ALK-Abelló: Græspollentablet på markedet ultimo 2006

Udgivet den 14-11-2005  |  kl. 09:41  |  

ALK-Abelló forventer fortsat at kunne lancere GRAZAX på de første europæiske markeder i slutningen af 2006, skriver Chr. Hansen i regnskabsmeddelelsen og fastholder dermed udsigterne for græspollentabletten.

Registreringsansøgningen for tabletten til behandling af græspollenallergi, GRAZAX, som ALK-Abelló i juni 2004 indsendte til de svenske myndigheder, er fortsat under behandling.

Mere end 1.700 patienter med græspollenallergi har deltaget i sammenlagt seks kliniske studier. Resultaterne fra GT-08 studiet blev fremsendt til de svenske myndigheder i slutningen af oktober.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder