Aktier/tendens: Tryg skyder gang i regnskabssæsonen på ventet grøn dag

Udgivet den 11-10-2024  |  kl. 07:21  |  

Forsikringskoncernen Tryg sparker fredag morgen gang i den danske sæson for regnskaber. Senere fredag kommer der flere store amerikanske banker på banen med tal for årets tredje kvartal.

Oveni har Genmab fået analysenyt, hvor kursmålet er skåret, men fortsat ligger et stykke over den aktuelle aktiekurs.

- Aktiemarkederne afventer regnskaber for de store amerikanske virksomheder, som for alvor begynder senere i dag, hvor der kommer regnskab fra den store amerikansk bank JP Morgan. Det vil være en retningspil for, hvor godt banksektoren har klaret sig i løbet af tredje kvartal, hvor vi har fået den første rentenedsættelse fra den amerikanske centralbank, som har efterladt meget aggressive forventninger til yderligere rentenedsættelser de kommende 12-18 måneder, skriver Niels Christensen, der er chefanalytiker i Nordea, i en morgenkommentar.

Samlet peger det mod en grøn åbning, hvis retningen for den tyske DAX-futures smitter af på den danske udvikling. Inden handlen går i gang, stiger den 0,2 pct.

Torsdag blev facit for C25-indekset et minus på 0,6 pct. til 1934,97, selv om Novo Nordisk ellers gjorde en fin figur. Indekset er dog samlet set steget over ugen fra 1916,18 i fredags.

TRYG MED REGNSKAB

Som den første i C25 kommer Tryg med tal for tredje kvartal 2024 fredag morgen. Og det kan meget vel byde på det bedste forsikringsresultat nogensinde.

- Det ligger i kortene, at forsikringsresultatet i tredje kvartal bliver det bedste nogensinde, skriver aktieanalytiker Asbjørn Nicholas Mørk fra Danske Bank i en kommentar.

Selvom kvartalet har budt på kraftige skybrud venter han ikke, at vejrskader vil være den store belastning.

Tryg steg 0,1 pct. til 158 kr. torsdag.

Finanshuset Barclays sætter sit kursmål for Genmab ned med 16 pct. Det er nu på 2100 kr. mod før 2500 kr., fremgår det af data fra Bloomberg News.

Anbefalingen "overvægt" gentages i samme omgang. I forhold til den nuværende aktiekurs, ser finanshuset da også et potentiale på over 30 pct.

I næste uge kommer Genmabs partner Johnson & Johnson med regnskab tirsdag, og her kan der komme nye tal for storsællerten Darzalex.

I torsdagens handel steg Genmab 0,1 pct. til 1605 kr.

Og så kan A.P. Møller-Mærsk, der faldt 0,7 pct. torsdag til 9886 kr., fredag morgen se frem mod den første SCFI-rateopgørelse i to uger. Opgørelsen blev ikke lavet sidste uge, da kineserne holdt Golden Week.

Torsdagens rateopgørelse fra World Container Index (WCI), der opgøres af konsulenthuset Drewry, viste et fald for 13. uge i træk.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Danmark❯  Preview❯  Shares❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

11:13 Aktier/middag: Vestas til tops på købanbefaling fra Deutsche Bank
10:18 Olieprisen falder med udsigt til øget olieproduktion under USA's kommende finansminister
10:04 Tysk erhvervstillid dykker mere end ventet
09:37 Aarsleff får løftet kursmålet efter opjustering: Danske Bank spår stærkt momentum fortsætte
09:19 Aktier/åbning: Vestas og Bavarian går til tops i positivt marked
09:17 Commerzbank sendes i hullet: Italiensk bejler har fundet et andet opkøb
08:52 Obligationer/åbning: Tiårig rente trykkes under 2 pct. - øget tro på stor rentenedsættelse
08:20 Aktier/tendens: Stigninger i sigte - hårdt prøvede Vestas får rygklap af tysk storbank
08:20 Chefanalytiker: Den europæiske gassituation begynder at ligne krisen i 2022
08:19 Chefanalytiker: Den europæiske gassituation begynder at ligne krisen i 2022
08:03 ECB's cheføkonom ser en ende på den restriktive pengepolitik i 2025
07:25 Trump udpeger Scott Bessent til finansminister: "3-3-3-politik" skal sikre fremgang
07:24 Obligationer/tendens: Politisk udnævnelse sender renterne ned
07:17 Råvarer: Olieprisen lidt ned efter hektisk uge med øgede geopolitiske spændinger
07:00 Genmab får barberet kursmålet: Jefferies afventer nyt om option på Darzalex-arvtager
06:47 Asien: Bred fremgang på nær Kina efter Trumps udnævnelse af ny finansminister
06:35 Bavarian: WHO ser fortsat mpox-udbrud som en global sundhedskrise
06:34 Vestas får dugfrisk købsanbefaling af tysk storbank
06:34 COP 29 topmøde ender med milliard-mål for klimahjælp til ulande
06:32 Valuta: Dollar svækkes fra stærkeste niveau i næsten to år mod euro