Aktier/strateg: PBOC sætter prop i faldene

Udgivet den 25-06-2013  |  kl. 14:15  |  

Den kinesiske centralbank, Peoples Bank of China (PBOC), har med tirsdag morgens pressekonference formået at få sat en prop i den seneste tid alvorlige udvikling på det kinesiske og andre emerging markets aktiemarkeder.

Det vurderer aktiestrateg i Nordea Henrik Drusebjerg over for Ritzau Finans.

- Det er vigtigt, at centralbanker kommunikerer så åbent og transparent som muligt. Det har PBOC ikke gjort hidtil. Og det brød markedet sig ikke om, konstaterer han.

Den mangel på klarhed har ifølge ham resulteret i den største kapitalflugt fra emerging markets i de seneste par uger siden finanskrisen.

Det, banken gjorde tirsdag morgen - måske inspireret af kollegerne i USA og Europa - Bernanke og Draghi - satte en prop i, men lagde ikke umiddelbart op til stigninger eller mindskede volatiliteten i markedet.

- PBOC sagde det, den skulle. Vi har styr på situationen, og det likviditetspres, som banken har udsat de kinesiske banker for den seneste tid, er kortvarigt, forklarer Henrik Drusebjerg.

Eller udtrykt på en anden måde:

Det var vigtigt, at banken sagde noget, og at man opfattede det, de havde gjort, som midlertidigt og ikke som en total ændring af pengepolitikken.

Konklusionen bliver dog, at vejen ikke er banet for en genoptagelse af forårets stort set ubrudte stigninger på aktiemarkederne

- Jeg tror, det var den prop, der var nødvendig for at stoppe, hvad der næsten havde karakter af en korrektion. Men vi vil hen over sommeren se langt større udsving (høj volatilitet, red.), vurderer aktiestrategen og tror, at når sommeren er overstået, så vil niveauerne stort set være som i dag, men markedet vil have haft oplevet store udsving.

Nøgletal skal konkret bekræfte, at økonomierne er på vej frem, før stigninger genoptages, og det mangler man endnu at se bekræftet.

Mange emerging markets aktier ser dog billige ud p.t., såfremt selskaber på de markeder er i stand til at fastholde indtjeningen.

- Rusland handler til en P/E på 4 og Kina er under 9. Med mindre man venter et kraftigt dyk i indtjeningen i andet halvår, så er der EM-markeder, der ser rigtig billige ud, vurderer Henrik Drusebjerg.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

10:07 Topchef: Vestas' "storyline" begynder at hænge rigtigt godt sammen
10:02 Vestas sender stærke signaler om fremtiden - kun prognose skuffer
09:36 Novos topchef om Wegovy-salg i USA: Prognosen forudsætter væsentlig stigning
09:28 Lundbeck sigter efter vækst fra driften på 5-11 pct. i 2025 - opkøb gør indhug
09:24 Vestas genåbner pengesluserne til aktionærerne: "Afspejler selvtillid og gennemsigtighed"
09:19 Pandoras topchef holder fast i langsigtede mål trods lavere end ventet 2025-prognose
09:18 Aktier/åbning: Novo Nordisk stormer frem efter god afslutning på 2024
09:04 Novo og Zealand i store stigninger efter solide Novo-tal og investeringer
08:56 Novo kan gå frem efter regnskab: Jefferies ser dog plusset svinde ind over dagen
08:54 Sydbank-analytiker om Vestas-aktien: Vi kan få en helt speciel oplevelse i dag
08:49 Demant Q4 OVERBLIK: Omsætning lander som ventet mens ny prognose er inden for skiven
08:44 Novo Nordisk skruer igen op for investeringerne: 65 mia. kr. skal sikre udvidet kapacitet
08:43 Obligationer/åbning: Let vigende renter i tråd med global udvikling
08:42 Aktier/tendens: Novo Nordisk slog estimater på næsten alle parametre
07:27 Mærsks konkurrenter i Asien med pæn fremgang onsdag
07:03 Obligationer/tendens: Let vigende renter efter lette globale rentefald
07:03 Nissan trækker sig fra fusionsaftale med Honda
06:50 Embla Medical spår fastholdt vækst og indtjeningsgrad i 2025: Trumps told er en joker
06:43 Asien: Kinesiske kursfald men stigninger i Tokyo, Taipei og Seoul
06:34 Mærsks konkurrenter i Asien med pæn fremgang onsdag