ALK-Abelló opjusterer 2018-forventninger og hopper på børsen

Udgivet den 14-12-2018  |  kl. 14:46  |  
Arkiv: Foto

ALK-Abelló opjusterer forventningerne til både omsætning og resultat for 2018. Det er guf for selskabets aktionærer.

Den samlede omsætning ventes nu at overstige 2,9 mia. kr. mod senest en forventning om 2,85 til 2,9 mia. kr.

Det primære driftsresultat (EBITDA) ventes nu at lande på 125-175 mio. kr. mod tidligere blot 50-100 mio. kr.

De frie pengestrømme ses at blive cirka minus 400 mio. kr. mod en forventning senest om "minus 500 mio. kr. eller bedre".

- Udviklingen i fjerde kvartal har hidtil været bedre end forventet, hvilket hovedsageligt skyldes en positiv udvikling i Europa, forklarer selskabet.

Specielt peges der på, at salget af tabletvacciner udvikler sig som ventet, mens salget af SCIT, SLIT-dråber og Jext overstiger forventningerne.

- Forbedret tilgængelighed til ALK's produkter og robusthed i produktionen gør det muligt for ALK at møde den stigende efterspørgsel, oplyser selskabet.

Stigningen i EBITDA afspejler hovedsageligt den højere end forventede omsætning.

ALK offentliggør resultater for fjerde kvartal i forbindelse med offentliggørelsen af årsrapporten 7. februar næste år.

Nyheden sender ALK-aktien op på børsen til 946 kr., svarende til en fremgang på 4,4 pct. mod torsdag. Inden meldingen lå aktien til et fald på 1,3 pct.

Samlet er ALK steget med knap 30 pct. i løbet af 2018.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen

Tags:  Profit warning❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,67%
 
17:00:01

 
5,28%
 
18:31:01

 
4,71%
 
17:30:01

 
3,76%
 
17:30:01

 
2,37%
 
17:00:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder