19-12-2024  |  kl. 11:55  |  
Arkiv: Foto

Rederiaktien i Torm klarer sig torsdag middag bedst i de negative dønninger, som har ramt det danske aktiemarked, efter at chefen for den amerikanske centralbank, Jerome Powell, onsdag aften dansk tid benyttede årets sidste rentemøde i banken til at varsle færre rentelempelser næste år end ventet.

Det sendte de amerikanske aktier på retræte, og torsdag trækker det julestemningen ud af det danske C25-indeks, som ved middagstid ligger i 1792,21 eller 1,6 pct. lavere end ved lukketid onsdag eftermiddag.

- Det er surt i dag, efter at vi i går aftes fik en ordentlig en på kassen. En mere høgeagtig centralbank end ventet som tog forventningerne til, hvor mange rentenedsættelser, vi skal forvente, ned, men som også øgede forventningerne til inflationen. Det kunne vi ikke lide, og det er det, der rammer os i dag, konstaterer senioraktierådgiver i Jyske Bank, Martin Munk.

- Det er et rimelig bredt fald, som følger resten af Europa, noterer han.

EFFEKT MILDNES FOR ØRSTED

Udsigten til mindre rentereduktioner er dårligt nyt for rentefølsomme aktier, som i dansk regi omfatter især Ørsted som falder 1,7 pct. til 333,20 kr.

Før Ørsteds vedkommen mildnes den negative konsekvens måske af, at energiaktien har fået løftet sin anbefaling til "hold" fra "sælg" af DZ Bank, som har trimmet kursmålet til 360 kr. fra 365 kr.

Men nederst i indekset falder Bavarian Nordic 3,7 pct. til 191,55 kr. uden selskabsspecifikt nyt.

TORM I REVANCHE

Torm falder marginale 0,1 pct. til 131,50 kr. i toppen af C25 efter en svær periode men uden selskabsspecifikke nyheder.

Der er der derimod for Vestas, som befinder sig tæt på indeksets førerfelt med et begrænset minus på 0,6 pct. til 97,50 kr.

Vindmølleproducenten har over de seneste dage offentliggjort en serie nye ordrer, og torsdag er ingen undtagelse med oplysning om en 224 megawatt stor svensk mølleordre.

MERE DRAMA UDEN FOR C25

De mere markante kursskred findes uden for C25, hvor Netcompany mister 9,2 pct. til 340,20 kr. Anbefalingen af aktien er onsdag sænket til "hold" fra "køb" af finanshuset Carnegie Group, som har reduceret kursmålet for it-aktien til 350 kr. fra 365 kr.

Også Sydbank får ilde medfart med et fald på 6,9 pct. til 357,40 kr., efter at banken har nedjusteret sine forventninger til nettooverskuddet i 2024 til 2700-2900 mio. kr. fra 2800-3100 mio kr. Det sker med henvisning til, at en større rekonstruktion af Better Energy indebærer risiko for nedskrivninger i niveauet 450 mio. kr. for banken.

Lundbeck falder 1,4 pct. til 40,58 kr. i forlængelse af en nedjustering af kursmålet til 45 kr. fra 49 kr. fra schweiziske UBS, der ser en truende patentkløft for flere af Lundbecks vigtigste produkter i de kommende år.

FREMGANG FOR PER AARSLEFF

Det positive islæt kommer fra Per Aarsleff som har leveret regnskaber torsdag formiddag.

Aarsleff melder om høj ordreindgang i "et særdeles tilfredsstillende år" omsætningsvækst på 7,3 pct., og entreprenøraktien stiger 4,3 pct. til 488 kr.

.\\˙ MarketWire

Henning Lars Nielsen

Tags:  Danmark❯  Shares❯  Intraday❯ 

Seneste nyheder

17:57 Europa/lukning: Comeback blev vendt til ny nedtur i toldforskrækket marked
17:56 Guldprisen stiger på Trumps "flip-flop" med told
17:08 Tirsdagens obligationer: Toneangivende rente når højeste niveau siden juli
17:06 Tirsdagens aktier: Genmab og Novo fortsatte ned ad slisken - Trump varslede mere told
16:42 Italiensk våbenproducent opjusterer - lægger 1 mia. euro til toplinjen
16:12 Rheinmetall-aktien mere end tidoblet siden krigens start: Ingen plads til fejl i onsdagens regnskab
15:22 Donald Trump vil fordoble told på canadisk stål og aluminium fra onsdag
15:06 Amerikanske jobopslag tager overraskende stort hop
14:53 USA/åbning: To ud af tre indeks fortsætter ned - Nasdaq og Tesla retter op
14:41 Citigroup sænker sit syn på amerikanske aktier til "neutral"
14:23 Amerikansk stormagasin melder sig i rækken af udfordrede butikskæder
13:22 USA/tendens: Slikker sårene oven på gigantudsalg - Tesla retter sig
12:48 Mærsk-topchef udnytter optioner og sælger aktier for knap 22 mio. kr.
12:43 Europa/aktier: Tyske Henkel sendes ned på tågede udsigter i afventende marked
11:55 Obligationer/middag: Tysk gældsplan sender renten i højeste niveau siden juli 2024
11:49 Southwest Airlines bryder med årelang tradition: Slut med gratis baggage
11:37 Genmab: Oversigt over analytikernes ændringer efter Johnson & Johnson-melding
11:37 Aktier/middag: Nye klø til Genmab og Novo sender C25 i laveste niveau i fem uger
11:05 Ambu kan være på vej ind i et år med opkøb i milliardklassen
09:40 Obligationer/åbning: Renter stiger efter åbning til tysk investeringspakke