Aktier/Nordea: Ikke usandsynligt med nye kursdyk inden optur

Udgivet den 14-11-2018  |  kl. 12:32  |  

Der stod korrektion skrevet med fede bogstaver over de globale aktiemarkeder i oktober, men den seneste uge har der været plusser på aktiekontoen.

Investorerne skal dog ikke drage lettelsens suk endnu, for et såkaldt "douple dip", hvor aktierne tager endnu et ryk længere ned, er ikke utænkeligt.

Sådan lyder advarslen fra seniorstrateg Andreas Østerheden fra Nordea.

- Kigger vi tilbage på oktobers udsving, så udelukker vi ikke, at markederne igen kan teste oktobers lavpunkter, skriver seniorstrategen i en kommentar.

Flertallet af de seneste ti korrektioner siden finanskrisen har været "douple dips" ifølge Andreas Østerheden. Den indledende korrektion er her blevet efterfulgt af et kort opsving og endnu et dyk ned, inden en mere holdbar opadgående udvikling har overtaget.

- Vi så det faktisk også i starten af året, hvor faldet i globale aktier skete ad to omgange. Men det er jo ikke en naturlov, så det kan jo godt blive anderledes denne gang, lyder det.

For dette taler, at de amerikanske selskaber tjener godt i øjeblikket, hvilket har betydet store aktietilbagekøb. Andreas Østerheden forventer, at det vil være med til at stabilisere markedet, hvorefter det stille og roligt vil kravle op igen.

Om 12 måneder forventer han, at de globale aktiver vil være 10-15 pct. mere værd.

- Ser vi på den lidt længere bane, så baner den skeptiske investorstemning og positionering vejen for højere aktiekurser i de kommende måneder, når uroen igen har lagt sig, og investorerne igen begynder at se på den grundlæggende økonomiske udvikling, der stadig er sund og robust, skriver han.

/ritzau/FINANS

Oliver Sønderbye Therp

Tags:  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,67%
 
17/07/19

 
5,00%
 
17/07/19

 
4,57%
 
17/07/19

 
3,56%
 
17/07/19

 
1,91%
 
17/07/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder