Aktier/tendens: Stilstand i budgetforhandlinger i USA tynger

Udgivet den 07-10-2013  |  kl. 08:32  |  

Investorerne ventes mandag at vise deres utilfredshed over, at de amerikanske politikere endnu ikke har kunnet blive enige om budgetterne for 2014 og en forhøjelse af statens gældsloft.

Formanden for Repræsentanternes Hus, republikaneren John Boehner, afviste i et interview med ABC News søndag, at han vil igangsætte en afstemning om genoptagelse af fuld statslig finansiering eller en forhøjelse af gældsloftet, uden at der kommer indrømmelse fra demokraterne. Netop det har præsident Barack Obama indtil videre purre afvist, og dermed står de to partner stadig stejlt over for hinanden.

- Umiddelbart tyder det på, at vi skal lidt ned fra morgenstunden, og det er igen budgetforhandlingerne i USA, der tynger markederne, siger Jesper Bamberger, aktierådgiver i Nordea, til Ritzau Finans.

Futuremarkedet indikerer mandag morgen en negativ åbning i FTSE 100-indekset på omkring 0,4 pct. Det ventes at ramme humøret herhjemme, hvor det ledende C20 Cap-indeks fredag endte i niveau 628,40.

- Desuden er der hele problematikken omkring gældsloftet, som rykker nærmere, fortsætter Jesper Bamberger, der henviser til meldingerne om, at USA risikerer at ramme gældsloftet den 17. oktober og overskride sine gældsforpligtelser, hvis ikke politikerne bliver enige om at forhøje gældsloftet inden da.

Jo længere tid, der går, uden at der er en afklaring af budgetter og gældsloft i USA, og jo nærmere vi kommer den 17. oktober, jo mere vil nervøsiteten stige på finansmarkederne, vurderer Jesper Bamberger, der betegner markedets reaktion på den politiske uenighed i USA som behersket.

Chr. Hansen har indgået en global strategisk alliance med FMC om udvikling og kommercialisering af biologiske plantebeskyttelsesmidler. Dermed er spændingen om, hvem der bliver Chr. Hansens mulige samarbejdspartner udløst. Chr. Hansen meddelte på sin kapitalmarkedsdag, at der var en aftale på vej.

- Vi er meget tilfredse med den nye alliance, som betyder, at vi kan komme hurtigt ind på plantebeskyttelsesmarkedet, idet den kombinerer Chr. Hansens enestående teknologiplatform for bakterielle løsninger med FMC’s stærke markedsadgang og applikationsviden, siger Christian Barker, koncerndirektør, Health & Nutrition Division, Chr. Hansen Holding ifølge en meddelelse.

Hos Nordea forudser man ikke de store bevægelser i Chr. Hansens aktie som følge af aftalen, da det stadig er et beskedent forretningsområde. Aftalen er dog positiv i forhold til strategien om at satse på biologiske plantebeskyttelsesmidler, fortæller Jesper Bamberger. Chr. Hansen endte fredag i 194,40 kr.

Der kan komme fokus på Novo Nordisk. Medicinalselskabet vil satse op mod 20 mia. kr. på udviklingen af diabetesmedicin i tabletform. Koncernforskningsdirektør Mads Krogsgaard Thomsen fortæller, at det er koncernens hidtil største satsning, og hvis bare én af de seks piller, der er under udvikling, kommer på markedet, kan det blive en ny milliardforretning. Det skriver Børsen.

Novo Nordisk lukkede fredag 0,3 pct. lavere i 913 kr.

Der vil også være fokus på SAS, som offentliggør trafikstatistik for september. En lavere kapacitetsvækst gør det svært at levere trafikvækst på de seneste måneders høje niveauer, vurderer Sydbank, der dog mener, at SAS har været begunstiget af et ret godt forretningsmiljø i 2013.

Derfor tror Sydbank heller ikke, at SAS får problemer med at vokse i september. Sydbank forudser en trafikvækst på 4 pct. i september og et yieldfald på 3 pct. i august, skriver banken i en kommentar.

SAS lukkede fredag i21,70 kr.

/ritzau/FINANS

Michael Lund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Britiske Reckitt klarer frisag og bragede op i grønt marked
17:19 Fredagens obligationer: Renten blev holdt i ro trods dyk fra svag jobrapport i USA
17:04 Fredagens aktier: Mærsk fortsatte optur mens amerikanske jobtal viste sløj vækst før valg
15:12 Amerikanske indkøbschefer melder om vigende aktivitet i industrien
14:56 USA/åbning: Svag jobrapport giver grøn åbning i USA - Intel og Amazon stiger
14:56 DFDS dropper køb af tyrkiske Ekol og skærer stor luns af forventningerne
14:43 DFDS dropper køb af tyrkiske Ekol og skærer stor luns af forventningerne
14:33 Novos resultater i fedtlever tegner lovende vurderer Sydbank
14:10 Cheføkonom: Ringeste jobrapport i knap fire år er skidt nyt for Kamala Harris
13:55 Amerikansk jobrapport viser laveste jobvækst i tæt på fire år
13:46 USA: Jobrapport landede markant værre end forventet
13:43 USA: Renter dykker efter meget svag jobvækst i USA
12:39 USA/tendens: Spænding før jobtal og valg giver grønne futures i USA
12:21 Chevron med bedre end ventet regnskab trods skrumpende overskud
12:13 Europa/aktier: Britiske Reckitt klarer frisag og brager op i grønt marked
11:57 Obligationer/middag: Renten holdes i ro frem mod amerikanske jobdata
11:55 Exxon kompenserede for faldende oliepriser med højere produktion i tredje kvartal
11:53 Aktier/middag: Mærsk tropper grønt indeks før vigtig jobrapport
09:18 Aktier/åbning: Mærsk indtager toppen i grønt eliteindeks efter flere gode nyheder
09:02 Råvarer: Olieprisen stiger efter rygter om at Iran planlægger angreb på Israel