Aktier/tendens: Sænkede kursmål til Genmab og Rockwool - fokus på fredsforhandlinger

Udgivet den 18-02-2025  |  kl. 08:07  |  
Arkiv: Foto

Det tegner til en relativt rolig start på aktiemarkedet tirsdag, da kun kursmålsændringer fylder for de danske selskaber forud for de kommende dages mindre bølge af årsregnskaber.

Derudover er der fortsat fokus på forhandlingerne mellem USA og Rusland om krigen i Ukraine, hvor udenrigsministrene fra de to lande efter planen skal tale sammen i eftermiddags i Saudi Arabien. Skulle der komme antydninger af hvid røg fra forhandlingerne, kan det sende aktiemarkederne op.

Indtil da hersker der en afventende stemning på markederne. I USA indikeres aktierne op med omkring 0,2 pct. efter at have holdt lukket mandag på grund af Presidents' Day, mens det toneangivende tyske DAX-indeks ligger til at åbne 0,1 pct. højere.

Det danske C25-indeks lukkede mandag med en fremgang på 0,2 pct. til 1792,24 på en dag præget af lav aktivitet.

Blandt sidepapirerne er der tirsdag fokus på NNIT, der er sat til at aflægge årsregnskab.

GENMAB OG ROCKWOOL SÆNKET

Genmab har forud for åbningen fået sænket sit kursmål hos Carnegie, der dog fastholder anbefalingen "køb".

Det nye kursmål lyder på 2491 kr. mod tidligere 2647 kr. Det nye kursmål indikerer et potentiale på 65 pct. i forhold til mandagens lukkekurs. Her steg aktien 0,4 pct. til 1509,50 kr.

Genmab overraskede i sidste uge positivt med sin prognose for 2025, hvilket siden er blevet belønnet med en kursstigning på omkring 10 pct.

Også Rockwool har fået lavere kursmål. Her er det HSBC, der har sænket til 3200 kr. fra 3500 kr. Anbefalingen er dog uændret "køb".

Rockwool steg mandag 1,5 pct. til 2846 kr.

Uden for C25-selskaberne har Svitzer fået sat sit kursmål ned med knap 14 pct. til 280 kr. fra 325 kr. af den amerikanske investeringsbank Citi.

Anbefalingen fastholdes på "køb".

Aktien faldt mandag 0,1 pct. til 219,55 kr.

BANKER I SØGELYSET

I kølvandet på weekendens sikkerhedspolitiske topmøde i München ventes det, at de europæiske lande vil skrue yderligere op for forsvarsbudgetterne. Det skal formentlig ske ved øget låntagning, og det var mandag med til at sende renterne i vejret.

Det gavnede bankaktierne, hvor blandt andet Danske Bank og Nordea mandag steg pænt med henholdsvis 0,8 pct. og 2,4 pct.

Fortsætter renterne op kan det sende bankaktierne yderligere op tirsdag.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Danmark❯  Preview❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

15:45 Amazon køber rettigheder til James Bond
15:41 USA/åbning: Amerikanske aktier dykker fra rekord - Walmart og Palantir sendes ned
14:25 Genmab får godkendt kræfthåb til endnu en lymfekræftform i Japan
14:22 USA/tendens: Amerikanske aktier bakker minimalt fra rekord efter ny usikkerhed
14:07 Rovsing er ramt af forsinkelser hos kunder: Overvejer salg af nye aktier
13:10 Amerikansk detailkæmpe skuffer med prognosen: Aktien sendes kraftigt ned
13:05 Europa/aktier: Carrefour ekspederes mod udgangen efter trist prognose - ISS trækker op
12:36 Carrefour slås tilbage til 2020 efter "trist" prognose for 2025
12:25 Obligationer/middag: Renter handler sidelæns før tillidstal og flere taler
11:59 Freetrailers toplinje vokser pænt i andet kvartal - bundlinjen følger med
11:45 Aktier/middag: ISS og Zealand tager top og bund efter årsregnskaber i grønt marked
11:28 Ledelse og markedet er enig: Flot kvartalsregnskab fra FLSmidth
11:06 MT Højgaard/CEO: Robust år i et marked tynget af geopolitik og renteusikkerheder
11:01 ISS-chef ser ingen grund til store opkøb i 2025 - tysk joker kan løfte tilbagekøbsprogram
10:28 DAB leverer historisk overskud i 2024: Strategiskift vil påvirke i fremtiden
10:15 NNIT har vasket tavlen ren i 2025: Danske Bank er positiv men sænker kursmål
10:01 Sydbank får løftet kursmålet hos Danske Bank: Ser mulighed for købstilbud
09:55 Nilfisk-topchef håber på trendskifte på vanskeligt amerikansk marked
09:42 Cbrain vil stille skarpt på udlandet: Ændrede vækstambitioner straffes på børsen
09:28 FLSmidths finansdirektør ser fordele ved Trump - både for Mining og Cement