Aktier/Nordnet: Frygtindeks i bund indikerer fare

Udgivet den 12-03-2013  |  kl. 09:11  |  

Frygten på det amerikanske aktiemarked er aftaget ganske betragteligt, siden det toppede op til usikkerheden om "fiscal cliff"-forhandlinger før nytår. Det har dog i år siden toppen op til nytår været relativt stabilt med værdier under 15. Deri består der dog en fare ifølge investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet.

Det såkaldte frygtindeks, VIX-indekset, lukkede mandag med et fald på 8,2 pct. i 11,56 og er siden 28. december sidste år faldet små 50 pct. fra et indeks omkring 23. Indekset befinder sig nu i det laveste niveau siden før finanskrisen. Man skal tilbage til begyndelsen af 2007 for at finde lavere niveauer end mandagens.

Indekset signalerer "Fred og ro og ingen fare" - men det er normalt et faresignal, mener Per Hansen.

- Når investorerne er tilbagelænede og kurserne igennem en længere periode har været stigende, er den kortsigtede bue spændt ganske hårdt. Der skal således mindre ufordelagtige ting til at bevæge aktiekurserne ekstra meget, skriver Per Hansen i en kommentar.

Det betyder "omsat" til aktiemarkedssprog, at eventuelle hårdknuder i forhandlingerne om det amerikanske budget og nedskæringer kan være en af de faktorer, som kortsigtet kan spille en større rolle end ellers, da aktierne er steget og investorerne så i givet fald bliver taget sådan lidt uforberedt.

Per Hansen vurderer dog fortsat, at det mest sandsynlige er, at aktierne ender året højere end aktuelt.

- Et lavt frygtindeks er kortsiget frygtindgydende og i sig selv urovækkende og mere et negativt end positivt varsel for de kommende uger. Ikke mindst fordi vi er på vej imod "sell in May and stay away"-logikken, skriver han.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Grønt med danske selskaber i den tunge ende
17:06 Fredagens obligationer: Rentedyk på ugens sidste dag og for hele ugen
17:05 Fredagens aktier: Ørsted gik til tops mens Novo, Mærsk og DSV trak ned
16:00 USA/åbning: Grøn åbning med teknologi i front - Intel stiger på opkøbsrygter
15:52 Novo er ramt af usikkerhed vurderer Sydbank: Prisforhandlinger bør ikke overraske
14:21 USA/tendens: Udsigt til stigninger på mindsket bekymring for renten
13:44 Europa/middag: Grønt Europa trods danske selskaber i den tunge ende
13:33 Novo Nordisk viser vægttab på lidt over 20 pct. med højdosisudgave af Semaglutid
13:21 Vestas udpeger ny chef for Development og henter ny juridisk chef hos FLSmidth
12:24 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion - KORR
12:01 Trifork får løftet kursmålet til 105 kr. hos Carnegie
11:51 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion
11:40 Aktier/middag: Ørsted vinder på købsanbefaling mens udsigt til våbenhvile sender Mærsk ned
11:34 Mærsk vil kun sejle igennem sikkert Rødt Hav: For tidligt at spekulere i timing
11:19 Netanyahu mødes med ministre for at stemme om våbenhvile i Gaza
11:06 Eurozonen: Inflationen tiltog til 2,4 pct. i december
10:53 NNIT-topchef: Grundlag for et godt 2025 trods tilpasning i USA og Europa
10:46 Ørsted får købanbefaling hos ABG: Negativ amerikansk påvirkning vil være begrænset
10:34 Columbus åbner døren for nyt ejerskab, fusion eller konsolidering
10:12 Houthibevægelsen signalerer pause for angreb i Det Røde Hav efter våbenhvile