Aktierådgiver: VW's mulige fabrikslukning bør være et faresignal for investorer

Udgivet den 03-09-2024  |  kl. 14:32  |  

Tyske Volkswagen overvejer hidtil usete fabrikslukninger i Tyskland i et forsøg på at skære ned på omkostningerne.

Bliver det en realitet, vil det være første gang i 87 år, at bilgiganten lukker en fabrik, og det bør være et faresignal for investorerne om en udfordret bilsektor, mener senioraktierådgiver i Danske Bank Lars Skovgaard Andersen.

Danske Bank anbefaler derfor en undervægt på cykliske forbrugsaktier, hvor bilsektoren udgør omkring 20 pct.

- Generelt har bilproducenterne svært ved at tjene nok penge til at retfærdiggøre det store produktionsapparat. Årsagen er ikke overraskende forbrugernes ønske om at få fat i elbilen, som kræver, at det gamle produktionsapparat i stor stil skal udskiftes, men også nye konkurrenter, der ikke har helt de samme problemer, skriver Lars Skovgaard Andersen.

Aktierådgiveren fremhæver de kinesiske statsstøttede bilproducenters fremmarch samt Tesla, som har overtaget førerpositionen i markedet fra de traditionelle bilproducenter.

- Vi ser en sektor, som i vores optik ikke er til fordel for investorerne, og vi ser en større sandsynlighed for, at perioden først og fremmest vil være god for bilkøberne, da der er pres på omsætningen, hvilket kan føre til lavere priser og som i VW's tilfælde måske færre fabrikker. Dette vil igen ramme forbrugernes tillid og føre til tilbageholdenhed, skriver Lars Skovgaard Andersen.

.\\˙ MarketWire

Frederik Olling Milbæk

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Danske aktier gav europæiske baghjul i positivt fredagsmarked
17:52 DSV blev sejrherre i jagten på DB Schenker: Lagde tæt på 33 mia. kr. til markedsværdien
17:38 Elon Musks X kan gå fri af EU's lov mod "big tech": Det sociale medie er for småt
17:03 Fredagens aktier: C25 i rekord efter dag med gigantopkøb for DSV og grønne aktier i front
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald gik i sig selv igen
16:10 Amerikansk tillidsindeks løftes i september af aftagende inflationsfrygt
15:41 USA/åbning: Lettere positiv aktiestart i New York trods fald i Boeing og Adobe
14:32 USA/tendens: Strejke rammer Boeing og prognose skæmmer Adobe i ventet rolig ugeafslutning
14:11 DSV bekræfter nedskæringer i Tyskland på 1600-1900 job ved integration af DB Schenker
13:47 DSV-topchef: Tidslinje for synergieffekter vil afhænge af fagforeningsaftale
13:12 Europa/middag: Danske aktier fører an i optur med rekord i C25
12:31 Obligationer/middag: Mindre rentefald fra start på nøgletalsfattig dag
12:18 Medie: DSV planlægger at skære 1600-1900 stillinger i Tyskland som del af integration
12:14 Bavarians mpox-vaccine blåstemples af WHO
12:01 DSV holder fast i opkøbsstrategi kort efter rekordovertagelse
11:47 Aktier/middag: C25 på rekordkurs anført af grønne aktier - og dæmpet plus til DSV
11:03 Industriproduktionen i eurozonen går ned i gear i juli som ventet
10:50 DSV's kursfest ebber ud
10:33 Jyske Bank om gigantopkøb: Det er en god dag for DSV
09:39 Nationalbankdirektør: Risikoen for russiske hackerangreb er reel