Aktie/tendens: Svag åbning i vente

Udgivet den 08-10-2012  |  kl. 07:58  |  

Der er lagt op til en svag åbning på de europæiske fondsbørser efter at stemningen på fredagens amerikanske aktiemarkeder blev svækket i løbet af dagen. Det blev fredag til et større end ventet fald i den amerikanske arbejdsløshed, men det gav kun en kortvarig positiv effekt, da det også gav spekulationer om mindre sandsynlighed for yderligere centralbanken hjælp med kvantitative lempelser. Markedet afventer meldingerne fra eurogruppen, som mødes i Luxembourg. Japan har lukket i dag, mens Columbus Day er årsag til marginal påvirkning fra de amerikanske aktører. Kineserne er tilbage efter friugen Golden Week.

A.P. Møller - Mærsk, som er Danmarks største virksomhed, når der måles på aktiver og salg, er klar til at vokse sig større uanset om de makroøkonomiske blæser med eller mod virksomheden. Det er budskabet fra konglomeratets direktør Nils Smedegaard Andersen, som har talt med den anerkendte amerikanske finansavis Wall Street Journal forud for A.P. Møller - Mærsk første kapitalmarkedsdag i denne uge.  Vi har formået at skabe et stærkt fundament, og vores opgave i de næste fem år vil derfor være at vokse forretningen selv i et svært makroøkonomisk miljø. Det er for mig meget en meget interessant og oplivende situation, fortæller adm. direktør for A.P. Møller - Mærsk Nils Smedegaard Andersen til Wall Street Journal. A.P. Møller - Mærsk lukkede fredag med en stigning på 0,8 pct. i 42.680 kr.

Vestas har modtaget lidt nyt fra Japan, idet landet har lavet et nyt udkast til en ny plan, som har det formål at udvide el-nettet, hvilket kan bane vejen for flere gigawatt ny vindenergikapacitet. Det beretter Recharge News. Vestas er i øjeblikket i forhandlinger med japanske Mitsubishi om et muligt strategisk samarbejde. Vestas lukkede fredag med en stærk stigning på 4,8 pct. i kurs 37,32 kr.

D/S Norden, som fredag lukkede 0,1 pct. højere i kurs 152,7, fik sent fredag lidt nyt, idet Lloyds List kunne berette om en lidt overraskende udvikling i den forgangne uge. Der har overraskende nok været god efterspørgsel efter de store capesize-skibe til jernmalmsforsendelser til Kina i den forgangne uge, som ellers har været præget af national helligdag i Kina. D/S Norden sejler primært med de mindre typer skibe, men har også lidt aktivitet i Capesize-skibene, som er større.

Hold øje med Østasiatisk Kompagni (ØK), idet de første resultater fra præsidentvalget i Venezuela viser, at den nuværende socialistiske præsident Hugo Chavez har vundet præsidentvalget over den mere erhvervsvenlige Henrique Capriles. Det med kan aktørerne se frem mod seks år mere med den revolutionerer men også aldrende præsident på topposten. ØK's hovedaktivitet EAC Foods har store driftsaktiviteter i Venezuela, og selskabet har flere millioner dollar i klemme i landet, som det tidligere ikke er lykkedes at få ud. Østasiatisk Kompagni lukkede fredag 0,13 pct. højere i kurs 152,7 kr.

Eurozonens finansministre mødes i Luxembourg, og eventuelle meldinger herfra kan blive interessante, idet markedet ser mulighed for, at Spanien blive nød til at spørge om finansiel hjælp. Mandagens møde er en forløber til tirsdagens ecofin-møde, hvor alle finansministre fra EU samles. Det er værd at bemærke, at bestyrelsen i den permanente redningsfond ESM også holder sit første møde i dag. I slutningen af sidste uge kom det frem via den britiske avis Daily Telegraph, at en af forklaringerne til, at den spanske statsminister Mariano Rajoy endnu ikke har ansøgt om en fuld redningspakke, skyldes frygten for strengere krav og betingelser for en eventuel redningsplan fra både Tyskland, Finland og Holland. Yderligere er det ventet, at den franske præsident Hollande og Italiens præmieminister Monti vil presse på for at få et bankfællesskab.

Yderligere vil EU og de finansielle problemer være i fokus, idet EU-toppen er på besøg i Grækenland fra mandag til tirsdag. Begge begivenheder ses som potentielle market movers, men kan jo også blive til non-events.

Udgivet af: lp@netposten.dk

Seneste nyheder

12:29 Europa/middag: Delivery Hero og Just Eat sendes ned efter bud på konkurrent
12:22 Øget bekymring for mpox sender Bavarian Nordic på himmelflugt, vurderer analytiker
12:20 Mette Frederiksen ser stærk kommende Nato-chef i Mark Rutte
11:54 Bavarian: Ny og farligere udgave af mpox spreder sig angiveligt i Afrika
11:44 Aktier/Barclays: Investorerne er ikke længere så skræmte af udsigten til fransk valg
11:43 Mark Rutte bliver Natos næste generalsekretær
11:42 Rapport: Realkreditlån burde være billigere
11:35 Obligationer/middag: Renterne kravler op - tysk forbrugertillid skuffer
11:28 Storbank ser analytikerjusteringer for Danske Bank på 2-3 pct. efter opjustering
11:14 Aktier/middag: Bavarian Nordic sendt på himmelflugt frem mod vaccinenyt - Carlsberg dykker
10:36 Bavarian søger om godkendelse af chikungunya-vaccine i Europa
10:12 Danske Bank opjusterer forventningerne - har færre nedskrivninger
09:40 Deliveroo løftes på rygter om opkøbsinteresse fra Doordash
09:07 Aktier/åbning: Zealands sejrsstime stoppes af aktiesalg med rabat i ellers lysegrøn start
08:53 Obligationer/åbning: Renterne kravler lidt op fra start - tysk forbrugertillid skuffer
08:44 Green Hydrogen afslutter pålidelighedstest: Giver mulighed for bindende kontrakter
08:41 NKT har stærk ordrebog - men det er indregnet i prisen vurderer Jyske Bank
08:17 Aktier/tendens: Zealand Pharma i fokus med løftet aktiesalg i positivt marked
08:01 Tysk forbrugertillid tager overraskende dyk i måling for juli
07:45 NKT får løftet kursmålet med knap 6 pct. af Berenberg