Aktier/tendens: Afhængig af fortsatte udsving i Novo og Vestas ordreudvikling

Udgivet den 27-12-2024  |  kl. 08:25  |  
Arkiv: Foto

Efter en voldsom tur i rutsjebanen for aktien i Novo Nordisk op til jul, kan fortsatte udsving i den indekstunge aktie også fredag blive udslagsgivende for den samlede udvikling i det danske C25-indeks.

Men også Vestas, der traditionelt er ordreaktuel ved kvartalsslutning samt Mærsk-aktierne, som får klassisk ratenyt fra SCFI-indekset, kan være med til at styre retningen for eliteindekset på ugens sidste handelsdag.

Mandag før jul, lillejuleaftensdag, lukkede indekset med et plus 1,6 pct. i 1768,79.

Indekset blev især løftet af en stigning i Novo-aktien på 5,6 pct. til 622 kr. efter fredagens voldsomme dyk på 20,7 pct. som reaktion på skuffende forsøgsresultater for vægttabshåbet Cagrisema.

FORTSAT POSITIVE ANBEFALINGER TIL NOVO

Siden har analytikerkorpset boltret sig nedjusteringen af kursmål for aktien i medicinalgiganten, hvor britiske Barclays til eksempel har reduceret sit til 900 kr. fra 1050 kr. Men fælles for otte af de 10 ændringer, som mandag kunne registreres hos Bloomberg News, er, at anbefalingerne efter sidste uges kursdyk forbliver på "køb"/"overvægt".

Denne fredags Novo-nyhed er, at de amerikanske sundhedsmyndigheder, Food and Drug Administration (FDA), for første gang nogensinde godkendt en generisk kopi af en-gang-dagligt Victoza til behandling af patienter med diabetes type 2. Det sker med afsæt i knaphed for forsyning af Novos originale diabetesmiddel.

VESTAS FIK NYE ORDRER

Siden mandag har Vestas offentliggjort to nye vindmølleordrer:

- En spansk ordre på 99 megawatt på levering og installation af 11 V150-4,5 MW-møller og 11 V136-4,5 MW-møller samt en tiårig servicekontrakt af typen AOM 4000.

- Og fra Australien har Vestas har modtaget en ordre på 105 megawatt.

Dermed har Vestas i år - indtil nu - modtaget samlede ordrer på 14.575 megawatt før indregning af ikke-annoncerede ordrer for fjerde kvartal. Den samlede ordreindgang sidste år var på 18.386 megawatt inklusive ikke-annoncerede ordrer samt en forventelig slutspurt ultimo året.

Men det ændrer ikke ved, at vindmølleaktien ifølge dagbladet Børsen fredag "ligger i ruiner ved udgangen af 2024". Ifølge aktieanalytikere er faldet voldsommere end ventet og skyldes blandt andet problemer i selskabets serviceforretning som følge af højere omkostninger, skriver Børsen. Avisen konstaterer, at aktien er faldet 54 pct. i år.

Vestas' aktie sluttede mandag før jul med et plus på 4,5 pct. til 98,66 kr.

MÆRSK FOR RATENYT

Fredag er klassisk SCFI-dag for Mærsk-aktierne.

Indekset fra Shanghai, der beregner udviklingen i raterne for søtransport af containere ud af Kina og ud i verden, steg i sidste uge for femte uge i træk med 2,9 pct., og ligger 96,2 pct. over niveauet på samme tid sidste år.

Mandag steg Mærsks B-aktie 3,4 pct. til 11.850 kr.

.\\˙ MarketWire

Henning Lars Nielsen

Tags:  Danmark❯  Preview❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Optur løb ud i sandet med pres fra Novo og BP
17:05 Facebook-ejer vil skille sig med sine dårligst præsterende medarbejdere
17:03 Tirsdagens aktier: Novo og Pandora røg i kanvassen efter nyt fra amerikanske konkurrenter
17:00 Tirsdagens obligationer: Renten fortsatte op forud for amerikansk inflationsopgørelse
16:47 Facebook-ejer vil skille sig med sine dårligst præsterende medarbejdere
15:41 USA/åbning: Eli Lilly dykker efter svag afslutning på 2024 i grønt marked
15:30 Novos ærkerival ser tocifret vækst næste år: Fjerde kvartal af 2024 skuffer
14:38 USA/tendens: Grøn dag i sigte på opløftende nøgletal og rygte om gradvis toldforøgelse
14:01 Europa/aktier: Fremgang efter rygter om gradvis optrapning af Trumps told
13:57 Jyske Bank-analytiker: Man skal være varsom med at sammenligne Pandora og Signet
13:08 Glansen går af amerikansk smykkekæde - salget i fjerde kvartal nedjusteres
12:57 Nyt købstilbud rammer handlernes skærme: United Rentals køber H&E
12:40 DFDS åbner fragtrute mellem Spanien og Holland
12:20 Amerikansk boligbyggefirma i vejret efter stærke kvartalstal
11:35 Obligationer/middag: Mindre rentestigning forud for producentprisopgørelse
11:31 Trumps folk overvejer gradvis optrapning af told
11:26 Aktier/middag: Genmab og Carlsberg til tops i grønt C25 efter positivt analytikernyt
10:55 Carlsberg er blandt Bank of Americas topvalg: Undervurderet aktie handles 30 pct. under sektoren
09:47 GN spås risiko for udfordringer i både Audio og Hearing af Nordea
09:28 Ørsted får skåret kursmålet til 320 kr. fra 390 kr. af DNB