Alcatel under pres efter selskabet søger ekstra kapital
Alcatel-Lucent falder 5,9 pct. til 2,80 euro efter den franske teleudstyrskoncern søger at rejse 2,7 mia. dollar via en kombination af nye aktier og gæld, hvorved selskabet vil drage fordel af en mere end fordobling af aktiekursen siden Michel Combes tog over som koncernchef i april. Det skriver Bloomberg News.
Selskabet vil sælge for 955 mio. euro nye aktier til en pris på 2,10 euro eller 29 pct. under lukkekursen 1. november. Yderligere vil selskabet også sælge for 750 mio. euro højrenteobligationer samt få en kreditfacilitet på 500 mio. euro.
Alcatel-Lucent vil med kapitalrejsningen styrke selskabets balance og konkurrenceevne for at kunne fokusere fuldt ud p den operationelle transformation og salg af aktiver.
Nokia i starten af september indgik en aftale med Microsoft om at sælge sin mobiltelefondivsion for 5,44 mia. euro. I den forbindelse spekuleres i, at Nokia vil købe Alcatels mobilnetværksdivision. Finanshuset vurderer, at timingen ikke er rigtig for et opkøb, men hvis Alcatel får solgt divisionen, så vil aktien have en fair værdi på 3,31 euro per aktie. Yderligere hæver Exane anbefalingen på Alcatel-aktien til neutral fra underperform.